Til alle os - mellemtrin

Fokusord

børn på flugt, fællesskab, håb og drømme

Til alle os

https://skole.redbarnet.dk/boerns-rettigheder/til-alle-os-mellemtrin/

Til underviseren

Antal lektioner

2-10 lektioner

Målgruppe

Mellemtrin – 4.-6. klasse

Typer af aktiviteter

Klassediskussioner, fremstilling af læserbreve og portrætter

I skal bruge

Smartboard, kopiark samt skriveredskaber (pc eller papir og blyant)

Klassen kan arbejde fleksibelt med Til alle os over 1-6 lektioner – alt efter hvor mange aktiviteter og opgaver, du vælger at bruge. Det står dig frit for at sammensætte og udvælge de opgaver, der passer bedst til din klasse.

Målet med Til alle os er, at eleverne får mulighed til at forholde sig til andre børns livshistorier og reflektere over ligheder og forskelle.

FÆLLES MÅL
I kan bruge Til alle os i følgende fag:

Dansk under kompetenceområderne ’læsning', 'fortolkning' og 'fremstilling': Eleverne læser og forholder sig til fagtekster og til forskellige udsagn og billeder, de støder på. Der er også mulighed for at arbejde med skriftlig fremstilling af korte fagtekster (brev, portræt og informationsfolder).

Natur og teknologi under kompetenceområdet 'perspektivering': Eleverne arbejder med sammenhængen mellem menneskers levevilkår og aktuelle hændelser som fx krige og katastrofer.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab under kompetenceområdet sundhed og trivsel. Eleverne forholder sig til temaerne fællesskab, savn og kulturforskelle ud fra de portrætterede børns udsagn. Eleverne får mulighed for mundtligt at reflektere over ligheder mellem de portrætterede børns overvejelser og deres egne tanker og følelser. Materialet giver indblik i andre børns levevilkår og lægger op til at tale om levevilkårs betydning for den psykiske sundhed.

Sådan forbereder du dig

Vælg hvilke opgaver klassen skal arbejde med

Vær opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor lang tid opgaverne kan tage at gennemføre.
Du vælger selv, hvor lang tid I vil bruge på hver enkelt opgave.

Print opgaveark

’Velkommen til’ – et ark pr arbejdsgruppe
’Velkomstfolder’ – et ark pr elev/makkerpar – gerne i A3 og husk at printe på begge sider
’Skriv et portræt’
’Roas brev’

Introduktion

Introducer temaet til klassen

Rundt om i verden er mange børn og familier på flugt fra krige eller andre katastrofer.

De fleste som flygter, bliver i nærområderne. Det betyder, at de ikke rejser så langt væk fra deres hjemland. Flertallet tager typisk til et naboland, hvor der ikke er krig og håber på, at de snart kan vende tilbage til deres hjem. Men når mange mennesker er flygtet på samme tid, har nabolandene ikke altid plads. Det presser nogle flygtninge til at søge længere væk, og en del af dem ender i lande meget langt fra deres hjemland.

I Danmark bor der også en del børn, som er flygtet fra krig. De er alle rejst mange tusinde kilometer for at komme i sikkerhed her. De fleste af børnene og de unge er her sammen med deres familie, andre er her alene.

Det er meget forskelligt, hvilke oplevelser børnene har haft. Nogle af børnene har oplevet ubehagelige ting, inden de kom hertil. Men de har også været heldige, fordi de nu er i Danmark, hvor de ikke behøver at være bange mere.

Vis filmen, hvor I møder nogle børn, der er kommet til Danmark på grund af krig i deres hjemland. Børnene fortæller, hvad de har oplevet, som gør, at de har måtte flygte. Vær opmærksom på, at dele af filmen kan virke voldsom.

Efter filmen

Du kan kort samle op sammen med eleverne ved at spørge ind til, hvad der gjorde indtryk på dem i filmen.

Fortæl klassen, at alle de portrætterede børn i dag går i danske folkeskoler og har det godt. De er blevet hjulpet af den børnerettighed, der giver dem ret til at blive beskyttet, når man er nødt til at flygte. Den rettighed gør fx, at deres familie kan søge om asyl i Danmark.

Asyl til flygtninge i Danmark

Asyl betyder, at staten (Danmark) lover, at beskytte mennesker på flugt.

Når man flygter til Danmark, skal man søge asyl.

Man kan få asyl, hvis man er forfulgt i sit hjemland.

Hvis man får asyl, må man bo i Danmark.

Indtil man har fået asyl, skal man bo på et asyl-center.

Det kan tage mange måneder, før man får asyl.

Hvis man ikke har ret til asyl, skal man rejse ud af Danmark igen.

Savn

DIALOG OM FILMEN ’SAVN’

I den korte film om at savne, fortæller børnene om, hvad de savner i deres nye liv. Filmen lægger op til samtaler med eleverne om deres erfaringer med og tanker om savn.

Før filmen: ”Nu skal vi se en meget kort film. Børnene savner alle noget. Læg godt mærke til, hvad børnene siger, de savner”.

Efter filmen:

Samtale i mindre grupper:

Hvad savner børnene mest?
Hvad ville I savne mest fra Danmark, hvis I skulle flytte til et andet land?

Fælles opsamling i klassen:

Grupperne præsenterer kort, hvad de har talt om.
Tal med eleverne om ligheder og evt. forskelle.

Fællesskab

DIALOG OM FILMEN ’FÆLLESSKAB’

I denne lille film taler børnene om at møde børn og voksne i Danmark.

Før filmen: ”Her i filmen fortæller børnene lidt om, hvordan det var for dem at møde danskere. Nogle af dem har kun godt at sige, andre har også haft dårlige oplevelser.”

Del klassen op i to halvdele. Den ene skal lægge mærke til de gode oplevelser, der bliver nævnt. Den anden halvdel skal lægge mærke til hvilke dårlige oplevelser, der bliver nævnt.

Efter filmen:

Hvilke gode og dårlige oplevelser var der?
Hvordan så børnene ud, når de fortalte om episoderne?
Hvad tænker I om, at nogen har skubbet til pigen?
Hvem så triste ud?
Hvad tænker I om, at nogen har skubbet til pigen?
Hvilken forskel gør det, hvordan andre børn og voksne taler til dem?

Opgave – ’Velkommen til’

Inddel klassen i mindre grupper.

Hver gruppe skal finde på tre gode råd til, hvad man skal gøre for at tage godt imod en ny elev i klassen. Er der bestemte måder, man skal opføre sig på eller noget, man skal gøre?

Grupperne skal udfylde opgavearket. For hvert godt råd skal de skrive, hvorfor det er en god ide at gøre sådan.

Klik her for at hente ark med opgaver (pdf)

Forskelle

DIALOG OM FILMEN ’FORSKELLE’

Denne film handler om nogle af de forskelle, børnene i filmen har lagt mærke til, er anderledes ved Danmark i forhold til de lande, de er kommet fra.

Efter filmen:

Hvad synes børnene er anderledes ved Danmark i forhold til deres hjemlande?
Forestil jer, at I mødte nogle børn, der lige var kommet til Danmark. Hvad ville I fortælle dem om vores land?

Opgave – Lav en velkomstfolder

Klassen skal enten arbejde individuelt eller i makkerpar om at lave en velkomstfolder til børn, der lige er kommet til Danmark. Folderen skal fortælle børnene lidt om, hvad der er godt at vide om landet.

Målgruppen er børn på elevernes egen alder. De skal bare skrive på dansk og forestille sig, at teksten bliver oversat, så de nytilkomne kan forstå den.

Folderen er opbygget sådan her:

Forside: 'Velkommen til Danmark'

Side 2: 'Det skal du vide om Danmark'

Side 3: ’Vejr og årstider i Danmark’

Side 4: ’Danske traditioner’

Side 5: ’Skolen’

Bagside: 'I denne folder kan du læse om'.

Klik her og hent ark med opgaven (pdf)

Portrætter

Start med at forklare, at et portræt sætter fokus på én person gennem fx et billede, en tekst eller en film.

Her finder du et portræt af Roxana, der bor i Danmark. Hun er flygtet fra sit hjemland. I kan vælge enten at se filmportrættet eller at læse portrættet.

12-årige Roxana er vokset op i Syrien og drømmer om at se Paris en dag. Klik her og læs portræt af Roxana.

Opgave: Skriv et portræt

Eleverne kan enten arbejde alene eller i makkerpar med opgavearket ’Skriv et portræt’.

I opgavearket ’Skriv et portræt’ er der en ultrakort faglig gennemgang af portrætgenren, som kan være god at gennemgå, hvis eleverne ikke har arbejdet med portrætter før.

Det kan være en god ide at understrege, at eleverne skal bruge de læste eksempler som model for deres eget portræt, så de har en struktur, de kan læne sig opad, hvis de er usikre på genren.

Klik her for at hente ark med opgaven

Brev fra Roa

Pigen Roa er oprindeligt fra Syrien. Hendes far tog først af sted, og senere kom Roa og hendes familie hertil. Her finder du et brev fra Roa, hvor hun fortæller lidt om sit liv.

I kan bruge brevet som udgangspunkt for en klassesamtale om, hvordan Roa har taklet sit nye liv i Danmark.

Foto: Nana Reimers

Opgave: Arbejd med Roas brev

Eleverne skal arbejde individuelt eller i makkerpar.

Først skal de læse Roas brev. Herefter skal de skrive et brev, hvor de svarer hende. På arbejdsarket ’Brev til Roa’ er der en kort introduktion til genren 'personlige breve'.

Lad eleverne læse deres svarbreve op for hinanden, når de er færdige. Lav evt. til slut en klasseantologi med Roas brev og alle svarene, som du kan kopiere og give eleverne med hjem.