Forældremøder og styrket forældredialog

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side

Forældremøder og styrket forældredialog

Forældremøder er centrale fora, hvor skole og hjem mødes for at samarbejde om børnenes læring og trivsel. Men for mange opleves forældremødet ofte som udfordrende.

Formålet med dette forløb er, at I som fagpersoner får viden og konkrete redskaber til at planlægge og facilitere forældremøder, som styrker forældredialogen. Bagerst i forløbet finder I materialer som powerpoints, skabeloner og oplæg, som I direkte kan omsætte i jeres facilitering af forældremøder. Materialerne er tematilpassede til alle skolens årgange. Igennem forløbet præsenteres forskellige modeller, som I kan downloade og printe ud til jeres forberedelsesrum.

Rigtig god fornøjelse.

Start materialet
  • Klassetrin
  • Lærere og forældre
  • Temaord
  • Børns trivsel og fællesskaber
  • Aktivitetstyper
  • E-læring, refleksions- og dialogøvelser, viden og anbefalinger

Introduktion til forløbet
Forløbet henvender sig lærere og andre fagprofessionelle, der ønsker at styrke skole-hjem-samarbejdet.

Forløbet er udviklet af Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Red Barnet som led i projektet ’Styrket forældredialog’. Formålet med projektet er at understøtte afviklingen af meningsfulde forældremøder for forældre, medarbejdere og ledelse til gavn for elevernes fællesskaber. Når I har gennemført forløbet, har I fået praksisnær viden og redskaber til:

  • at facilitere samtaler ved brug af dialogiske greb, som holder samtalen på sporet og sikrer alles mulighed for deltagelse
  • at samarbejde med forældrerepræsentanter om planlægning, gennemførsel og evaluering af forældremøder

Det er oplagt at benytte Red Barnets materialer og skabeloner. Disse findes i forløbets sidste del.

Gennemgang af forløbet
Vi anbefaler, at I gennemfører forløbet sammen i jeres team og løbende diskuterer redskaberne. Forløbet kan også gennemføres individuelt. Refleksionsspørgsmålene undervejs kan således enten benyttes som udgangspunkt for kollegial dialog eller til egen eftertænksomhed.

Forløbet kan gennemføres på 45 minutter.

Hvis I vil dykke dybere ned i forældresamarbejdet, kan I gøre det hos EMU

Forløbet er udarbejdet af Københavns Professionshøjskole med inspiration fra nedenstående kilder:
Askselvoll, M. (2018): Samspil mellem skole og hjem
Knudsen, H. (2019): Kvan 113 Skole-hjem-samarbejde, Lesson 6 of 7
Ravn, I. (2011): Facilitering – Ledelse af møder der skaber værdi og mening
Molkte og Molly (2024): Systemisk coaching
Kegan, S. (2008): Cooperative Learning
Kegan, S. (2013): Cooperative learning
Pearce, W. Barnett (1999): Gamemastering
Alt det vi deler – TV 2

Nærværende forløb er en revideret udgave.