Pas på hinanden

Formål 
Formålet er at styrke elevernes viden om følelser på et mere overordnet niveau gennem dialog og konkrete eksempler. 

Tid: 15 minutter 

Forberedelse
En digital tavle eller et dokument i Word.  

Sådan gør I 

1. Fortæl eleverne, at I nu skal tale om følelser. 
   
   
2. Fortæl, at vi kan opleve mange forskellige følelser på en dag eller en uge. Lige nu er der sikkert mange forskellige følelser til stede i klassen. Forskere, der studerer følelser, taler om, at der er nogle grundlæggende følelser, som alle har. De kaldes grundfølelser. 
   - De fem grundfølelser er: Glæde, tristhed/sorg, afsky, angst/frygt og vrede.
   
   
3. Spørg eleverne, om de kan gætte, hvilke følelser det er? Skriv alle elevernes forslag på jeres digitale tavle (eller i et dokument).  
   - Andre følelser: Overraskelse, kærlighed, veltilpashed, savn, spænding, stolthed, skuffelse, håbløshed, at være ligeglad, kedsomhed, skam, tryghed, forvirring, skyld.
   
   
4. Fortæl eleverne, at følelser er noget, man mærker i kroppen. Når man kan mærke og kende forskel på følelser, er det lettere at forstå dem. Det bliver nemmere at fortælle andre, hvordan man har det, og man kan hurtigere forstå andres følelser. Det gør det også nemmere at vide, hvordan man bedst muligt hjælper andre. Der er ingen rigtige og forkerte følelser, selvom følelser både kan opleves som behagelige og ubehagelige. Alle følelser har som regel et budskab til os.  
   
   
5. Spørg eleverne, om de kan komme med nogle eksempler på, hvilke budskaber forskellige følelser kan have til os, eller hvad følelser kan hjælpe os med. Fx:
   - Glæde kan hjælpe os med at føle fællesskab og knytte bånd. 
   - Frygt kan hjælpe os til at undgå farer og at søge hjælp, når vi har brug for det.
   - Tristhed kan hjælpe os med at søge trøst og beroligelse hos nogen, vi er trygge ved.
   - Vrede kan hjælpe os med at handle og kan gøre os opmærksomme på, at vi bør søge hjælp hos andre eller forsvare os selv. 

Aktiviteten er hentet fra Red Barnets materiale STÆRKE SAMMEN.

Formål
Formålet er at illustrere, at følelser ændrer sig over tid. 

Tid: 15 minutter 

Forberedelse
En stor ballon 

Sådan gør I 

1. Med en ballon i hånden fortæller du, at du vil bruge en ballon til at demonstrere, hvordan en dag både kan indeholde gode og svære følelser. Du vil også vise, hvordan følelser kan ændre sig i løbet af en dag afhængigt af, hvad man oplever.
   
   
2. Find på en historie om en typisk dag, eller tag udgangspunkt i nedenstående eksempel (bed evt. eleverne om at komme med input til historien): 
   
   - Forestil dig, at du er på vej til skole.
   
   - På vejen møder du en af dine bedste venner, som bliver glad for at se dig og spørger, om I ikke skal følges. Du bliver glad og i godt humør. (pust luft ind i ballonen).
   
   - Da I kommer hen til skolen, snubler du og falder lige foran en gruppe elever fra niende klasse. De griner og kommenterer på, hvor sjovt det så ud, og din ven kan ikke holde masken og begynder også at grine. Du synes, det er mega pinligt og føler dig både flov og ked af det. (tag en del af luften ud af ballonen).
   
   - Din ven undskylder senere og spørger, om I ikke skal lave noget sammen efter skole. Du føler dig bedre tilpas og glæder dig, til I har fri. (pust luft ind i ballonen). 
    
   - Senere i et frikvarter spiller du og vennerne, men det går vildt dårligt for dig, og du taber stort. Du føler dig skuffet og irriteret. (tag luft ud af ballonen). 
   
   -En af de andre klapper dig på ryggen og siger: ”Hold kæft hvor var du også uheldig.” Du føler dig bedre tilpas og mærker, at frustrationen bliver lidt mindre. (pust luft ind i ballonen). 
   
   
3. Spørg derefter eleverne, om de har lagt mærke til, hvordan deres følelser også indimellem kan ændre sig i løbet af en dag. 
   
   
4. Bed eleverne om at komme med eksempler på, hvad der kan fylde luft i deres ’ballon’. 
   
   
5. Bed eleverne om at komme med eksempler på, hvad der kan tage luft ud af deres ’ballon’. 
   
   
6. Spørg eleverne, hvad de kan gøre for at fylde luft i deres klassekammeraters ’balloner’. 
   
   
7. Tal med eleverne om, at følelser som regel har et startpunkt, et højdepunkt og et slutpunkt – lidt ligesom bølgerne på havet.  
   
   
8. Fortsæt med at fortælle, at man – når følelser er på deres højdepunkt – kan have svært ved at tænke og føle helt klart (især med stærke følelser såsom vrede, angst, sorg). Men når en følelse falder til ro, har man ofte lettere ved at tænke over og mærke følelsen klart – og så kan man bedre finde ud af, hvilket budskab følelsen har til os. Ofte er det også nemmere at tale med andre om følelsen, når den ikke er på sit højdepunkt. 
   
   
9. Tal med eleverne, om de kan genkende, at deres følelser ser sådan ud over tid? 
   
   
10. Spørg ind til, om de kender til noget, de kan gøre for at stoppe op og vente til en stærk følelse (fx vrede, ked af det-hed) er faldet lidt til ro, inden de beslutter, hvad de skal gøre? 
    
    
11. Spørg om der kan være situationer, hvor det er bedst at reagere med det samme på en følelse? Hvilke? 

Aktiviteten er hentet fra Red Barnets materiale STÆRKE SAMMEN.

Formål 
Formålet er, at eleverne gennem kreative udtryk styrker deres viden om følelser. Øvelsen lægger desuden op til en refleksion over, hvorfor det kan være godt at fortælle andre om sine følelser. 

Tid: 20 minutter 

Forberedelse 
Papir
Farver/tusser
Tape 

Sådan gør I 

1. Sørg for, at alle elever har papir og farver.
    
2. Bed eleverne vælge en følelse uden at sige den højt. Oplist gerne nogle følelser: Glæde, tristhed/sorg, afsky, angst/frygt, vrede, overraskelse, kærlighed, veltilpashed, savn, spænding, stolthed, skuffelse, håbløshed, at være ligeglad, kedsomhed, skam, tryghed, forvirring, skyld. 
   
   
3. Bed eleverne om at forsøge at genkalde sig den valgte følelse. De skal nu inden i sig selv undersøge, hvor i kroppen de kan mærke den, og hvordan den føles.  
   
   
4. Eleverne skal efterfølgende tegne følelsen på papiret, sådan at de andre i gruppen kan gætte, hvilken følelse det er (eleverne kan fx tegne et ansigtsudtryk eller kropsudtryk eller noget mere abstrakt). Eleverne kan evt. også skrive, hvor i kroppen de kan mærke følelsen. 
   
   
5. Når alle elever er færdige med at tegne, så bed dem om på skift at vise deres tegning til klassen. Resten af klassen skal gætte, hvilken følelse der er blevet tegnet. 
   
   
6. Når følelsen er gættet, skriver ’kunstneren’ følelsen under tegningen. 
   
   
7. Start en dialog om de forskellige følelser. Tag udgangspunkt i én følelse ad gangen (med de tilhørende tegninger). Spørg fx eleverne: