Konflikten i Israel og Gazastriben i skolen:
Undervisningsmaterialer, øvelser
og gode råd til fagpersoner
Det kan skabe stor utryghed og svære følelser hos børn, når de ser og hører om konflikten i Israel og Gazastriben. Både TV og sociale medier svømmer over med voldsomme billeder og videoer, hårde angreb og ord. Nogle børn i Danmark har familie, der er direkte berørt af konflikten. Andre kender den kun fra medierne. Derfor er det vigtigt at få taget dialogen med børn i øjenhøjde, selvom det kan være svært.
Red Barnet har samlet udvalgte undervisningsmaterialer og syv gode råd, som du med fordel kan bruge i din hverdag med børnene, og som didaktisk og pædagogisk kan imødekomme de bekymringer og tanker om konflikten, der lige nu fylder hos mange børn og unge.
Alle materialerne er velegnede til at tage den svære og nuancerede samtale med børnene, så de oplever, at der bliver lyttet og de får mulighed for at give udtryk for deres følelser og bekymringer.
Med udgangspunkt i materialerne er det muligt at beskæftige sig med problematikker som:
- Fjendebilleder, forskellighed og fællesskaber
- Misinformation og kildekritik
- Krige og katastrofer set fra et børneperspektiv
Red Barnets udvalgte undervisningsmaterialer
7 GODE RÅD – SÅDAN TALER DU MED DINE ELEVER
Børn påvirkes af det, de ser og hører, og de kan have mange spørgsmål, når de ser voldsomme videoer af f.eks. bombede bygninger og indslag, der omtaler børn, der er blevet dræbt.
I ferierne tilbringer mange børn og unge mere tid online og foran tv-skærmen, og måske er dine elever stødt på en masse indhold om konflikten i løbet af efterårsferien. Her giver Red Barnet syv gode råd til, hvordan du som fagperson kan tale med dine elever om den voldsomme konflikt og de mange videoer og billeder, der florerer online.
1. Lyt til elevernes bekymringer
Det er vigtigt at tale med eleverne om, hvad de har set og hørt om konflikten. Undersøg, hvad de er optaget af, så du kan tale med dem om det. På sociale medier florerer der mange voldsomme videoer fra aktuelle konflikter. Spørg ind til, hvad eleverne har set og hjælp dem med at sætte ord på deres oplevelser og med at være kildekritiske. Hvis du ikke kan svare på en elevs spørgsmål eller undren, kan du undersøge sagen og vende tilbage - Det er også OK at sige ”det ved jeg ikke”. Det vigtigste er, at barnet får mulighed for at dele sin oplevelse med en voksen, der lytter.
2. Anerkend elevernes følelser og hjælp med relevant information
Anerkend, hvis eleverne er bange og fortæl, at det er helt forståeligt. Forklar, at det er en voldsom konflikt, selvom det ikke foregår i Danmark. Spørger de yngre elever ind til, hvad konflikten handler om, så forklar overordnet, at der er tale om to stridende parter, som ikke kan blive enige om, hvem der har ret til at bo og bestemme over et bestemt område. De ældre elever kan du med fordel henvise til DR’s UltraNyt eller denne DR Explainer målrettet udskolingen.
3. Hav ekstra opmærksomhed på elever, der har forskelligt tilhørsforhold
I nogle klasser vil der sidde elever, som er personligt berørt af konflikten. Vær opmærksom på, hvordan de elever har det, hvordan de bliver behandlet i klassen og hvordan det påvirker dynamikkerne i klassen. Tal med klassen om, at denne konflikt påvirker en masse uskyldige civile, som ikke har noget at gøre med de mange angreb, som udspiller sig lige nu. Hvis du oplever, at en elev har det særligt dårligt og har brug for ekstra støtte, bør du drøfte det med din leder og evt. underrette børne-familieafdelingen i din kommune. Det kan fx være børn, hvor der har været dødsfald blandt familiemedlemmer i konfliktområdet eller børn, der oplever trusler og chikane i forbindelse med konflikten.
4. Vær opmærksom på legene i frikvartererne og spørg ind til aktiviteter på nettet
Bliver der leget krigslege i skolegården? Er der meget tale om ”de gode” og ”de onde”? Bliver de ældste elever eksponeret for indhold på nettet, som deler hadske opslag mod en af parterne i konflikten? Tal særligt med de ældre elever om, hvad de har set på sociale medier. Tal med eleverne om ikke at dele billeder, videoer eller andet voldsomt indhold, og hvorfor det kan være en god idé ikke at se videoer og billeder med voldsomt indhold. Vær opmærksom på, at situationen lige nu kan give anledning til polarisering og ekskluderende fællesskaber.
5. Støt elever i kildekritik
Informationer og holdninger til konflikten florerer i stor stil på sociale medier i form af memes, videoer, artikler og fotos. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår man støder på overdrivelser eller misinformation. På mellemtrinnet og i udskolingen kan I bruge det som anledning til at tale generelt om kildekritik: Hvor får man de mest troværdige nyheder? Og hvordan vurderer man om en kilde er troværdig?
6. Informér forældrene
Når der arbejdes med krig og konflikt i skolen, er det en god idé at orientere forældre om, hvorfor man arbejder med temaet samt, hvad I taler om. Hvis det fylder i klassen og blandt børnene, er det vigtigt, at forældrene får det at vide. Der kan være stor forskel på, hvordan og hvor meget konflikten fylder i det enkelte hjem, og nogle forældre kan også være meget i tvivl om, hvordan de skal tale med deres børn om emnet.
7. Hold fast i hverdagen
Selvom konflikten fylder overalt i medierne, er det vigtigt at holde fast i den tryghed, som hverdagen i skolen giver børn og unge. Ved at fortsætte jeres undervisning og aktiviteter viser I eleverne med jeres handlinger, at de ikke er i fare. For de elever, som er særligt berørte af konflikten, kan skoledagen med dens rutiner være et vigtigt pusterum.