I Red Barnet fejrer vi hvert år en række særlige mærkedage og begivenheder, og vi inviterer i den forbindelse alle landets skoler og dagtilbud til at tage del i fejringerne.
Arbejdet med trivsel, rettigheder og tolerance er ikke gjort på enkeltstående dage, men disse mærkedage kan være med til at kickstarte, understøtte og bidrage til jeres øvrige trivselsindsatser.
Alle nedenstående events er gratis at deltage i.
Trivselsdagen
Vær med, når Red Barnet markerer Trivselsdagen den første fredag i marts hvert år. Sammen med skoler over hele landet sætter vi fokus på trivslen i grundskolen.
Børnerettighedsdagen
Vær med til at fejre børns rettigheder til Børnerettighedsdagen, som fejres hvert år den 20. november, hvor FN’s Børnekonvention fylder år.
Toleranceugen
Sæt fokus på tolerance, de gode forskelle og vigtigheden i, at alle kan være sig selv. Toleranceugen er målrettet dagtilbud, dagpleje, børnehaver og indskolingselever.
For at opnå de bedste resultater er det nødvendigt at arbejde systematisk og kontinuerligt med trivsel. Red Barnet håber, at fejringen af disse mærkedage kan give jer inspiration til at arbejde endnu mere målrettet med området i jeres hverdag.
Hvis I ønsker at søge yderligere inspiration til trivselsarbejdet, så se eventuelt nærmere på nogle af Red Barnets indsatser på trivselsområdet:
- Skolestyrken - et skoletrivselsprogram, der inddrager hele skolen i trivselsarbejdet.
- Fri for Mobberi - et forebyggende antimobbeprogram til 0-9-årige børn, fagfolk og forældre.
- Red Barnets undervisningsmaterialer under temaet 'Børns trivsel og fællesskaber'