Køn og ligestilling

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side

Velkommen til ‘Køn og ligestilling’

I dette materiale gælder det om at blive klogere på ligeværd og ligestilling mellem køn. Vi skal undervejs tale om:

  • Normer og kønnet sprogbrug
  • Relevansen af rettigheder i forhold til køn og ligestilling
  • Historie og rollemodeller for ligestilling

Hjernestarter – tænk, tal, del:

Hvad tror du, at ligestilling kommer til at handle om i 2050?

Tænk først alene over det i 30 sekunder, tal dernæst med din sidemakker i 60 sekunder, og del herefter i fællesskab i klassen.

Ligestilling – hvad betyder det?

Ligestilling betyder, at alle uanset køn skal have lige muligheder for at træffe egne valg i livet. Ligestilling betyder samme muligheder, lige vilkår og udviklingsmuligheder i fx uddannelse, arbejde og fritid.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder og LGBT Danmark

På verdensplan er det fortsat piger og LGBTQIA+ personer, der er særligt udsatte når det gælder fx diskrimination, vold og chikane. Zoomer man ind på kvinder og EU, får kvinder i gennemsnit lavere løn og pension end mænd, selvom Europa er verdensførende, når det gælder ligestilling og kvinders rettigheder.

Kilde: Det Europæiske Råd

Hvad driver ulighed mellem køn?

Gennem senere år er verden kommet tættere på at opnå ligestilling. Der er bedre repræsentation af kvinder i politik, flere økonomiske muligheder og et bedre sundhedsvæsen mange steder i verden. World Economic Forum vurderer dog, at det som minimum vil tage endnu et århundrede, før ligestilling mellem kønnene bliver en realitet på verdensplan. Men hvad driver fortsat kløften mellem kønnene? Herunder ses nogle centrale årsager til ulighed mellem køn:

  • Ulige adgang til uddannelse
  • Manglende ligestilling på arbejdsmarkedet
  • Mangel på beskyttelse (lovgivning)
  • Mangel på repræsentation i politik
  • Samfundsmæssige tankegange
Kilde: www.humanrightscareers.com

Kønsnormer – hvad betyder det?

Ordet ‘kønsnormer’ er betegnelsen for, at der er i et samfund eller fællesskab, er visse standarder eller forventninger til, hvordan fx mænd og kvinder skal være og opføre sig.

Kønsnormer er noget, man lærer – små børn er ikke født med bestemte idéer om køn. Det kan være noget man lærer gennem leg, fra de voksne, gennem underholdning og ikke mindst sprog.

Kilde: European Institute for Gender Equality

 

20-25 minutter
Øvelse 1

Sprogets betydning

I denne øvelse skal vi undersøge, hvordan sprog kan være med til at påvirke den måde, vi tænker om hinanden og køn.

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Vi bruger sproget til at beskrive verden og vores oplevelse af verden. Men sproget er også med til at skabe og fastholde vores virkelighed.
  2. Om lidt skal vi sammen kigge på et par eksempler på, når sproget bliver ‘kønnet’. Eksemplerne findes på de to næste slides.
  3. Derefter bliver I inddelt i mindre grupper, og så får hver gruppe cirka 5 minutter til at finde på andre eksempler på kønnet sprogbrug.
  4. Når I har fundet på et par eksempler, taler vi fælles om dem i klassen. Derefter skal grupperne forsøge at komme på modsatte eksempler – hvilke ord hører man sjældent blive brugt om de forskellige køn? Når I har fundet på et par eksempler, taler vi igen om dem fælles i klassen.
  5. Til slut samler vi fælles op og taler om spørgsmålene på det følgende slide.

Når sprog bliver kønnet

Billederne herunder viser søgeresultaterne, når man skriver ordet ‘kvinde’ på ordbogen.com. Diskutér kort i klassen, om I kan spotte kønsnormer i disse beskrivelser.

Når sprog bliver kønnet

Vi tænker ikke nødvendigvis over det, men ord har faktisk magt, fordi ord kan være med til at påvirke, hvordan vi tænker om ting. Vores sprog er fyldt med ord og vendinger, som har noget med køn at gøre – her er et par eksempler på vendinger eller ord, som på forskellig vis er kønnede:

”Damerne først”

”Tøsedreng”               ”Pigebarn”

”Kaste som en pige     ”Drengestreger”        ”Mand dig op”

”Brandmand”             ”Formand”          ”Drengefarver”         “Pigefarver”

”Piger prutter ikke”      ”Mænd græder ikke”

”Hønsegård”             ”Tøsetur”

“En fandens karl”

Vi taler i fællesskab om:

  • Tænker I over jeres sprogbrug generelt? Tænker I over, om jeres sprogbrug nogle gange er kønnet?
  • Hvilken betydning kan et kønnet sprogbrug have for:
    – Kønsnormer?
    – Ligestilling mellem kønnene?
    – At være lige præcist dén man er?
    – Forskellige køns rettigheder og muligheder i samfundet?
    25-30 minutter
    Øvelse 2

    Køn i barndommen

    I denne øvelse skal vi tale om, hvordan små børns legetøj kan sige noget om kønsnormer, og hvor tidligt børn præges i retning af faste forestillinger om køn.

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1. Om lidt skal vi se på nogle billeder fra tilfældige legetøjsbutikker.
    2. Mens I kigger på billederne, skal I hver især tænke på, hvad billederne fortæller og giver af indtryk.
    3. Derefter skal I bruge yderligere 5 minutter på at tænke over de spørgsmål, som står på det følgende slide. Skriv jeres svar på spørgsmålene ned.
    4. Bagefter samler vi op i fællesskab og diskuterer spørgsmålene på det efterfølgende slide.

    Køn – det er bare ‘noget vi leger’

    En og en – svar på følgende spørgsmål:

    • Hvad er det første indtryk eller den første tanke, I får af billederne af legetøjsbutikkerne?
    • Hvilke signaler sender det til børn, der skal finde nyt legetøj?
    • Hvordan er billederne relevante i forhold til kønsnormer?
    • Kan I komme i tanke om legetøjsproducenter, der gør det anderledes?

    Vi taler i fællesskab om:

    • Hvordan kan en legetøjsbutik bidrage til at fastholde eller udfordre kønsnormer?
    • Hvordan kunne legetøjsbutikkerne (og selve legetøjet) se anderledes ud?
    35-45 minutter
    Øvelse 3

    Til kamp for ligestilling

    I denne øvelse skal vi undersøge nogle af de historiske rollemodeller, der særligt har kæmpet for menneskerettigheder, ligestilling, pigers rettigheder eller har udfordret normer om køn.

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1. Om lidt skal vi tale om inspirerende forbilleder i forhold til ligestilling og køn.
    2. Først inddeler jeg jer i mindre grupper af 3-5 personer. Dernæst skal I i grupperne udvælge og undersøge én kendt person, som har kæmpet for ligeværd og ligestilling mellem køn, eller som har udfordret normerne for køn. I skal forberede en kort præsentation af personen.
    3. I får cirka 20 minutter til at udvælge en person, undersøge deres budskaber og samle de vigtigste tre grunde til, at personen har haft betydning.
    4. I kan finde inspiration, hjælpespørgsmål og eksempler på personer på det følgende slide.
    5. Til sidst samler vi alle op med afsæt i de spørgsmål, som står på det følgende slide.

    Inspiration – rollemodeller

    • Find et billede af en person, som I gerne vil lave en præsentation om.
    • Beskriv, hvem det er og hvad vedkommende laver/lavede.
    • Forklar, hvordan vedkommende har bidraget til at sætte fokus på ligestilling og ligeværd mellem køn, eller på anden vis har udfordret normer for køn.
    • Forklar, hvorfor vedkommende er inspirerende i jeres øjne.

     

    Malala Yousafzai

                     Lil Nas X                   Ruth Bader Ginberg

    Emma Holten

    Beyoncé                    Sam Smith

    Rosa Parks

    Vi taler i fællesskab om:

    • Hvorfor er det vigtigt, at det ikke kun er kendte personer, som sætter fokus på køn, ligeværd og ligestilling?
    • Hvilke forskellige metoder kan man bruge for at sætte fokus på køn, når man ikke er en kendt person med sin egen platform eller med en stor online følgerskare?
    30 minutter
    Øvelse 4

    Zines og ungeaktivisme i hverdagen

    I denne øvelse skal vi blive klogere på, hvad et ‘zine’ er, og vi skal kigge nærmere på et konkret zine, der handler om køn.

    Hvad er et zine?

    • Ordet ‘zine‘ udspringer fra det engelske ord ‘magazine‘.
    • Zinet er et slags hjemmelavet magasin, der kan være fyldt med alt fra små historier, til digte, tegneserier, fotos, collager og kruseduller – det handler om at bruge sin kreativitet og skabe sit eget udtryk.
    • Zinet er altså en mindre publikation, som folk selv laver og distribuerer rundt. Zinet blev et særligt populært format i tiden efter, at kopimaskinen blev opfundet – det muliggjorde nemlig nem tryk og distribution af informationer. 

    Hvad kan zines bruges til?

    • Gennem tiden er zinet blevet brugt som et demokratisk og aktivistisk værktøj, der har givet plads til de stemmer, som man måske ikke hører ofte i medierne.
    • Et zine skal ses som ens personlige talerør, hvor man fx kan gøre opmærksom på en problematik eller et tema, som man er optaget af.
    • Der er ingen regler, og ingen rigtig eller forkert måde at lave et zine på!

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1. Om lidt skal vi kigge på et konkret eksempel på et zine, som er lavet af danske unge mellem 11 og 19 år og som handler om køn.
    2. Først skal vi i fællesskab se et videoklip, der viser, hvordan netop dette zine blev til.
    3. Derefter bliver I inddelt i mindre grupper. Her skal I bladre igennem zinet og svare på de spørgsmål, som står på det efterfølgende slide. 
    4. Til sidst samler vi alle op med afsæt i de spørgsmål, som står på det følgende slide. 

    Videoklip: UNGVÆRK

    I grupper – tal sammen om:

    • Hvad synes I om zinet ‘Ungværk’?
    • Udvælg den side i zinet, som I synes….
    • …. ser sejest eller pænest ud. Hvorfor netop den?
    • …. siger noget vigtigt om køn? Hvorfor netop den? 
    • …. kunne være lavet anderledes, hvis I fx selv havde lavet zinet? Hvorfor netop den? 
    • Hvordan synes I, at zinet fungerer til at få et budskab frem i verden? 
    • Tror I der er forskel på, hvem man kan nå ud til af målgruppe med zinet vs. fx sociale medier? 
    5 minutter

    Fælles opsamling – hvad tager vi med os?

    I dag har vi talt om emnerne ligeværd, ligestilling og køn. Vi har arbejdet med sprogets betydning og talt om en masse nye ord. Vi har talt om køn i barndommen, I har præsenteret historiske rollemodeller og vi har arbejdet med et zine om køn.

    Fælles opsamling – vi taler i fællesskab om:

    • Nævn på skift ét ord, som I særligt husker fra dette materiale.
    • Vil I gøre noget anderledes i fremtiden på baggrund af den viden, I har fået i dette materiale?
    • Hvordan har det været at tale om ligeværd, ligestilling og køn?
    • Tror I, at der kommer til at gå lang tid før verden opnår reel ligestilling mellem kønnene? Hvorfor/hvorfor ikke?
    45 minutter
    Ekstra-øvelse 1

    Lav jeres egne zines

    I denne ekstra-øvelse skal I lave jeres helt egne zines med inspiration fra materialet om ligestilling og køn, og med afsæt i zinet som metodisk og aktivistisk udtryk.

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1. Om lidt skal I prøve kræfter med at lave jeres helt egne zines. 
    2. Jeg inddeler jer først i mindre grupper.
    3. Derefter får hver grupper udleveret et arbejdsark med en trin for trin guide. Hver gruppe får også udleveret tuscher, papirer og blade/magasiner
    4. Herefter skal I lave I jeres egne zines – følg guiden og brug de redskaber, der er til rådighed.
    5. Til slut samler vi alle op med afsæt i de spørgsmål, som står på det følgende slide.

    Vi taler i fællesskab om

    • Hvordan var det at skabe jeres eget zine
    • Var det nemt eller svært at finde budskaber og bygge zinet op? Hvorfor?
    • Er det et format, som I kunne forestille jer at bruge igen? 

    Forslag: Del jeres zine

    Selvom der måske kun er ét fysisk eksemplar af zinet per gruppe, kan alle medlemmer i gruppen få adgang til værket, hvis I husket at optage en video, hvor I bladrer igennem jeres zine. Se eksemplet ovenfor, og optag jeres egen video!