Hjernestarter – tænk, tal, del:
Hvad håber I, vi skal snakke om, når materialet hedder ‘Vores skole, vores stemmer’?
Tænk først alene over det i 30 sekunder, tal dernæst med din sidemakker i 60 sekunder, og del herefter i fællesskab i klassen.
Velkommen til ‘Vores skole, vores stemmer’
Nu gælder det om at blive klogere på artikel 12 i FN’s Børnekonvention. Artikel 12 handler om børn og unges ret til at udtrykke deres meninger og blive taget alvorligt i emner, der vedrører dem. Vi skal undervejs tale om:
- Vigtigheden af artikel 12
- Demokrati i skolesammenhæng
- Hvordan skolen kan skabe plads og tid til elevinddragelse
- Hvordan alle elever – ikke kun få – kan bidrage med deres stemme
Hvad er elevinddragelse?
- Elevinddragelse handler om at involvere og inddrage børn og unges holdninger til emner, sager og situationer, der handler om børn og unge, deres liv og hverdag.
- Børn og unge har ret til at sige deres mening og ret til at blive hørt. De er eksperter i deres eget liv, og de skal inddrages i beslutninger, der vedrører dem. De voksne skal lytte og tage børn og unge alvorligt. Det står i artikel 12 i FN’s Børnekonvention.
- Inddragelse kan se ud på mange måder, men det vigtigste er, at de voksne skaber tid, plads og rum til, at elever kan formulere holdninger, oplevelser og ønsker – og at de bliver taget alvorligt.
Hvorfor er elevinddragelse vigtigt?
Ifølge Folkeskoleloven skal skolen forberede elever til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
FN’s Børnekonvention fastslår, at alle under 18 år er rettighedshavere og medborgere i egen ret. Børn og unge skal derfor kende, forstå og kunne handle på deres rettigheder, da de også er aktive medborgere i samfundet.
Gentagende og bred elevinddragelse kan:
– Styrke selvværd og motivation for at deltage aktivt i skolen
– Fremme oplevet trivsel og følelse af, at høre til i klassen/ på skolen
– Træne demokratisk dannelse gennem konkrete erfaringer
– Give plads og rum til at alle kan deltage trygt i klassefællesskabet
15
minutter
Øvelse 1
Elevdemokrati for ALLE
I denne øvelse skal vi sammen tale om elevdemokrati. Vi skal også tale om de forskellige måder for involvering og deltagelse, som I kan møde, når det handler om elevdemokrati og inddragelse generelt.
Øvelsesvejledning – sådan gør vi:
- Nu skal vi tale lidt om demokrati i folkeskolen.
- Først læser vi i fællesskab det følgende slide, som forklarer, hvordan demokrati og medindflydelse blev en del af loven for folkeskoler.
- Bagefter skal vi se på en illustration, som viser forskellige måder og grader af deltagelse.
- Derefter skal I sammen med jeres sidemakker tale om vores skoles elevdemokrati. I skal tale sammen ud fra de spørgsmål, som står på det følgende slide.
- Til slut samler vi op i fællesskab på jeres drøftelser.
Demokrati i folkeskolen
Helt tilbage i 1975 skrev man demokrati ind i folkeskolens formålsparagraf. Der stod, at eleverne skulle have medindflydelse i skolens virke og lære at være både tænkende og handlende elever i skolens hverdag.
Det var også i den nye folkeskolelov fra 1975, at der blev indført klassens time. Det var en ugentlig time på skemaet, hvor klassen var i centrum, og eleverne sammen skulle diskutere selvvalgte emner og komme frem til en fælles løsning – her var læreren bare ordstyrer.
Der skulle også være plads til leg i den ugentlig lektion. Folkeskoleloven af 1975 gik ud på, at eleverne skulle lære at være medlevende og medbestemmende i et demokratisk samfund. Det blev understreget, at skolen skulle bidrage til den enkeltes udvikling og forberede dem til at tage ansvar for at finde fælles løsninger.
Kilde: Skolehistorie.au.dk; ‘Klassens time – Demokratiet’
Involvering og deltagelse
Roger Hart’s deltagelsesstige
Kilde: Børnerådet 2016
To og to – tal sammen om:
- Hvor synes I, jeres klasse placerer sig på stigen i dag?
- Hvad vil det kræve for at skubbe jeres elevdemokrati højere op på stigen?
- Er det alle elever på skolen, som har mulighed for at blive hørt og taget alvorligt?
10-15
minutter
Øvelse 2
Vi tæller sammen
I denne øvelse skal vi øve os på at bruge vores egne stemmer, men også øve dét at give plads til andres stemmer, så alle bliver hørt.
Øvelsesvejledning – sådan gør vi:
- Om lidt skal vi i fællesskab tælle fra 1-10.
- Øvelsen går ud på, at vi i stilhed skal give hinanden plads til at få tælle-tid.
- En af jer starter med at sige ”1″, og så skal en anden finde plads til at sige ”2” og ”3”, indtil vi til sidst når til 10. Vi må ikke aftale en rækkefølge, og vi må ikke snakke imens.
- I skal derfor holde godt øje med hinanden og fornemme, hvornår I kan få sagt det næste tal i rækken uden at afbryde en anden.
- Hvis man kommer til at sige noget oveni i en anden, så starter vi forfra med at tælle fra 1.
- Når vi er færdige med tælle-legen, samler vi fælles op og taler om spørgsmålene på det følgende slide.
Vi taler i fællesskab om:
- Hvordan var det at tælle sammen i stilhed?
- Gjorde I noget særligt, så det var nemmere?
- Hvad gjorde det svært?
- Hvad tror I, pointen med øvelsen er i forhold til elevdemokrati?
45
minutter
Øvelse 3
Vores mærkesag
I denne øvelse skal vi sætte fokus på dét, I selv er optagede af og gerne vil præge på skolen. Hver eneste mening er vigtig, og vi skal sammen finde løsninger på, hvordan I kan bringe ideerne videre i klassen eller til elevrådet til gavn for alle på hele skolen.
Øvelsesvejledning – sådan gør vi:
- Om lidt skal I ud og arbejde i fire grupper og finde på idéer til en eller flere mærkesager, som I gerne vil sætte fokus på i klassen.
- Først skal I enkeltvis besvare de spørgsmål, som står på det følgende slide. Skriv gerne jeres svar ned.
- Derefter trækker hver gruppe et emne, som I skal finde på mærkesager til. Tag udgangspunkt i emneoversigten og hjælpespørgsmålene, som hver gruppe får uddelt, og skriv jeres idéer ned på et stort stykke papir.
- Efter 4-5 minutter, sender I jeres papir videre til en anden gruppe, som skal finde på flere idéer.
- Når alle grupper har haft alle papirer, samler vi op i fællesskab og stemmer på en fælles mærkesag.
En og en – besvar spørgsmålene:
I klassen eller for hele skolen:
- Jeg er mest optaget af, at…..
- Vi har det bedst sammen i klassen, når…..
- Det ville være godt, hvis ….. (indsæt emne) ….. fyldte mere på skolen/i klassen
- Jeg tænker meget på ….
- Jeg oplever, at…..
- De voksne på skolen skal…..
Afstemning om mærkesag(er)
Det er nu blevet tid til at stemme om, hvilket et af de fire emner, I gerne vil have som klassens mærkesag!
Afstemningen er anonym, og I stemmer ved at skrive 1, 2, 3 eller 4 på en post-it-seddel. Hvis et emne får mere end halvdelen af klassens stemmer, er det valgt efter første runde. Hvis ikke et emne i første runde får mere end halvdelen af stemmerne, stemmer vi endnu engang. Denne gang stemmer vi så mellem de to emner, der har fået flest stemmer.
30
minutter
Øvelse 4
Vores plan
I denne aktivitet skal I arbejde videre med den mærkesag, I har valgt. I skal folde ideerne ud, og I skal lave en plan for, hvad I vil gøre.
Øvelsesvejledning – sådan gør vi:
- Nu skal vi tale om, hvordan vi konkret vil arbejde med den valgte mærkesag.
- Først skal I tale sammen i mindre grupper, så alle kan komme til orde. På det følgende slide er en række spørgsmål, som I kan tage udgangspunkt i ude i grupperne.
- Efterfølgende deler hver gruppe med resten af klassen, hvad der er blevet talt om. Alle må kommentere og tilføje nye idéer løbende. Vi vælger i fællesskab en person, som skriver ned undervejs.
- Til slut skal vi blive enige i klassen og formulere den fælles mærkesag. I skal også beslutte, om I vil bede elevrådet om at gå videre med sagen, eller om I bare vil informere elevrådet om, hvilken mærkesag, I har valgt.
I grupper – tal sammen om:
- Hvad skal der til for at denne mærkesag kan lykkes?
– Er det let/svært?
– Er det vigtigt eller ikke vigtigt? Hjælper det mange eller få?
– Er der brug for noget – fx tid, aftaler, initiativ eller hjælp?
– Er der noget, der skal undersøges, besluttes eller ændres for at nå i mål? - Hvordan kommer klassen tættere på en løsning?
- Hvad har I brug for at aftale? Fx deadlines og handlinger?
- Hvad har vi brug for hjælp til?
- Hvem kan hjælpe? Skal vi inddrage elevrådet? De voksne på skolen? Vores forældre?
- Hvornår følger vi op på mærkesagen? Aftal en dato fx om 14 dage eller en måned.
5
minutter
Fælles opsamling – hvad tager vi med os?
Dette forløb har omhandlet elevinddragelse – både hvordan man kan inddrages, hvorfor det er vigtigt og hvad det kan gavne med.
Fælles opsamling – vi taler i fællesskab om:
- Hvorfor er elevinddragelse vigtigt?
- Hvordan kan man sørge for, at alle får sagt deres mening og bliver inddraget på lige fod?
- Vil I gøre noget anderledes i fremtiden på baggrund af den viden og erfaring, som I har fået fra arbejdet med dette materiale?