Sult – Når mennesker mangler mad

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side
Arbejdsark til print

Arbejdsark til print

Øvelse 1 - Spørgsmål

Velkommen til ‘Sult – når mennesker mangler mad’

Nu gælder det om at blive klogere på, hvad sult er, hvordan det kan forebygges, og hvad konsekvenserne er.  

Hjernestarter – tænk, tal, del:

Hvad er det første ord, I kommer til at tænke på, når I hører ordet “sult”? 

Hvad er sult?

  • Sult opstår, hvis et barn eller en voksen i en længere periode ikke får nok at spise og altså får for lidt næring.  
  • Underernæring eller fejlernæring opstår, hvis et barn eller en voksen ikke får den rette sammensætning af næringsstoffer, vitaminer og mineraler.  
  • Man skelner mellem moderat akut underernæring og svær akut underernæring.  
  • Både sult, underernæring og fejlernæring er meget alvorligt for både børn og voksne.  
Kilde: Unicef.dk 

Hvorfor opstår sult?

  • Der kan være mange forskellige grunde til, at mennesker sulter. 
  • Det kan fx være, fordi der ikke falder nok regn, så der kommer tørke. Når det ikke regner, er det vanskeligt fx at dyrke korn og grøntsager og passe på sine dyr.  
  • Nogle mennesker sulter, fordi der er krig eller konflikt i deres land, og så kan de være nødt til at flygte.  
  • Næsten 800 millioner mennesker i verden lever dagligt i sult.  
Kilde: Redbarnet.dk

Hvad er konsekvenserne af sult og underernæring?

  • Sult og underernæring bremser den fysiske udvikling hos børn, og sult gør både børn og voksne udmattede og svage.  
  • Der er også store psykiske konsekvenser ved sult, og det kan påvirke hjernens udvikling. 
  • Sult og underernæring øger også risikoen for at dø af simple sygdomme som fx diarré eller lungebetændelse.  
Kilde: Unicef.dk 
20 minutter
Øvelse 1

Katastrofeforebyggelse

I denne øvelse skal vi se et videoklip om katastrofeforebyggelse i Nord Wollo i Etiopien.

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Om lidt skal vi se et videoklip, der foregår i Nord Wollo i Etiopien, som er en del af Afrikas Horn.
  2. Først skal vi i fællesskab blive klogere på den tørke, som i den seneste tid har udspillet sig i flere lande på Afrikas Horn.
  3. Dernæst skal vi se videoklippet. I får hver udleveret et ark med spørgsmål – I skal enkeltvis tage noter, mens vi ser videoklippet. 
  4. Derefter taler vi kort om jeres svar. 
  5. Til slut samler vi op i fællesskab og taler om spørgsmålene på det efterfølgende slide. 

          Katastrofer på Afrikas Horn

          • Afrikas Horn var frem til foråret 2023 ramt af den værste tørke i 40 år. Efterfølgende blev Afrikas Horn ramt af store oversvømmelser på grund af voldsom regn.  
          • En rapport fra 2023 slog fast, at det var menneskeskabte klimaforandringer, der var skyld i tørken på Afrikas Horn. 
          • Menneskeskabte klimaforandringer er de ændringer i klimaet, der skyldes menneskers aktivitet. 
          • De efterfølgende oversvømmelser, kombineret med både krig og skyhøje fødevarepriser, har forværret situationen for børn og familier på Afrikas Horn yderligere. 
            Kilde: Danmarks Radio og Lex.dk 

          Videoklip: Katastrofeforebyggelse i Etiopien

          Vi taler i fællesskab om:

          • Var der noget i videoklippet, som overraskede jer, eller som I ikke forstod? 
          • Hvad tænker I om, at børn og unge får så vigtig en rolle i katastrofeforebyggelsen?  
          30 minutter
          Øvelse 2

          Klimakrisen er en børnerettighedskrise

          I denne øvelse skal vi se et videoklip, der forklarer, hvordan klimakrisen er en børnerettighedskrise. 

          Hvad er FN’s Børnekonvention?

          • FN’s Børnekonvention er en international aftale, som fastlægger børn og unges rettigheder og beskyttelse i samfundet. Den blev vedtaget på FN’s generalforsamling den 20. november 1989.  
          • Børnekonventionen gælder for alle mennesker under 18 år i alle lande, der er tiltrådt aftalen, og den tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre børn og unges grundlæggende rettigheder – og ret til blandt andet udvikling, beskyttelse og medbestemmelse.
          • Deltagerstater, FN’s Børnekomité og voksne i det hele taget skal sørge for at sikre børn og unges rettigheder. 

              Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

              1. Om lidt skal vi se et videoklip, der forklarer, hvordan klimakrisen har noget at gøre med børns rettigheder.
              2. Derefter skal I i mindre grupper arbejde med de spørgsmål, som står på det følgende slide.
              3. Til slut taler vi fælles om, hvad I har arbejdet med ude i grupperne.

              Videoklip: Klimakrisen er en børnerettighedskrise

              I grupper – tal sammen om:

              • Hvordan bliver børn og unges rettigheder truet som følge af klimaforandringerne?  
              • Hvad tror I, der menes med sætningen: “Børn skal mere end bare overleve. De skal leve”? 
              • Videoklippet tager udgangspunkt i betydningen af klimaforandringerne for børn og unge rundt i verden. Hvordan oplever I klimaforandringerne?  
              20 minutter
              Øvelse 3

              Vi kan gøre noget!

              I denne øvelse skal vi snakke om, hvad man kan gøre for at udrydde sult.

              Hvad er FN’s Verdensmål?

              • I 2015 blev FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget af verdens stats- og regeringsledere. 
              • Verdensmålene udgøres af 17 konkrete mål og 169 delmål. 
              • I 2016 trådte målene i kraft, og de skal frem mod 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, som vi bor på. 
              • Verdensmål nr. 2, ‘Stop sult’, handler om at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed, forbedret ernæring og at fremme bæredygtigt landbrug.
              Kilde: verdensmaalene.dk

              Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

              1. I skal nu selv på banen og komme på idéer til en kampagne, der skal sætte fokus på målet om at udrydde sult inden 2030. 
              2. I skal i mindre grupper forsøge at komme op med én eller flere kampagne-idéer med afsæt i de spørgsmål, som står på det følgende slide.
              3. Derefter præsenterer alle grupper deres kampagneidéer for hinanden.
              4. Når alle grupper har præsenteret deres idéer, samler vi op med afsæt i de spørgsmål, som står på det efterfølgende slide. 

                  I grupper – lav en kampagneidé

                  Opdrag: Lav en kampagne, som får verdens stats- og regeringslederes opmærksomhed, og som gør dem engagerede i at udrydde sult verden over inden 2030.  

                  • Vælg et navn til jeres kampagne.
                  • Vælg et slogan/motto til jeres kampagne.
                  • Vælg, hvordan kampagnen skal udspille sig. Det kan fx være gennem en challenge på sociale medier, gennem fysiske demonstrationer på gaden, eller måske at alle sender en sms til alle stats- og regeringsledere samtidig. Kun fantasien sætter grænser!
                  • Forklar kort, hvad der gør jeres kampagne god.

                  Vi taler i fællesskab om:

                  • Var det svært at komme på kampagneidéer? Hvorfor/hvorfor ikke?  
                  • På hvilke måder mindede jeres kampagneidéer om hinanden, og på hvilke måder var de forskellige?  
                  • Løsningen på sult i verden er først og fremmest politisk – og det er også verdens stats- og regeringsledere, som har sat sig målet om at udrydde sult. Hvorfor tror I, at verdens ledere ikke er lykkes med at udrydde sult endnu? 
                  5 minutter

                  Fælles opsamling – hvad tager vi med os?

                  Dette materiale har handlet om sult. Vi har talt om, hvad sult er, om klimaforandringer og rettigheder, og så har vi fundet på idéer til en kampagne målrettet verdens ledere.  

                  To og to – tal sammen om:

                  Brug et minut på at tænke over én ting eller pointe, som du har lært omkring sultkatastrofer i dag. Del det efterfølgende med din sidemakker.