• FN’s Børnekonvention er historiens mest tilsluttede menneskerettighedsaftale. Den blev vedtaget i FN den 20. november 1989. Siden har næsten alle lande i verden sagt ja til at overholde de regler, der står i konventionen. Danmark tilsluttede sig konventionen i 1991.
• Børnekonventionen gælder ALLE under 18 år uanset nationalitet, køn, social status, religion og kultur.
• Konventionen består af 54 artikler, som kan inddeles i tre overordnede grupper. Det er ikke en lov, og man kan ikke gå ind i en retssal og bruge konventionen – men lande, der har tilsluttet sig, er forpligtet til at indrette love efter konventionens regler.

Ordnet.dk:
”International aftale om forpligtelser og forholdsregler vedr. et bestemt emne”

Lex.dk:
“Regel eller norm, som er vilkårligt vedtaget eller led i en sædvane. Ideelt set tjener konventioner til at stifte og opretholde fællesskab (…) Ordet konvention kommer af latin conventio, ‘komme sammen, komme overens’”

Da.wikipidia.org:
”Kutyme eller et dokument, som er fastlagt på grundlag af vedtagne og almindeligvis generelt accepterede regler, standarder, overenskomster og kriterier som kan have udviklet sig gennem tiderne”

1. Om lidt skal vi inddele og matche rettigheder i tre kategorier.
2. I mindre grupper skal I først finde en oversigt over FN’s Børnekonvention.
3. Derefter skal I sortere og matche så mange rettigheder som muligt til de tre kategorier, som står på det efterfølgende slide.
4. I får cirka 15 minutter til at sortere så mange artikler som muligt. Start fra artikel 1.
5. Notér de rettigheder, som I ikke helt kan placere eller er i tvivl om.
6. Herefter sætter I jer sammen med en anden gruppe, og snakker om jeres bud.
7. Til slut samler vi fælles op på øvelsen ved at tage udgangspunkt i de spørgsmål, der står på det følgende slide.

I Danmark er der gratis adgang til skole, adgang til lægehjælp, og børn udfører ikke farligt børnearbejde. Alligevel er Børnekonventionen vigtig – også i Danmark! Her er tre vigtige områder, hvor børns rettigheder kan været truet i Danmark:

• Digitale krænkelser på sociale medier – fx digital mobning, hacking, grooming, afpresning og deling af nøgenbilleder uden samtykke. Alle børn har ret til beskyttelse mod udnyttelse og beskyttelse af deres privatliv, og dette gælder også deres digitale privatliv og sikkerhed.
• Mental sundhed, herunder stress, angst, ensomhed og depression. Alle børn har ret til en sund og tryg opvækst, og dette inkluderer også deres mentale sundhed.
• Mobning kan have alvorlig indvirkning på børns trivsel og kan føre til ensomhed, depression, angst, og endda selvmordstanker. Alle børn har ret til beskyttelse mod vold og misbrug, og dette inkluderer også beskyttelse mod mobning.

Emma er 14 år gammel og går i 8. klasse på sin lokale folkeskole. Hun er glad for at gå i skole, men er endnu mere glad for at spille fodbold, hvilket hun gør i sin fritid. På det seneste har hun dog nydt mindre at komme til træning, fordi en ældre elev på skolen, som er tilknyttet samme fodboldklub, gentagende gange har truet hende både på og uden for banen. Emma er rystet og såret over den ældre elevs opførsel, men hun føler sig samtidig ydmyget, og har derfor ikke fortalt det til nogen. Hun er bekymret for, hvordan andre vil reagere, og hun frygter, at det kun vil gøre tingene værre for hende, hvis hun fortæller det.

Hvilke rettigheder får Emma overtrådt, og hvilke rettigheder kunne hun tage i brug for at få både hjælp og beskyttelse?

På en skole er der planer om at afholde en emneuge, hvor eleverne får mulighed for at designe et projekt om at være sikker i trafikken. Lærerne præsenterer opgaven for eleverne, men overraskes hurtigt over, at de fleste af udskolingseleverne ikke finder ugen særlig spændende. Sophia, Lukas og Vera på 15 år går i hver deres 9. klasse, og de beslutter sig for at tale med lærerne om at få lov til at ændre på emneugens rammer. De vil gerne være med i beslutningerne omkring formatet for emneugen, så den kan vække større begejstring hos alle elever på skolen. De organiserer en mødegruppe med elever fra forskellige klasser for at samle idéer og ønsker til emneugen. Dernæst præsenterer de idéerne for skolens lærere og ledelse. Det bliver besluttet, at planlægningen af emneugen omlægges. Sophia, Lukas og Vera bliver en del af et nyt elev panel, der nu arbejder sammen med lærerne om at genudvikle emneugens program.

Hvilke rettigheder benytter Sophia, Lukas og Vera i denne situation for at ændre rammerne for emneugen?

Liam er 13 år. Han har en profil på Instagram og han bruger det sociale medie til at skrive med sine venner og dele billeder og stories. For nylig har Liam bemærket, at hans mor har opført sig lidt mærkeligt. Hun er begyndt at spørge ind til ting, som han kun har skrevet med sine venner om på Instagram. Det viser sig, at hans mor har haft adgang til hans profil på familiens fælles iPad. Her har hun løbende kunne læse alle hans beskeder uden hans viden. Da Liam finder ud af det, bliver han chokeret. Han sidder med en følelse af, at hans mor har overtrådt hans grænser.

Hvilke rettigheder har Liam fået overtrådt?

1. Om lidt skal I hver især researche og finde frem til en person eller en organisation, som I synes udmærker sig som rettighedsforkæmper eller rollemodel – en rigtig rettighedshelt.
2. På næste slide kan I se nogle karakteristika for en rettighedshelt, som I kan lade jer inspirere af.
3. Når I har udvalgt jeres rettighedsforkæmper, skal I forberede en kort ‘elevator-tale’, hvor I skal fortælle om jer selv, som om I selv er rettighedshelten. I kan se en guide til, hvordan man laver en elevatortale på det følgende slide.
4. Til slut samler vi fælles op og taler om, hvorfor I har valgt den person eller organisation, I har valgt.

En elevatortale er en kortfattet og konkret præsentation. Navnet kommer af, at man skal kunne nå at præsentere sin tale i løbet af en tur i en elevator. Man skal altså forsøge kun at fremhæve det allervigtigste, når man holder en elevatortale.

I elevatortalen som rettighedshelt, kan du fx komme ind på:

• Hvem du er (rettighedsforkæmperen).
• Hvad du brænder for (hvad er sagen eller missionen).
• Hvad du arbejder med (hvordan arbejder rettighedsforkæmperen med rettigheder).