Hjernestarter – tænk, tal, del:
Hvor/hvordan opsøger I primært selv information og viden?
Tænk først alene over det i 30 sekunder, tal dernæst med din sidemakker i 60 sekunder, og del herefter i fællesskab i klassen.
I dette materiale gælder det om at blive klogere på artikel 17 i FN’s Børnekonvention. Artikel 17 handler om mediernes rolle og statens opgave i at sikre børn og unge adgang til information. Vi skal undervejs tale om:
Hvor/hvordan opsøger I primært selv information og viden?
Tænk først alene over det i 30 sekunder, tal dernæst med din sidemakker i 60 sekunder, og del herefter i fællesskab i klassen.
FN’s Børnekonvention er en international aftale, som fastlægger børn og unges rettigheder og beskyttelse i samfundet. Den blev vedtaget på FN’s generalforsamling den 20. november 1989.
Børnekonventionen gælder for ALLE mennesker under 18 år i alle lande, der er tiltrådt aftalen, og den tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
Deltagerstater, FN’s Børnekomité og voksne i det hele taget skal sørge for at sikre børns rettigheder.
Artikel 17 i FN’s Børnekonvention: Staten skal sikre børn og unges adgang til informationer fra et bredt udsnit af både nationale og internationale kilder, hvis formål er at fremme børn og unges sociale, åndelige og moralske velfærd og fysiske og psykiske sundhed. Stater skal derfor:
– Tilskynde massemediers udbredelse af information, der er af social og kulturel værdi for børn og unge.
– Tilskynde international samarbejde om produktion, udveksling og spredning af sådanne informationer.
– Tilskynde produktion af børnebøger.
– Tilskynde særlig hensyntagen til sproglige behov hos børn og unge, der tilhører et mindretal eller et oprindeligt folk.
– Tilskynde passende retningslinjer, der beskytter børn og unge mod oplysning og materiale, der skaders dets velfærd.
Artikel 17 slår fast, at det er statens ansvar, at børn har adgang til information. Danmarks Radio er et statsejet medie, som skal levere information ”i samfundets og offentlighedens tjeneste”. Deraf navnet public service-kanal. I praksis betyder det, at DR skal være politisk uafhængigt, upartisk og fri for økonomiske interesser.
“Det står mejslet i sten, at DR skal samle og oplyse danskerne, men om vægten skal lægges på ‘samle’ eller ‘oplyse’ har altid været en diskussion”
1925: Statsradiofonien (DR) oprettes som forsøg med et enkelt radioprogram, der sender 3 timer dagligt.
1926: Stataradiofonien gøres permanent.
1926: “Pressens radioavis” ser dagens lys, da radioen i samarbejde med dagbladene begynder at sende nyheder én gang om dagen.
1927: Statsradiofonien bliver landsdækkende.
1959: Statsradiofonien ændrer navn til Danmarks Radio, og DR betragtes nu som en selvstændig offentlig institution.
1960: DR sender TV hver aften i hele landet.
1965: Premiere på TV-Avisen.
1988: Det nystartede TV2 bryder DR’s monopol på at transmittere landsdækkende TV.
I denne øvelse skal vi undersøge og tale om udviklingen i det danske medielandskab og perspektivere det til formålet med artikel 17.
I denne øvelse skal vi dykke ned i medieudviklingen over tid, og se på nyere tendenser blandt børn, unge og voksne i Danmark.
I denne øvelse skal vi arbejde med troværdighed i forhold til at søge og finde relevant information.
Scenarie 1: Din klasselærer beder dig om at finde på en faglig aktivitet til den kommende studietur til Prag. Hvor søger du inspiration?
Scenarie 2: Du vil gerne finde ud af, hvor meget dit nye jeans belaster klimaet. Hvor finder du viden om klimaaftryk og tøjproduktion?
Scenarie 3: Du vil gerne finde på en sjov og lidt anderledes aktivitet til din familieferie til Berlin. Hvor finder du idéer til sjove aktiviteter og seværdigheder?
Scenarie 4: Du skal lære reglerne til skak, og du har ikke særlig meget tid til rådighed. Hvor finder du en lynhurtig guide til reglerne?
Scenarie 5: Forestil dig, at du skal stemme til næste Folketingsvalg. Hvordan finder du information om partierne, så du kan få en idé om, hvem du vil stemme på?
I denne øvelse skal vi arbejde med mediers værdier, vinkling og magt – og vi skal forsøge at blive klogere på kildekritik i informations- og nyhedsstrømmen.
Den fjerde statsmagt: I Danmark kalder vi ofte medierne for den fjerde statsmagt. Referencen til magt handler om, at medierne skal holde øje med, hvad politikere og andre magthaverne foretager sig, og på den måde holde dem i ørerne og agere vagthund.
Rollen som vagthund indebærer et stort ansvar. Medierne har pligt til at oplyse faktuelt, sagligt og uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, så borgerne på den baggrund kan danne deres egne holdninger. Medierne har stor indflydelse på, hvad vi får at vide om, hvad der sker i samfundet.
Men hvad med de tre andre?
Magtens tredeling er et princip, som skal forhindre magtmisbrug. Det er bestemt i Danmarks Grundlov §3, at magten skal inddeles i tre:
” (…) Man kan ikke benytte sig af medier, hvis man skal forstå verden. Man skal have en grundlæggende skoleuddannelse, og så må man følge op på de grundlæggende fakta. Det er derfor vi har andet end medier”
– Svensk samfundsforsker, Hans Rosling
I dag har handlet om medier og information. Vi har talt om og arbejdet med mediernes rolle, adgang til information, samt hvordan man kan tilegne sig viden gennem kildekritik og troværdige kilder.