FN’s Børnekonvention er en international aftale, som fastlægger børn og unges rettigheder og beskyttelse i samfundet. Den blev vedtaget på FN’s generalforsamling den 20. november 1989.

Børnekonventionen gælder for ALLE mennesker under 18 år i alle lande, der er tiltrådt konventionen. Den tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

• Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo.
• Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information.
• Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.
• Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Deltagerstater, FN’s Børnekomité og voksne i det hele taget skal sørge for at sikre børns rettigheder.

1. Om lidt inddeler jeg klassen i to hold. På det ene hold får alle hver en lap med et begreb, og på det andet hold får alle en lap med en definition.
2. I skal nu gå sammen med en person fra det modsatte hold, læse jeres begreb og definition højt og vurdere, om begrebet og definitionen passer sammen.
3. Husk dette lille benspænd: I må ikke bare stille jer og råbe jeres begreb ud i klassen. I må kun tale med den person, som I er gået hen til.
4. Hvis I tror, I har fundet et begrebsmatch, bliver I stående sammen som et makkerpar. Hvis I ikke tror der er tale om match, leder I videre blandt andre.
5.  Når alle begreber er matchet med en definition, gennemgår vi fælles de forskellige ord.
6. Vi afslutter øvelsen sammen med at tale om spørgsmålene på det følgende slide.

1. Om lidt skal vi dykke lidt dybere ned i artikel 2 og 30.
2. Først skal vi blive lidt klogere på, hvad stereotyper er, ved at læse den forklaring, som står på det næste slide.
3. Derefter læser vi i fællesskab en gåde, og når vi har læst gåden, skal I forsøge at gætte, hvad svaret er.
4. Efterfølgende læser vi sammen beskrivelserne af artikel 2 og 3.
5. Til slut samler vi fælles op og taler om spørgsmålene på det følgende slide.

1. Om lidt skal vi dykke ned i oplevelser med at tilhøre en minoritet. Først inddeler jeg jer i mindre grupper ved hjælp af tællemetoden (1-5).
2. Dernæst sætter I jer sammen i grupperne, og så skal hver gruppe se hver sit videoklip.
   – Gruppe 1 skal se videoen med Prince.
   – Gruppe 2 skal se videoen med Astra.
   – Gruppe 3 skal se videoen med Angelina.
   – Gruppe 4 skal se videoen med Noah.
   – Gruppe 5 skal se videoen med Munni.
3. Når I har set hver jeres videoklip, skal I sammen i gruppen besvare de spørgsmål, som står på
   det følgende slide.
4.  Til slut fremlægger alle fem grupper for hinanden, og så vi runder øvelsen af med fælles opsamling.

1.  Først skal vi kort tale om, hvad normer egentlig er med afsæt i den forklaring, som står på
   det følgende slide.
2. Derefter skal vi tale om normer på TV og film, og efterfølgende se et videoklip i
   fællesskab.
3. Når vi har set videoen, taler vi sammen om den ud fra spørgsmålene på det
   efterfølgende slide.
4. Derefter skal I sammen med jeres sidemakker tale om de normer, som er på spil i klassen. I
   skal tale om de spørgsmål, som står på efterfølgende slide. D kan også printes, hvis I
   gerne vil sidde med dem, mens I snakker.
5. Til slut samler vi fælles op på jeres makkerdrøftelser.

• Normer er regler, der ikke er skrevet ned nogen steder, men som de fleste alligevel lærer gennem livet og som påvirker vores adfærd.
• Normer kan være gavnlige for fællesskabet (fx når vi holder døren for hinanden eller forsøger ikke at afbryde hinanden), men normer kan også begrænse menneskers handlemuligheder og retten til at være dem selv (fx kan visse kropsnormer gøre, at vi føler os forkerte, eller at vi ikke passer ind).
• Vi kan let komme til at tage normer for givet og tænke “det er jo bare sådan det er”. Men det kan være godt at stille spørgsmålstegn ved normer og spørge, hvorfor og hvorfra de er opstået.
• Der kan være bestemte normer på spil både i et samfund, i en fodboldklub, i et klasseværelse, i en familie og i en gruppe af venner.

Kilde: Danmarks Radio

• Normer kan godt ændre sig. Noget var måske “normalt” for 100 år siden, men kan virke gammeldags i dag. Vi kan med andre ord over tid ændre, udvide, udviske og tilføje til de normer, vi kender.
• Et eksempel herpå er i filmindustrien. Før i tiden lignede mange skuespillere hinanden, men i dag er der kommet større fokus på, at alle slags mennesker skal være repræsenteret i film, serier og på TV.
• Da Disney skulle lave en ny version af filmen ‘Den Lille Havfrue blev det i filmens trailer tydeligt, at havfruen, Ariel, i denne nye udgave skulle spilles af en afroamerikansk kvinde. Det er et eksempel på, hvordan man kan udfordre nogle af de normer, som eksisterer på TV.