Klog på klimaet

Vigtig viden

Vigtig viden

Om dette forløb For at undgå at skabe frygt blandt børnene, kan det være en god idé at have fokus på balancen mellem fakta og håb. Forsøg at undgå skræmmebilleder, men vær samtidig ærlig omkring den aktuelle situation. Det kan også være en god idé at understrege, at selvom Danmark ikke er i højrisikozone for ekstreme vejrfænomener, er det alligevel vigtigt at kende til klimakrisen og dens konsekvenser.
1-2 lektioner

Klog på klimaet

Gennem en række øvelser med fokus på håb og handlekraft, bliver eleverne klogere på, hvad klimaforandringer er og hvad de betyder for børn og familier både i Danmark og i verden.

Start materialet
  • Klassetrin
  • 4.-6. klasse
  • Temaord
  • Børn i verden, levevilkår og levemåder, natur og klima
  • Fag
  • Samfundsfag, geografi, dansk
  • Aktivitetstyper
  • Tegneaktiviteter, lydklip, quiz, refleksions- og dialogøvelser

Introduktion
Klimakrisen påvirker både børn og voksne verden over. Dette materiale handler om, hvad klimaforandringer er og hvordan klimakrisen er en børnerettighedskrise – og så inviterer materialet til, at eleverne også reflekterer over deres egne tanker og følelser omkring et af vor tids helt store emner.

Formål
Formålet med materialet er, at eleverne får indblik i, hvad klimaforandringer er og betyder for børn og voksne. Desuden er formålet:

  • At eleverne kan se sammenhængen mellem klimaforandringerne og menneskers levevilkår
  • At eleverne bliver i stand til at tale om konsekvenserne af klimaforandringerne
  • At eleverne får kendskab til børn og unges rettigheder, og hvordan klimakrisen påvirker børns rettigheder

    Materialets opbygning
    Materialet består af en velkomst, grundviden, fire øvelser om klimaforandringer, følelser forbundet til klima, konsekvenser og handlemuligheder, og til slut en opsamling. Vi opfordrer til, at I gennemfører øvelserne i rækkefølge.

    Kobling til FN’s Børnekonvention
    Alle Red Barnets materialer bygger på FN’s Børnekonvention. Dette materiale berører særligt følgende rettigheder:

    • Børns ret til liv – staten skal sikre barnets overlevelse og udvikling (artikel 6).
    • Børns ret til at blive hørt (artikel nr. 12)
    • Børns ret til sundhedsydelser og lægehjælp (artikel 24).
    • Børns ret til en levestandard, der blandt andet sikrer fysisk og psykisk udvikling (artikel 27)

    Baggrund for materialet
    Klimaforandringerne er en trussel mod børns grundlæggende rettigheder. Desuden fylder klimakrisen ofte i nyhederne, i film og på sociale medier, og elever kan derfor have behov for redskaber til at tale om netop klima, til at tackle bekymringer og følelser, og ikke mindst blive hørt i et emne, der har og kommer til at få indflydelse på deres liv – og her er dette materiale oplagt.  

    Vigtig viden
    Husk at orientere dig i ’vigtig viden’, når du forbereder dig. Her vil du nemlig blive gjort opmærksom på, om der skal bruges særlige remedier til en øvelse, eller om der er noget særligt, som du bør være opmærksom på.