Ingen må slå

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side

Velkommen til ‘Ingen må slå’

Nu gælder det om at blive klogere på artikel 19 i FN’s Børnekonvention. Artikel 19 handler om børns ret til at blive beskyttet mod alle former for vold og mishandling. Vi skal snakke om:

  • Hvad vold er
  • Hvorfor vold er ulovligt
  • Hvad vi kan gøre, hvis vi oplever vold

Hjernestarter – tænk, tal, del:

Hvad kommer I til at tænke på, når I hører ordet “vold”?

Hvad er FN’s Børnekonvention?

  • FN’s Børnekonvention er en international aftale om rettigheder for børn. Børnekonventionen gælder for ALLE mennesker under 18 år i alle lande, der er med i aftalen, herunder Danmark. Den blev vedtaget den 20. november 1989.
  • Børnekonventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre børns grundlæggende rettigheder (fx retten til mad, sundhed og et sted at bo), børns ret til udvikling, beskyttelse og medbestemmelse.
  • FN’s Børnekomité kan behandle klager fra danske børn, hvis deres rettigheder er blevet krænket.

    Børn har ret til at leve uden vold

    Børnekonventionens siger, at ALLE børn har ret til at blive beskyttet mod vold og mishandling. Den
    siger også, at det ALTID er de voksnes ansvar at beskytte børn mod vold!

    Eksempler på vold:

    At spytte
    At slå (både med hænder og ting)
    At skubbe
    At flå/rive/ruske
    At nive
    At sparke
    At holde nogen fast
    At tage kvælertag
    At brænde nogen

    Hvad siger loven?

    •  I 1997 blev det i Danmark forbudt for forældre at slå deres børn.
    • Alle former for vold mod børn er i strid med både Børnekonventionen og dansk lovgivning.
    • Staten har pligt til at hjælpe, hvis børn bliver udsat for vold.
    10-15 minutter
    Øvelse 1

    Ingen må slå

    I denne øvelse skal vi se og arbejde med en animationsfilm, der handler om Lilja, som nogle gange er bange derhjemme.

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1. Om lidt skal vi sammen se en animationsfilmen ‘Ingen må slå’, som varer cirka 8 minutter.
    2. Filmen handler om, at lige meget hvad der sker, så må voksne ikke slå børn, og at det er vigtigt, at man er tryg og har det godt derhjemme.
    3. Når vi har set filmen, får I et øjeblik til at sidde og tænke.
    4. Bagefter taler vi sammen om filmen ud fra spørgsmålene på det følgende slide.

    Animationsfilm: Ingen må slå

    Vi taler i fællesskab om:

    • Hvad lagde I mærke til i filmen?
    • Hvorfor har Lilja svært ved at fortælle, hvordan hun har det?
    • Forestil jer, at I er venner med Lilja, og at hun en dag fortalte jer, at hendes far havde slået hende. Hvad ville I så gøre?
    • Hvad nu hvis Lilja sagde, at det var en hemmelighed, og at I ikke måtte sige det til nogen?
    15-20 minutter
    Øvelse 2

    Hemmeligheder

    I denne øvelse skal vi tale om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder – og hvad I kan gøre, hvis nogen beder jer om at holde på en hemmelighed, som ikke er rar.

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1.  Først skal I sammen med jeres sidemakker tale om, hvorvidt I selv har prøvet at skulle holde på
      en hemmelighed. I skal tale sammen med afsæt i de spørgsmål, som står på det næste slide.
    2. Derefter læser vi sammen et par eksempler på hemmeligheder og stemmer om, hvorvidt vi
      synes, at der er tale om gode eller dårlige hemmeligheder.
    3. Efter hver hemmelighed stemmer vi med tommelfingeren. Hvis I synes, at der er tale om en god
      slags hemmelighed, vender I tommelfingeren opad. Hvis I synes, at der er tale om en dårlig
      hemmelighed, vender i tommelfingeren nedad.
    4. Derefter skal vi se en kort video med en tidligere politibetjent, som har vigtige budskaber om
      svære hemmeligheder.
    5. Til slut samler vi op og taler i fællesskab om de spørgsmål, som står på det følgende slide.

    To og to – tal sammen om:

    • Hvilke erfaringer har I med at holde på hemmeligheder? Fortæl uden at røbe hemmelighederne!
    • Hvornår tænker I, at en hemmelighed enten er god eller dårlig?

    Hemmelighed 1 – god eller dårlig?

    Amins forældre planlægger at overraske bedstemor med en tur i Tivoli for hele familien om en uge. Amin skal holde det hemmeligt overfor sin bedstemor.

    Hemmelighed 2 – god eller dårlig?

    William fortæller sin klassekammerat, at han bliver mobbet af en anden større elev i skolen, og han beder vennen om ikke at sige det til nogen.

    Hemmelighed 3 – god eller dårlig?

    Aya ved, hvor hendes storesøsters fødselsdagsgave er gemt, men Aya vil ikke afsløre det for hende, fordi det skal være en overraskelse.

    Hemmelighed 4 – god eller dårlig?

    En voksen i Simones familie behandler hende og hendes søskende dårligt og siger, at hun ikke må fortælle nogen om det.

    Videoklip: Svære hemmeligheder

    Vi taler i fællesskab om:

    • Var I enige om, hvad der var gode og dårlige hemmeligheder?
    • Hvad tænker I om det, politiefterforskeren fortalte?
    • Hvad kan I gøre, hvis nogen beder jer at holde på en hemmelighed, som ikke er rar?
    • Hvem kan vi gå til, hvis vi har brug for at dele en dårlig hemmelighed med nogen? Find gerne på så mange personer som muligt, der kan hjælpe.
    10-15 minutter
    Øvelse 3

    Hvor går grænsen?

    I denne øvelse skal vi undersøge vores personlige grænser. Vi skal tale om, hvordan vi kan øve os i at mærke vores grænser og sige fra, hvis nogen overskrider vores grænser.

    Hvad er grænser?

    En landegrænse er en linje, der adskiller to lande. En grænse mellem lande kan både være synlig (fx et skilt eller et hegn), men den kan også være usynlig.

    En personlig grænse er, at vi kan mærke, hvornår noget er okay, og hvornår det ikke er okay. Personlige grænser er altid usynlige – men vi kan lære at mærke dem.

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1. I skal være sammen i makkerpar, og I skal stå på to rækker, så I står over for jeres makker med
      cirka 2-3 meter imellem jer. Når jeg siger til, skal alle på den ene række skal strække deres arm frem mod deres makker, og derefter gå langsomt frem mod makkeren.
    2. Når makkeren på den anden række synes, at den anden kommer for tæt på, siger vedkommende
      “stop”. Herefter bytter I roller, så alle prøver både at gå frem og at sige “stop”.
    3. Bagefter skal I lave øvelsen igen, men i stedet for at sige “stop”, skal I nu skubbe den
      andens arm væk – dog ikke for hårdt! Den første række starter, og bagefter bytter I.
    4.  Slutteligt laver I øvelsen en sidste gang ved at bruge sætningen: “Nu synes
      jeg ikke det er rart, og jeg vil gerne have, du stopper”.
    5. Til slut taler vi om, hvordan det var at lege legen.

    Vi taler i fællesskab om:

    • Hvorfor laver vi en øvelse om grænser?
    • Hvordan føles det, når den andens hånd kommer for tæt på?
    • Hvordan føles det, når hånden bliver skubbet væk?
    • Hvordan var det anderledes at sige fra med ord i stedet for at skubbe?
    15-20 minutter
    Øvelse 4

    Når nogen slår med ord

    I denne øvelse skal vi høre en historie om en dreng, der hedder Mads og tale om, hvordan det mon er at være ham.

    Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

    1. Vi skal nu lytte til en historie, som varer cirka 5 minutter.
    2. Historien handler om Mads, som ikke altid synes, at det er så rart at komme hjem til sin mor.
    3. Det er en lidt hård historie, så det kan godt være, at nogle af jer måske bliver kede af det på Mads’ vegne. Det er okay at blive ked af det, og vi snakker om Mads’ historie sammen bagefter.
    4. Når vi har lyttet til historien, taler vi om, hvordan det mon er at være Mads, hvad I tænker
      kunne hjælpe ham, og så læser vi fælles en pointe om vold.

    Lydklip: Historien om Mads

    Historien om Mads

     

    Vi taler i fællesskab om:

    • Hvorfor tror I, at Mads har ondt i maven over at skulle hjem til sin mor?
    • Hvad tænker I, om den måde, som Mads’ mor opfører sig?
    • Hvad synes I, at Mads skal gøre?
    • Hvad synes I, Mads’ lærer Pia skal gøre?
    • Hvis I var venner med Mads, hvad kunne I så gøre for at støtte ham?
    • Hvis nu Pia ikke havde spurgt Mads, om han havde det godt, hvem kunne han så ellers få hjælp
      fra?

    Psykisk vold er også vold

    Hvis vores nærmeste voksne hele tiden skælder ud, truer eller nedgør os, så er det ligesom at blive slået med ord. Børn har ret til at vokse op uden at være bange for fysisk eller psykisk vold.

    5 minutter

    Fælles opsamling – hvad tager vi med os?

    Vi har nu talt om og arbejdet med børns ret til at blive beskyttet mod alle former for vold og mishandling.

    Fælles opsamling – vi taler i fællesskab om:

    • Hvordan har det været at tale om så alvorligt et emne?
    • Nævn noget, I har lært i dag, som I ikke vidste i går.
    • Kan I nævne to eksempler på, hvordan man kan få hjælp?