Med dette forløb kan du lære dine mellemtrinselever om, hvad den årlige sirenevarslingstest er og betyder, så de er forberedte, når sirenen lyder første onsdag i maj.
Introduktion
Der er i øjeblikket meget fokus på beredskab i samfundet. Derfor har Danmark i 2026 fået en national beredskabsuge, der afholdes i uge 19. Her foretages blandt andet den årlige sirenevarslingstest. Desværre er det ikke alle børn, der ved, at det er en test – eller hvad testen egentlig betyder. Med dette forløb kan I derfor gennemgå, hvad sirenevarslingen er, så børnene er forberedte og ikke bliver bange, når den testes første onsdag i maj.
Formål
Formålet med materialet er, at eleverne får viden om, hvad en sirene er, og hvorfor der årligt er en national sirenevarslingstest – på en måde, hvor de forstår vigtigheden, men ikke bliver skræmte.
Materialets opbygning
Materialet består af en velkomst, en hjernestarter, grundviden, en gåtur og en afsluttende video med enten Hr. Skæg eller DR Ultra. Du kan vælge den video, som passer bedst til din klasses alder og interesse.
Kobling til FN’s Børnekonvention
Alle Red Barnets materialer bygger på FN’s Børnekonvention. Dette materiale berører særligt følgende rettigheder:
Baggrund for materialet
Første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener. Det sker klokken 12.00.
Vigtig viden
Husk at orientere dig i fanen ‘vigtig viden’, når du forbereder dig. Her vil du nemlig blive gjort opmærksom på, om der skal bruges særlige remedier til en øvelse, eller om der er noget særligt, som du bør være opmærksom på.