Med dette forløb kan du på en lektion lære børn om, hvad den årlige sirenevarslingstest er og betyder, så de er forberedte, når sirenen lyder første onsdag i maj. Forløbet egner sig til børn i førskole- og indskolingsalderen.
Introduktion
Der er i øjeblikket meget fokus på beredskab i samfundet. Derfor har Danmark i 2026 fået en national beredskabsuge, der afholdes i uge 19. Her foretages blandt andet den årlige sirenevarslingstest. Desværre er det ikke alle børn, der ved, at det er en test – eller hvad testen egentlig betyder. Med dette forløb kan I derfor på en enkelt lektion gennemgå, hvad sirenevarslingen er, så børnene er forberedte og ikke bliver bange, når den testes første onsdag i maj.
Formål
Formålet med materialet er, at eleverne får viden om, hvad en sirene er, og hvorfor der årligt er en national sirenevarslingstest – på en måde, hvor de forstår vigtigheden, men ikke bliver skræmte.
Materialets opbygning
Materialet består af en velkomst, en hjernestarter, grundviden, en øvelse og en afsluttende video med Hr. Skæg. I øvelsen læses “Eventyret om Sirenedagen”, mens eleverne tegner et magisk sirenevæsen.
Kobling til FN’s Børnekonvention
Alle Red Barnets materialer bygger på FN’s Børnekonvention. Dette materiale berører særligt følgende rettigheder:
Baggrund for materialet
Første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener. Det sker klokken 12.00.
Vigtig viden
Husk at orientere dig i fanen ‘vigtig viden’, når du forbereder dig. Her vil du nemlig blive gjort opmærksom på, om der skal bruges særlige remedier til en øvelse, eller om der er noget særligt, som du bør være opmærksom på.