Hobby og fritid

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side
Arbejdsark til print

Arbejdsark til print

1-2 lektioner

Hobby og fritid

Gennem en række øvelser bliver elever på mellemtrinnet klogere på hinandens hobbyer og liv udenfor skolen. Du kan bruge materialet til at sætte fokus på klassens fællesskab og børnenes evner til at kommunikere, lytte og samskabe.

Start materialet
  • Klassetrin
  • 4.-6. klasse
  • Temaord
  • Børns trivsel og fællesskaber, leg og bevægelse
  • Fag
  • Dansk, idræt
  • Aktivitetstyper
  • Bevægelse, leg, refleksions- og dialogøvelser

Introduktion
Dette materiale blev oprindeligt udviklet til Trivselsdagen 2025, men kan bruges uafhængigt af denne og uanset tidspunkt. Det er elever selv, der har valgt, at materialet sætter fokus på hvad der fylder i deres fritid af hobbyer og interesser – og det er et rigtig godt tema, synes vi! Det at trives og have det godt i klassen er nemlig tæt forbundet med det at forstå, hvem hinanden er i den tid, der bruges udenfor klasselokalet.

Formål
Formålet er først og fremmest, at eleverne styrker deres fællesskab. Formålet er desuden:

  • At eleverne lærer hinanden bedre at kende og måske finder grobund for nye eller tættere relationer
  • At give eleverne gode oplevelser sammen, hvor de får øje for, at alle har en plads i fællesskabet
  • At give eleverne mulighed for at lytte til hinanden og grine sammen

Materialets opbygning
Materialet består af en velkomst, grundviden, tre bevægelsesbaserede øvelser, der sætter fokus på fritid og fællesskab, og til slut en opsamling. Vi opfordrer til, at øvelserne udføres i rækkefølge.

Kobling til FN’s Børnekonvention
Alle Red Barnets materialer bygger på FN’s Børnekonvention. Dette materiale berører særligt følgende rettigheder:  

  • Børns ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter (artikel 31). 
  • Børns ret til at blive hørt og taget alvorligt i emner og forhold, der vedrører deres liv (artikel 12).

Vigtig viden
Husk at orientere dig i ’vigtig viden’, når du forbereder dig. Her vil du nemlig blive gjort opmærksom på, om der skal bruges særlige remedier til en øvelse, eller om der er noget særligt, som du bør være opmærksom på.