Dig, mig, fælles i leg

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side

Velkommen til ‘Dig, mig, fælles i leg’

Nu gælder det om at dyrke og styrke fællesskabet i klassen gennem leg. Vi skal:  

  • Grine og have det sjovt sammen 
  • Mærke egne og andres grænser 
  • Øve os i at lytte til hinanden 

Hjernestarter – tænk, tal, del:

Hvorfor tror I, det er vigtigt, at alle i klassen føler sig velkomne til at være med i lege og aktiviteter i frikvarteret?  

Tænk først alene over det i 30 sekunder, tal dernæst med din sidemakker i 60 sekunder,  og del det herefter i fællesskab i klassen.

Trivsel og tolerance

  • Når man føler sig tryg og har det sjovt i skolen, er det gode tegn på, at man trives. 
  • Det er vigtigt, at børn trives og ikke går og har ondt i maven, når de er i skole – man lærer nemlig også meget bedre, når man trives og har det godt. 
  • For at man kan trives, er det vigtigt, at der er et trygt fællesskab i klassen, og at alle føler, at de kan være dem selv og gerne må være med i fællesskabet. 
  • For at alle skal føle, at de kan være dem selv, skal der være tolerance. Tolerance betyder, at man er god til at håndtere, når vi er forskellige fra hinanden.  

De svære følelser

  • Når man er sammen alle sammen i en klasse, kan man til tider få nogle svære følelser – det kan fx være, at man bliver uvenner med nogen eller begynder at føle sig udenfor.  
  • Det kan være en god idé at få hjælp fra en voksen, hvis man har brug for hjælp til at finde melodien igen, når man har været uvenner, eller hvis man pludselig føler sig udenfor. 
  • De fleste vil blive glade for en invitation til at deltage i lege og aktiviteter, og det skader sjældent at spørge nogen, om de kunne tænke sig at være med.  
30 minutter
Øvelse 1

Lege-stafet

I denne øvelse skal vi skabe en række nye lege sammen. 

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Om lidt skal vi sammen skabe en række lege, som man altid kan vende tilbage til og lege videre på. 
  2. Først skal I skrive en masse forskellige måder at lege på ned på hvert sit stykke papir (fx gemmeleg eller fangeleg). 
  3. Dernæst bliver I inddelt i mindre grupper, og så skal I trække et papir med en måde at lege på samt 2-3 rekvisitter. 
  4. Alle grupper får cirka 10 minutter til at udvikle en ny leg, som kombinerer rekvisitter og legemåde. Legen er ikke færdigudviklet før de 10 minutter er gået. 
  5. Når tiden er gået, får I lov til at forklare og vise, hvilke lege I har fundet på i hver gruppe – Hvis der er tid til det, kan vi også prøve at lege nogle af legene.  
  6. Til slut samler vi fælles op med afsæt i de spørgsmål, som står på det følgende slide.  

Vi taler i fællesskab om:

  • Hvordan var det at få lov til finde på sine helt egne lege? 
  • Hvordan var det at skulle prøve at lege en leg, som nogle andre havde fundet på? 
20 minutter
Øvelse 2

Et trygt sted

Denne aktivitet skaber ro og nærvær i klassen og bidrager til, at man tænker på og lærer om egne følelser. 

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Om lidt skal vi finde ind til et trygt sted i vores indre. Alle har et indre trygt sted, og her kan man fx lære om sine følelser. 
  2. Først skal I alle finde jer godt til rette. Man må lukke sine øjne, og I må også gerne lægge jer ned på gulvet og forsøge at blive helt afslappede i kroppen.  
  3. Derefter vil jeg læse den tekst op, som står på det følgende slide. Jeg kommer til at stille nogle spørgsmål undervejs, som I ikke skal svare højt på, men blot tænke over inde i jer selv. 
  4. Når øvelsen er færdig, skal I forsøge enten at tegne eller skrive om det trygge sted, I lige har besøgt inde i jer selv. 
  5. Til slut samler vi op fælles og taler om spørgsmålene på det følgende slide.

Oplæsning – et trygt sted del 1:

Forestil dig et sted, hvor du føler dig tryg, rolig og glad. Stedet, som du forestiller dig, kan enten være et rigtigt sted, som du kender eller et sted, som du selv finder på. Forestil dig, at du nu er det sted. Se dig lidt omkring. Hvordan ser dit trygge sted ud? Se om du kan se så mange detaljer fra dit trygge sted som muligt – se farverne. Forestil dig, at du går langsomt rundt i dit trygge sted. Se hvordan det ser ud og mærk, hvordan tingene føles. Er der nogle lyde? Måske vinden, der suser, fugle eller lyden af hav eller noget helt andet. Er der en sol, der varmer dig? Er der nogle bestemte dufte? Dette er dit eget trygge sted, og du kan selv bestemme, hvordan der skal se ud.

Oplæsning – et trygt sted del 2:

Forestil dig nu, at der er en person sammen med dig i dit trygge sted. Det skal være en person, der betyder meget for dig, og som altid behandler dig godt. Det kan også være et kæledyr eller en karakter fra en film, der symboliserer styrke og venlighed. Forestil dig, at du går langsomt rundt sammen med denne anden i dit trygge sted. Den anden er der kun for at passe på dig og hjælpe dig. Tag nu et sidste kig rundt på dit trygge sted. Husk, at du altid kan forestille dig dette sted, når som helst du har brug for det – og at din hjælper altid vil være der, når du ønsker det.   Det kan også være godt at forestille sig sit trygge sted, hvis man er ked af det, vred eller noget helt tredje. Når du besøger dit trygge sted, så kan du nogle gange komme i tanke om, hvad der kunne være en hjælp at gøre i situationen.  Forbered dig nu på at forlade dit trygge sted. Åbn øjnene og bevæg dine hænder, arme, ben og fødder og løft dit blik.

Vi taler i fællesskab om:

  • Hvordan føltes det at besøge sit trygge sted?  
  • Var det svært at koncentrere sig?  
  • Hvornår kunne man få brug for at besøge sit indre trygge sted igen? 
Øvelse 3

En vigtig person

I denne leg skal vi tale om en vigtig person.  

OBS! Som lærer bør du orientere dig i ‘vigtig viden’  (se højre hjørne) før du påbegynder denne øvelse.

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Nu skal vi alle sætte os i en halvcirkel på gulvet. 
  2. Et sted i rummet har jeg placeret en kasse, der indeholder et billede af en person, der er meget vigtig og værdifuld. En person som altid fortjener at blive respekteret og behandlet godt. 
  3. I skal nu på skift gå alene op til kassen og se på billedet af personen. I må ikke fortælle de andre, hvilken person der gemmer sig i kassen.  
  4. Vi fortsætter øvelsen indtil alle har været oppe og kigge, og derefter taler vi fælles om øvelsen, ud fra spørgsmålene på det følgende slide.

Vi taler i fællesskab om:

  • Hvad synes I om legen?   
  • Blev I overraskede, da I så personen i kassen?   
  • Hvad tror i legens budskab er?
5 minutter

Fælles opsamling – hvad tager vi med os?

Materialet har handlet om at lege og have fokus på fællesskabet.

Fælles opsamling – vi taler i fællesskab om:

  • Hvilken leg, synes I, var sjovest? 
  • Hvorfor tror I, det kan være godt at lege sammen alle sammen?