DeSHAME – Stå frem, sig fra

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side

Velkommen til ‘deSHAME – Stå frem, sig fra’

I dette materiale gælder det om at diskutere, udforske og udfordre vores forståelse af seksualiserede digitale krænkelser. 

Hjernestarter – tænk, tal, del:

Hvad tænker I, når I hører begrebet ’seksualiserede digitale krænkelser’?

Tænk først alene over det i 30 sekunder, tal dernæst med din sidemakker i 60 sekunder, og del det herefter i fællesskab i klassen.

Hvad er seksualiserede digitale krænkelser?

Seksualiserede digitale krænkelser kan betegnes som uønsket, seksuel adfærd på enhver digital platform. Seksualiserede digitale krænkelser kan kategoriseres i fire hovedgrupper:

  • Deling af intime billeder/videoer uden samtykke: Hvis nogen fx deler et billede eller en video af dig, uden at du har givet lov.
  • Udnyttelse, tvang og trusler: Hvis nogen fx udnytter, truer eller tvinger dig til at tage del i seksuel adfærd online.
  • Mobning med seksuelt indhold: Hvis nogen fx forfølger eller udelukker dig fra et fællesskab ved brug af seksuelt indhold.
  • Uønsket seksualisering: Hvis nogen fx sender dig uønskede seksuelle opfordringer, kommentarer eller indhold.

        Konsekvenserne af seksualiserede digitale krænkelser

        Oplevelsen og konsekvenserne af seksualiserede digitale krænkelser kan være forskellige fra person til person. Overordnet set kan seksualiserede digitale krænkelser få en person til at føle sig:  

        Bekymret og urolig
        Truet eller bange
        Udnyttet
        Ydmyget eller fornedret
        Skamfuld eller bedømt
        Ked af det 
        Seksualiseret
        Diskrimineret på grund af køn eller seksuel orientering
        Skyldig 

        De langsigtede konsekvenser

        • Virkningerne og konsekvenserne af en digital krænkelse kan forstærkes, hvis en person bliver konfronteret med det krænkende materiale igen og igen, og uden reelle muligheder for at få fjernet materialet fra nettet.  
        • På den måde kan seksualiserede digitale krænkelser føles som et overgreb uden udløbsdato.  
        • Det er vigtigt at være bevidst om, at seksualiserede digitale krænkelser kan have lige så alvorlige konsekvenser som et fysisk seksuelt overgreb. 
        30 minutter
        Øvelse 1

        Fælles grundregler

        I denne øvelse skal vi i fællesskab finde frem til nogle fælles grundregler, der sikrer, at samtalerne og diskussionerne om dette emne, foregår på en tryg og respektfuld måde. 

        Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

        1. Om lidt skal vi blive enige om et sæt fælles grundregler for klassen. 
        2. Vi starter dog med en simpel startøvelse enkeltvis, som står på beskrevet på det følgende slide. 
        3. Derefter bliver I inddelt i mindre grupper. 
        4. I grupperne skal I diskutere og finde frem til nogle fælles grundregler med afsæt i det følgende slide. 
        5. Efterfølgende præsenterer I på skift jeres bud på grundregler, og så skriver vi dem løbende op på et stort stykke papir eller en planche. 
        6. Til slut samler vi fælles op og giver hinanden et håndtryk for at vedtage klassens nye grundregler.  

                  En og en – svar på spørgsmålet:

                  Hvilke sociale medier eller digitale platforme bruger du mest (top 5)? 

                  Skriv enkeltvis jeres svar ned på post-it-sedler, og så gennemgår vi kort svarene i fællesskab. Er der sociale medier og digitale platforme, som går igen? Hvad bruger I hovedsageligt de digitale platforme til? 

                  I grupper – tal sammen om:

                  Hvilke grundregler synes I er vigtige, at alle overholder, når vi i klassen skal tale om seksualiserede digitale krænkelser?   

                  • Skriv jeres bud på grundregler ned. 
                  • Prøv at blive så konkrete som muligt, når I formulerer jeres grundregler.  
                  • Prøv at formulere reglerne positivt og fortæl, hvad I gerne vil, fremfor hvad I ikke vil. Skriv fx “Vi vil lade hinanden tale ud” i stedet for “Vi vil ikke afbryde hinanden”. 

                  Vi taler i fællesskab om:

                  • Kan vi alle stå inde for indholdet i disse grundregler?
                  • Er der behov for at tilføje, ændre eller redigere i reglerne?


                  Vi vedtager grundreglerne ved at stille os I en cirkel og tage hinanden i hånden. En tilfældig person i rundkredsen udvælges, og skal starte med at få øjenkontakt med personen til venstre. Når der er blevet etableret øjenkontakt, gives et let tryk i hånden til personen til venstre. Dette fortsætter, indtil alle i cirklen har haft øjenkontakt med sin sidemakker og håndtrykket er blevet sendt hele rundkredsen rundt.  

                  40 minutter
                  Øvelse 2

                  En digital krænkelse?

                  I denne øvelse skal vi tale mere om digitale krænkelser, og vi skal blive klogere på, hvordan vi kan have forskellige grænser online. 

                  Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

                  1. Om lidt vil jeg læse to cases op for jer, som handler om vennerne Amira og Jakob. De to cases står på de følgende to slides. 
                  2. Derefter taler vi i fællesskab om de to cases med afsæt i de spørgsmål, som står på det følgende slide. 
                  3. Efterfølgende skal I tage stilling til en række andre situationer og cases – I skal vurdere, om I synes, at der er tale om noget krænkende eller ikke-krænkende. 
                  4. Vi deler klasseværelset op i to sektioner – Højre side af lokalet repræsenterer “KRÆNKENDE”, mens venstre side repræsenterer “IKKE-KRÆNKENDE”.
                  5. Jeg læser de forskellige cases op, og efter hver case skal I stille jer til højre, venstre eller et sted i midten alt efter, hvad I synes om den enkelte case. 
                  6. Til slut samler vi op fælles med afsæt i spørgsmålene på det sidste slide.  

                            Amira og Jakob – historie 1:

                            Der er blevet taget et billede af Amira og Jakob, mens de krammer. Amira synes det er et sødt billede, og poster det derfor på sociale medier. Da Amira poster billedet på sociale medier, skriver Jakob en privat besked med teksten ’du en biiiitch ;-)’ til hende.  

                            Amira og Jakob – historie 2:

                            Der er blevet taget et billede af Amira og Jakob, mens de krammer. Amira synes det er et sødt billede, og poster det derfor på sociale medier. Pludselig bliver det sendt rundt til alle fra deres klasse og til elever fra andre skoler i nærheden. Nogen har delt billedet og kommenteret med ord og vendinger som “Luder”, “Du er jo så billig”, “Kæft, en attention-whore” og “AD”. 

                            Vi taler i fællesskab om:

                            • Hvad er på spil i de to forskellige historier om Amira og Jakob?  
                            • Hvad mener I, at forskellen er mellem Jakobs kommentar til billedet og de andres kommentarer? 

                            Case 1 – krænkende eller ej?

                            Nina har fået kontakt til en fyr, som hun synes er virkelig sød. De er venner, men Nina håber, at det kan blive til mere end bare venskab. Fyren beder Nina sende nogle billeder af sig selv nøgen. Det ignorerer Nina i første omgang, men da fyren bliver ved med at spørge, blokerer hun ham til sidst.  

                            Case 2 – krænkende eller ej?

                            Simon identificerer sig ikke med det køn, som han er blevet tildelt ved fødslen. Han ønsker, at folk i skolen skal kalde ham for Simon i stedet for Sarah, og derfor ændrer han også sit navn på Facebook og Instagram. Der er flere, som liker ændringen, mens andre kommenterer og stiller spørgsmål. 

                            Case 3 – Krænkende eller ej?

                            Anna modtager pludselig et dickpic. Afsenderen er en af hendes kærestes venner. Hun viser sin kæreste billedet, og de griner af det sammen. Bagefter sletter hun det. 

                            Case 4 – krænkende eller ej?

                            Sashas kæreste kysser med en anden, mens de kommer sammen. Sasha bliver vred og deler som hævn et billede af kæresten nøgen i en gruppechat.

                            Case 5 – krænkende eller ej?

                            Hamid og Laura er lige begyndt at ses. De skriver meget sammen, og det bliver hurtigt til en masse seksuelle beskeder.  Laura viser beskederne fra Hamid til sin bedste veninde, men siger selvfølgelig også til hende, at hun ikke skal gå rundt og fortælle andre, hvad Hamid og hende skriver om. 

                            Case 6 – krænkende eller ej?

                            Max har fået en venneanmodning fra en pige, som han synes er smuk. De skriver lidt sammen, og pigen begynder at spørge, om Max ikke vil sende nogle billeder. På pigens opfordring sender Max derfor et dickpic, men pludselig truer hun med at dele det, hvis han ikke sender hende 100 euro.  

                            Case 7 – krænkende eller ej?

                            Hassan bliver fotograferet i en situation, hvor han står og kysser med Niklas. Nogen lægger et emojihjerte på billedet, og sender det rundt i klassen med kommentaren “klamt”. 

                            Case 8 – krænkende eller ej?

                            Maja tager en selfie sammen med sin bedste veninde. Hun kommenterer på billedet med teksten: ”Jeg elsker dig, din slut”  

                            Case 9 – krænkende eller ej?

                            Nogen opretter en falsk profil i Samis navn, og sender beskeder rundt til en række piger med en opfordring til at sende ham nøgenbilleder. Sami kender ikke personen bag profilen, men ingen tror på ham. 

                            Vi taler i fællesskab om:

                            • Var der cases, hvor I var i tvivl om, hvad I ville svare? Hvis ja, hvilke?
                            • Var der cases, hvor I mente noget forskelligt? Hvis ja, hvilke?
                            • Hvorfor tror I, at vi kan have forskellige holdninger til, om vi synes noget er OK eller ej?
                            20 minutter
                            Øvelse 3

                            Hvis skyld er det?

                            I denne øvelse skal vi tale om ‘victim blaming’ og om hvorfor det kan opstå, og så skal vi lave en quiz.  

                            Hvad er ‘victim blaming’?

                            • ‘Victim blaming’ betyder, at andre giver offeret ansvaret for den krænkelse, som personen har været udsat for. 
                            • Unge, som har oplevet en digital krænkelse kan opleve, at deres omgivelser lægger ansvaret for krænkelsen over på dem.  
                            • Her kan køn nogle gange spille en særlig rolle – fx kan pigers handlinger blive vurderet anderledes end drenges.   
                            • Ud over victim blaming kan unge, som har været udsat for en digital krænkelse, også være plaget af skam. De kan tænke, at de selv er skyld i krænkelsen, fordi de frivilligt sendte billedet i første omgang.  

                            Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

                            1. Om lidt skal vi lave en quiz, som tager udgangspunkt i en undersøgelse fra 2017, som handler om unge og digitale krænkelser.  Du kan læse undersøgelsen her.
                            2. Jeg vil læse en række spørgsmål og tilhørende svarmuligheder op, og hvis I tror på svarmulighed 1, rækker I en enkelt finger op. Hvis I tror på svarmulighed 2, rækker I to fingre op. Hvis I tror på svarmulighed 3, rækker I tre fingre op.  
                            3. Derefter læser vi fælles en kort historie, som står på det følgende slide og kigger på en illustration.  
                            4. Efterfølgende taler vi om historien og illustrationen med afsæt i de spørgsmål, som står på det efterfølgende slide.  

                            Quiz – spørgsmål 1

                            Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen sagde, at de ikke ville søge hjælp, fordi de var bekymret over, om det var deres egen skyld, at de var blevet udsat for en seksualiseret digital krænkelse?  

                            30 %, 40 % eller 50 %?

                            Se svaret

                            30 %

                            Quiz – spørgsmål 2

                            Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen mente, at folk vil tænke dårligt om en pige, hvis hendes nøgenbillede bliver postet på nettet?

                            28 %, 49 % eller 69 %?

                            Se svaret

                            69 %

                            Quiz – spørgsmål 3

                            Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen mente, at folk vil tænke dårligt om en dreng, hvis hans nøgenbillede bliver postet på nettet?

                            28 %, 49 % eller 69 %?

                            Se svaret

                            28 %

                            Quiz – spørgsmål 4

                             Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen har været udsat for at få seksuelle kommentarer til et foto, som de har lagt op af sig selv?

                            27 %, 37  %  eller 57 %?

                            Se svaret

                            27 %

                            Quiz – spørgsmål 5

                            Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen har oplevet, at jævnaldrende har oprettet falske profiler for at dele seksuelle billeder af andre?

                            10 %, 17 % eller 29 %?

                            Se svaret

                            29 %

                            Scenarie: se dig dog for!

                            Du har købt en tallerken med salat i kantinen og sætter dig for bordenden med din tallerken foran dig. Pludselig skubber personen, der sidder ved siden af dig, til din tallerken, så den ryger på gulvet. Salat og porcelæn ligger spredt på gulvet. Du vender dig mod de andre ved bordet for at få hjælp, men du får bare kommentarer som ”Hvor er du klodset!”, ”Se dig dog for!”, ”Du burde ikke have stillet din tallerken der!”, ”Det er din egen skyld!” 

                            Vi taler i fællesskab om:

                            • Hvilke ligheder er der mellem scenariet i kantinen med salaten, der røg på gulvet, og illustrationen med pigen, der får delt et billede uden samtykke?  
                            • Pigen fra illustrationen får hånlige kommentarer, der er direkte rettet mod hende – Hvorfor får dem, der har delt pigens billede ikke skylden?  
                            • Tror I, at folk ville sige samme kommentarer til pigens ansigt? Hvorfor/hvorfor ikke?  
                            40 minutter
                            Øvelse 4

                            Hvem vil du gå til?

                            I denne øvelse skal vi undersøge, hvor og hvordan man kan få hjælp, hvis man udsættes for digitale krænkelser.  

                            Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

                            1. Nu skal vi tale om, hvem I ville henvende jer til, hvis I selv oplevede at blive udsat for krænkende adfærd på nettet, eller hvis det skete for en ven. Først skal I skrive tre eksempler på, hvem I ville henvende jer til, hvis I selv oplevede at blive udsat for en digital krænkelse. Skriv det på tre separate papirer.  
                            2. Så sorterer vi eksemplerne, og fordeler dem rundt omkring i lokalet. De skal hænges op eller lægges på gulvet, så de er synlige for alle.  
                            3. Derefter kigger vi i fællesskab på det følgende slide og tjekker, om der er nogle af forslagene, som vi ikke har med.  
                            4. Derefter læser vi i fællesskab en række scenarier, og efter hvert scenarie skal I placere jer ved den person eller myndighed, hvor I ville søge hjælp.  
                            5. Til slut samler vi op i fællesskab med afsæt i de spørgsmål, som står på det følgende slide.  

                            Forslag til, hvor du kan søge hjælp…

                            • Forældre, plejeforældre eller værger 
                            • En lærer eller pædagog 
                            • Politiet 
                            • Skolederen 
                            • Det sociale medie eller den digitale platform, hvor krænkelsen har fundet sted 
                            • En rådgivningstjeneste  (Fx Red Barnet SletDet Rådgivningen)

                            Scenarie 1 – hvor ville du søge hjælp?

                            Anders har en god kammerat fra klassen, men da de bliver uvenner, laver vennen en falsk profil med Anders’ profilbillede. Vennen tilføjer alle Anders’ venner og laver et post med ordene “Jeg er bøsse”.  

                            Scenarie 2 – hvor ville du søge hjælp?

                            Amir har sendt et nøgenbillede til en pige, som han virkelig godt kan lide. Hun har sagt, at hun er helt vild med Amir. Næste dag er Amirs billede blevet delt med alle på skolen.

                            Scenarie 3 – hvor ville du søge hjælp?

                            En af dine veninder har haft sex med en person, som hun har mødt til en fest. De skriver lidt sammen efterfølgende, men på et tidspunkt bliver de uvenner, og din veninde beslutter at stoppe med at se personen. Personen bliver vred og truer derefter din veninde med at dele hendes nøgenbilleder, medmindre hun sender ham penge. 

                            Scenarie 4 – hvor ville du søge hjælp?

                            En du kender, har postet et billede af sig selv på sociale medier. Du kan se, at hun har fået en masse seksuelle kommentarer på billedet, blandt andet kommentarerne “Flotte patter! Må vi se mere?”, “Send nudes” og “Ku godt”. 

                            Scenarie 5 – hvor ville du søge hjælp?

                            Nogen har optaget en video af din kammerat, der har sex. Du får at vide, at videoen er blevet sendt rundt til en masse, men din kammerat ved det endnu ikke.

                            Scenarie 6 – hvor ville du søge hjælp?

                            Et nøgenbillede af en person, som du kender perifært, er blevet delt i en gruppechat, som du er en del af.

                            Vi taler i fællesskab om:

                            • Hvad kan de forskellige personer eller myndigheder gøre for at hjælpe? 
                            • Hvilke overvejelser gjorde I jer, når I skulle vælge, hvem der kunne hjælpe i hver situation?  
                            • Forestil jer, at I har anmeldt en digital krænkelse til politiet, og at der efterfølgende bliver igangsat hjælp til den involverede person. Hvad ville I føle omkring det? 
                            5 minutter

                            Fælles opsamling – hvad tager vi med os?

                             I dag har handlet om, hvad seksualiserede digitale krænkelser er, hvad det vil sige at blive udsat for ‘victim blaming’ samt, hvorhenne man kan søge hjælp, hvis man selv eller en anden bliver udsat for en digital krænkelse.  

                            Fælles opsamling – vi taler i fællesskab om:

                            • Nævn ét ord, som I særligt husker fra dette materiale. 
                            • Hvad skal der til, for at du ville have det godt med at fortælle om det, hvis du var blevet udsat for en digital krænkelse? 
                            • Er der noget, som I er blevet overrasket i arbejdet med materialet? 
                            • Er der noget, som I vil gøre anderledes eller begynde at tænke over i fremtiden?  
                            30 minutter
                            Ekstra-øvelse 1

                            Samtykke

                            I denne øvelse skal vi tale om, hvad ‘samtykke’ betyder, og hvordan samtykke hænger sammen med seksualiserede digitale krænkelser ved at læse Emma Holtens historie.  

                            Samtykke – hvad er det?

                            • At give samtykke betyder, at man giver tilladelse eller lov til noget.  
                            • Samtykke spiller en vigtig rolle, når vi taler om digitale krænkelser. Billed- og videodeling uden samtykke betyder fx, at et billede er blevet delt uden din tilladelse, og det kan føles meget ubehageligt.  

                            Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

                            1. Nu skal vi tale mere om, hvorfor samtykke er rigtig vigtigt. 
                            2. Først skal I hver især læse debattør og foredragsholder Emma Holtens artikel, som findes på det følgende slide. 
                            3. Derefter skal I sammen med jeres sidemakker tale om de spørgsmål, som står på det efterfølgende slide. 
                            4. Til slut taler vi i fællesskab om, hvordan samtykke hænger sammen med seksualiserede digitale krænkelser. 

                            Artikel fra Friktion Magasin: Samtykke

                            To og to – tal sammen om:

                            • Hvad var det, der skete for Emma?  
                            • Er der ord i artiklen, som I ikke forstår (fx “dehumanisering”, ”seksualiseret”, “manifestation”)? Prøv at finde ud af, hvad ordene betyder. 

                            Vi taler i fællesskab om:

                            • Hvordan kan man vide, om nogen har givet deres samtykke til, at et billede er blevet delt på nettet? 
                            • Hvad er det bedste at gøre, hvis man er usikker på, om noget er okay at dele eller skrive på nettet? 
                            • Hvordan hænger samtykke sammen med seksualiserede digitale krænkelser?
                            10 minutter
                            Ekstra-øvelse 2

                            Annas historie

                            I denne øvelse skal vi tale om digitale krænkelser ud fra en case. 

                            Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

                            1. Om lidt skal vi høre og tale om en konkret historie om digitale krænkelser.  
                            2. Først vil jeg afspille lydfilen med Annas historie, som findes på det følgende slide.  
                            3. Jeg pauser lydfilen løbende. Når jeg pauser lydfilen skal I skrive ned, hvad I tror Anna tænker/føler på det givne tidspunkt.  
                            4. Til slut taler vi om, hvilke følelser, som kan opstå, hvis man bliver udsat for en seksualiseret digital krænkelse.  

                            Lydklip: Annas historie

                            Vi taler i fællesskab om:

                            • Hvordan tror I Anna har det efter rygterne begynder? Hvordan tror I Oliver har det?  
                            • Hvad synes I, at Anna skal gøre?  
                            • Hvorfor tror I, at nogen deler Annas billede i første omgang, kommenterer strenge ting og siger, at det er hende, der er nøgen på billedet?