FN’s Børnekonvention er en international aftale, som fastlægger børn og unges rettigheder og beskyttelse i samfundet. Den blev vedtaget på FN’s generalforsamling den 20. november 1989.Børnekonventionen gælder for ALLE mennesker under 18 år i alle lande, der er tiltrådt konventionen. Den tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

• Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo.
• Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information.
• Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.
• Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Deltagerstater, FN’s Børnekomité og voksne i det hele taget skal sørge for at sikre børns rettigheder.

1. Om lidt skal vi sammen se på nogle definitioner af forskellige former for vold.
2. Derefter skal vi sammen læse en række cases op, og så skal vi forsøge at vurdere, hvad der er på spil i de forskellige cases.
3. Vi laver øvelsen, som vi kender det fra populære podcasts med paneldiskussioner.
4. Ved hver case skal et panel på 2-3 elever komme med deres første umiddelbare tanker om casen med afsæt i det spørgsmål, der stilles til den enkelte case.
5. Der kan tilføjes 1-2 supplerende kommentarer fra lytterne (resten af klassen), før vi går videre til næste case.
6. Når vi er nået gennem alle cases, gennemgår vi kort de efterfølgende pointer omkring vold, som står på det efterfølgende slide.

Det kan være ligeså slemt for et barn eller en ung at blive udsat for psykisk vold som at blive udsat for fysiske overgreb. I begge tilfælde bruger voksne nemlig en form for vold til at opdrage, straffe eller bestemme over børn og unge.

• Fysisk vold kan være lussing, endefuld, slag, spark, rusk af spædbørn, kvælertag, brænding med cigaretter eller seksuelle overgreb. Fysisk vold er altid vold, hvad enten det foregår hjemme, mellem kærester eller et offentligt sted.
• Psykisk vold kan være hvis børn eller unge bliver truet med vold og med straffe, eller hele tiden får at vide, at de ikke dur og ikke er god til noget. Det er også psykisk vold, hvis børn og unge overværer vold mellem deres forældre. Psykisk vold er der udelukkende tale om, når det foregår i tætte relationer.
• Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb. Der er ofte også tale om både psykisk og fysisk vold – udover de seksuelle overgreb.

• Alle de nævnte cases er udtryk for vold.
• De forskellige cases er både eksempler på vold i hjemmet og vold mellem jævnaldrende, ligesom der både er eksempler på fysisk og psykisk vold.
• Psykisk vold kan være sværere at få øje på end fysisk vold.
• Skæld ud er ikke nødvendigvis psykisk vold, men hvis forældre eller kærester fx systematisk skælder ud og nedgør deres børn eller partner, eller hvis børn overværer vold mellem forældre, er der tale om psykisk vold.

– BRYD TABUET OG SIG DET TIL NOGEN –

1. Om lidt skal vi sammen se filmen ‘Den perfekte middag’, som varer cirka 30 minutter.
2. Før vi ser filmen, skal vi kort tale om, hvordan lovgivningen i Danmark har ændret sig i forhold til vold i familien.
3. Bagefter forbereder vi os på filmen ved at kigge på nogle spørgsmål, som I enkeltvis skal have i baghovedet, mens I ser filmen. Tag gerne noter undervejs.
4. Når vi har set filmen i fællesskab, taler I med jeres sidemakker om spørgsmålene.
5. Derefter samler vi op fælles på spørgsmålene.

• Ifølge Jyske Lov fra 1241 og Danske Lov fra 1683 måtte manden “revse børn, kone og tyende med Stock eller Vaand, hvis de forser sig (…)”. Manden måtte kort sagt straffe sin partner, børn eller tjenestefolk. Men man måtte ikke bruge våben (Jyske Lov) eller slå sit barn så hårdt, at helbredet kom i fare (Danske Lov).
• Fra 1920 måtte manden ikke længere slå sin partner og fra 1921 heller ikke tyendet (tjenestefolkene). Helt frem til 1967 måtte lærere slå elever.
• Først i 1997 afskaffede Folketinget forældres ‘revselsesret’. Her blev det forbudt for forældre at slå deres børn. Loven blev til, fordi undersøgelser viste, at børn risikerer alvorlige fysiske og psykiske skader, når de udsættes for vold eller er vidne til vold i familien.
• Undersøgelser har siden vist, at det kan være ligeså skadeligt for børn at overvære vold mod ens nære (fx forældre eller søskende) som selv at blive udsat for vold.

1. Nu skal vi spille en form for dilemmaspil.
2. Jeg læser en række opdigtede (men virkelighedsnære) historier højt for klassen, og derefter skal I beslutte hvilken handlemulighed, I vil vælge. Alle historierne har fire handlemuligheder, og hvert hjørne i klasselokalet repræsenterer hver sin handlemulighed.
3. Ikke alle historierne omhandler nødvendigvis vold, men kan også blot handle om mistrivsel generelt.
4. Alle står op, mens jeg læser historierne højt. Efter hver historie, tæller jeg til 10, mens I lydløst går hen til det hjørne, som repræsenterer jeres valgte handlemulighed.
5. Vi snakker undervejs om de enkelte cases og jeres holdninger og bud på reaktioner.
6. Vi samler op på øvelsen ved fælles at tale om de spørgsmål, som står på det følgende slide.

William går i 7. klasse og bliver ofte mobbet og generet af en gruppe ældre elever. De følger efter ham hjem fra skole, skubber ham rundt og kalder ham for en “fucking taber”. En dag ser Williams klassekammerat Rasmus, hvordan han bliver chikaneret, men han er bange for at blive mål for mobningen, hvis han blander sig.

Hjørne A: Jeg ville tage mod til mig og gribe ind, fx ved at sige ”Stop det der, det er sgu ikke okay!”
Hjørne B: Jeg ville ikke gøre noget i øjeblikket. Bagefter ville jeg gå over til Rasmus og sige, at jeg ikke syntes, det var okay, og at jeg gerne ville have gjort noget, men ikke vidste hvad.
Hjørne C: Jeg ville sige det til en voksen på skolen, som kender William, og som jeg tror kan hjælpe.
Hjørne D: Jeg ville gøre noget andet…

Julie bemærker, at hendes ven Sofia pludselig er blevet meget stille og trist. Når Julie spørger, om der er noget galt, siger Sofia, at det bare er stress og ikke er noget særligt. Men Julie kan se, at Sofia virker ked af det hele tiden. Hun er usikker på, om hun skal insistere på at hjælpe eller respektere Sofias ønske om at være alene.

Hjørne A: Jeg ville sende en besked til Sofia og skrive, at jeg er bekymret for hende, men er usikker på, hvad jeg kan gøre for at hjælpe.
Hjørne B: Jeg ville sige, at stress også er alvorligt, og at det er vigtigt ikke gå med alene.
Hjørne C: Jeg ville kontakte en voksen i Sofias netværk (fx en af hendes forældre eller en lærer) og fortælle om min bekymring for Sofia.
Hjørne D: Jeg ville gøre noget andet…

Emilie har lagt mærke til, at hendes ven Anders ofte har blå mærker på kroppen. Når hun spørger ham, siger han, at han er faldet og har slået sig. Men Emilie har en fornemmelse af, at noget er galt, og hun er usikker på, hvad hun skal gøre.

Hjørne A: Jeg ville sige det til mine forældre og bede dem hjælpe med at finde ud af, hvad der skal ske.
Hjørne B: Jeg ville tage det op med Anders igen og direkte sige, at jeg er bekymret for, om nogen udsætter ham for vold og at jeg gerne vil hjælpe ham.
Hjørne C: Jeg ville sige til Anders, at jeg synes, det virker mærkeligt, at han hele tiden er så ‘uheldig’, at han får nye blå mærker og spørge ham om han prøver at dække over noget.
Hjørne D: Jeg ville gøre noget andet..

Nina opdager, at hendes ven William har delt nøgenbilleder af en pige fra skolen. Nina ved, at det er en krænkelse af pigens privatliv, og at det er ulovligt. Hun vil gerne gøre noget, men er bange for, hvad der vil ske.

Hjørne A: Jeg ville sende et anonymt tip til pigen og advare hende.
Hjørne B: Jeg ville tage mod til mig og sige til William, at det han har gang i er ulovligt, og at han skal sørge for at få slettet billederne, da han risikerer at blive meldt til politiet.
Hjørne C: Jeg ville sige det til en lærer eller en forælder, som kunne hjælpe.
Hjørne D: Jeg ville gøre noget andet..

En god veninde fortæller dig, at hun er blevet voldtaget til en fest.

Hjørne A: Jeg ville sige til hende, at det er godt, hun fortæller det og spørge hende, hvad hun har brug for at jeg hjælper med noget.
Hjørne B: Jeg ville sige til hende, at det er alvorligt, og at der skal nogle voksne ind over, som kan hjælpe med at finde ud af, hvad der skal ske.
Hjørne C: Jeg ville forsøge at overtale hende til at melde det til politiet.
Hjørne D: Jeg ville gøre noget andet…

1. Om lidt skal vi fælles læse et par uddrag fra rapporten ‘Når unge overværer digitale krænkelser’.
2. Rapporten konkluderer blandt andet, at mange unge ikke griber ind eller får hjælp, selvom de overværer digitale krænkelser, og så kommer den med nogle forklaringer på, hvordan det kan være.
3. Når vi har læst uddragene fra rapporten, skal I i mindre grupper drøfte rapportens konklusioner og formulere tre gode råd, som I gerne vil have, at de voksne omkring jer følger.
4. Dernæst hænger vi gruppernes forskellige råd op i klassen og taler om, hvilke af dem, I gerne vil have, at vi sender ud til klassens forældre.

• ”En fjerdedel (af de unge) angiver, at de ikke gjorde noget, sidst de var vidne til online mobning og ulovlig billeddeling”.
• “Når de bliver spurgt til den primære årsag til, at de ikke gjorde noget, svarer flertallet, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre. Dertil angiver en stor andel, at de ikke følte, det ville gøre nogen forskel at handle”.
• “Den mest fremtrædende barriere, de unge oplever for at handle, er af social karakter. De unge oplever, at man risikerer at stå udenfor fællesskabet eller selv risikerer at blive offer, hvis man griber ind over for krænkende adfærd. Her udgør frygten for at blive opfattet som en ’snitch’ (sladderhank) en stor barriere .”

Kilde: Det kriminalpræventive Råd

• ”I forhold til de voksne, peger de unge på et behov for at blive mødt med en større forståelse og lydhørhed. De voksne skal lytte, før de handler, så de sikrer sig, at de handler med blik for den svære situation, man som ‘bystander’ står i”.
• “De unge efterspørger muligheden for at handle anonymt eller i enerum, for på denne måde at undgå de sociale repressalier, de ellers oplever, kan være til stede, når man griber ind over for online mobning eller ulovlig billeddeling”.
• “I tilfælde hvor de oplever, at det har været en succes at gribe ind, har de typisk været flere om at gøre det. Således kan en løsning ligeledes være, at man går flere sammen om at handle”.

Kilde: Det kriminalpræventive Råd

• Alle bruger et minut på at tænke over, hvad de tager med fra i dag. Det kan være noget, som har overrasket jer eller gjort særligt indryk på jer.
• Alle rejser sig op ved deres plads, og dernæst nævner I på skift, hvad I tager med jer. Det er fint, hvis det er et enkelt ord eller en enkelt sætning. I kan sætte jer ned, når I har haft ordet.
• Vi slutter af med at kigge på det næste slide med pointer og forslag til, hvor man anonymt kan søge hjælp eller rådgivning.