Gaming i arbejdet med børn

Her får du viden om, hvad gaming er i 2020 samt en række gode råd til, hvordan du kan skelne mellem situationer, hvor digitale spil leder til læring og fællesskab og situationer, hvor spillene bliver problematiske for barnet.

I første del får du viden om de digitale verdener, hvor mange børn bruger meget af deres tid. I anden del får du nogle konkrete tips til, hvordan du kan forholde dig til børns gaming-vaner.

Gaming er en central del af mange børn og unges dagligdag. Som fagperson er det vigtigt, at du kan skelne mellem, hvornår et barns spillevaner er problematiske, og hvornår barnet udvikler vigtige kompetencer og indgår i sunde digitale fællesskaber. Der er intet, der peger på, at vores liv bliver mindre digitale i de kommende år, og både e-sport og gaming generelt er i fremgang. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner, der arbejder med børn, er nysgerrige og forsøger at forstå den digitale verden, som børnene engagerer sig i.

Gaming er mange ting

’Gaming’ er en samlebetegnelse for en række fænomener, der varierer langt mere end fx bøger og film. Der er store forskelle på, om barnet spiller Red Dead Redemption 2 alene på sin PlayStation i stuen, Pokémon Go på mobilen mens det venter på bussen eller konkurrencedrevne spil som Fortnite eller Counter-Strike hjemme foran computeren, i den lokale e-sportsklub eller på det lokale bibliotek. Derfor skal du også forholde dig forskelligt til barnets digitale vaner, alt efter hvad det spiller, og ikke mindst hvordan, og med hvem det spiller.

Selvom det frister at se gaming som et ensomt alternativ til et rigt socialt liv, er det ofte det modsatte, der er tilfældet. Gaming har udviklet sig fra overvejende at være underholdende tidsfordriv til både at være et sted man kan lære nyt, udvikle sproglige og sociale kompetencer og vedligeholde og udvikle relationer med andre mennesker.

Ny norsk forskning viser, at de børn, der gamer allermest, ofte er børn, der ellers ikke trives i sociale sammenhænge eller i traditionel sport. For disse børn kan gaming være et alternativ til ensomhed og isolation og et sted, hvor de udvikler vigtige sociale kompetencer.

Der findes mange problematiske og ubehagelige situationer på nettet, som det er vigtigt at holde øje med, når du arbejder med børn. Mange spils kulturer afspejler desværre, at de er skabt i et anonymt miljø, der er domineret af unge mænd og drenge uden voksen supervision. Sproget kan være hårdt, og sexisme og racisme er ikke ualmindeligt, selvom der blandt spiludviklere er voksende fokus på problemet. En vennegruppe eller klasse kan også have sin egen spilkultur med nogle problematiske tendenser. Det er vigtigt at undersøge, om børnene trives i de digitale fællesskaber - præcis som du ville gøre, hvis det drejede sig om mobning i omklædningsrummet efter en fodboldkamp.

WHO anerkender i dag gaming-afhængighed eller gaming disorder som diagnose. Hvis barnets gaming går ud over vigtige dele af livet, fx motion, sunde spisevaner, regelmæssig søvn, skole eller barnets sociale relationer, er der tale om et problematisk overforbrug. Forskere ser i dag overdreven brug af digitale spil som et symptom på problematikker andre steder i barnets liv frem for som et problem i sig selv. Det er med andre ord en god idé at have fokus på, om barnet trives både online og offline. Det er vigtigt at finde årsagen til, at barnets digitale spilforbrug har taget overhånd, så du kan være med til at afhjælpe det i samarbejde med barnets forældre.

Vær nysgerrig og anerkend digitale kompetencer
Digitale spil kan være et værktøj til at engagere og inkludere nogle af de børn, der ikke er klassisk ’gode i skolen’ eller som ikke trives i fysiske sportsgrene. Gaming kan for disse elever være det, de er bedst til, og det kan være hårdt, hvis dén kompetence ikke tæller hos de voksne. Anerkend barnets digitale kompetencer og se det som en mulighed for at rose de børn, der ellers ikke får meget ros. Måske er barnet fx blevet bedre til engelsk af at færdes i et engelsksproget spil.
Den nemmeste måde at anerkende gaming som noget af værdi er at være nysgerrig og spørge ind, så barnet kan mærke, at dets største hobby ikke er tabubelagt. Her er en guide til, hvordan du bedst gør dét:

– også pigerne!
Mange onlinespil er mandsdominerede verdener, hvor det ikke er ualmindeligt, at piger føler sig uvelkomne eller lyver om deres køn for at undgå ubehagelige, sexistiske kommentarer.

Du kan ikke ændre de globale, digitale kulturer i spillene, men det er vigtigt at klæde både piger og drenge på til, hvordan de skal håndtere sexisme på nettet, samt hvordan de skal behandle hinanden, når de spiller sammen. Alle kan - uanset køn - blive udelukket af digitale fællesskaber. Det kan være lige så ubehageligt at logge på Counter-Strike og se, at de andre spiller uden, at du er inviteret, som at stå og kigge på, at de andre spiller fodbold i frikvarteret uden, at du må være med.

Byg bro mellem spillene og barnets hverdag

Digitale spil kan bruges i mange aspekter af undervisning, opdragelse, vejledning mm. Det kræver både en kreativ tilgang og en forståelse og begejstring for spillene. I de senere år er det blevet almindeligt at inddrage læringsspil og kompetenceudviklingsspil i folkeskolen. Hvis du vil benytte digitale spil, skal du forholde dig til, hvad du vil med spillet og forsøge at trække en rød tråd fra spillet til der, hvor det kan benyttes i fx undervisning.

Som fagperson skal du være opmærksom på, hvordan forældres direkte forbud og strenge gaming-regler påvirker barnets trivsel, når det ikke sidder foran skærmen. Forbuddet kan nemlig virke omvendt af hensigten og kan i stedet rive barnet ud af de fællesskaber, som han/hun deltager i. Flere fællesskaber er i dag flyttet helt eller delvist ind i digitale verdener. Fællesskaberne og relationerne er vigtige og virkelige for barnet, og et forbud kan lede til, at det udelukkes fra dem. Det kan fx være svært at deltage i en samtale i frikvarteret om det, de andre spillede i går, hvis man ikke selv var med.