Din ret til tryghed

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side
Arbejdsark til print

Arbejdsark til print

Velkommen til ‘Din ret til tryghed’

Temaet til årets Børnerettighedsdag er valgt af elever, og de har valgt tryghed. Hvorfor? Fordi tryghed er noget, alle børn har brug for – både i skolen, hjemme, blandt venner og online. Eleverne har peget på, at tryghed er en grundlæggende del af en god barndom. Når man føler sig tryg, kan man være sig selv, lære nye ting og være en god ven. Alle børn og unge har ret til at føle sig trygge.

Rigtig god Børnerettighedsdag!

Hvad er Børnerettighedsdagen?

  • Børnerettighedsdagen er en fejring af børns rettigheder. Den afholdes hvert år på fødselsdagen for FN’s børnekonvention.
  • FN’s Børnekonvention er historiens mest udbredte menneskerettighedsaftale. Den blev vedtaget i FN den 20. november 1989. Siden har næsten alle lande i verden sagt ja til at overholde de regler, der står i konventionen. Konventionen består af 54 artikler.
  • Danmark tilsluttede sig Børnekonventionen i 1991. Børnekonventionen gælder ALLE under 18 år uanset nationalitet, køn, social status, religion og kultur.
  • Temaet og indholdet til årets Børnerettighedsdag er valgt af elever, og I kan se hvordan det gik til i videoen på næste slide.

Videoklip: Børnerettighedsdagen 2024

Tryghed og rettigheder

FN’s Børnekonvention fastslår, at børn har ret til at vokse op i et trygt miljø, hvor de bliver beskyttet og passet på og hvor de kan trives og udvikle sig. Tryghed kan handle om at føle sig sikker derhjemme og have voksne, man kan stole på, men tryghed kan også spille ind andre steder i et barns liv:  

  • Det kan handle om at være tryg i skolen og blandt ens venner – at være en del af et klassefællesskab, hvor man føler sig accepteret og godt behandlet
  • Det kan handle om at færdes trygt på nettet, uden at blive mobbet, snydt eller udstillet
  • I fritidsaktiviteter betyder tryghed, at man kan være sig selv i fællesskabet og omgås sine kammerater uden frygt for at blive holdt udenfor

Tryghed er altså en slags grundsten i alle former for fællesskaber – og tryghed er afgørende for at man kan føle sig set, hørt, accepteret og godt behandlet af andre.

Hjernestarter – tænk, tal, del:

Hvor er det vigtigt at føle sig tryg som barn?

Tænk i 30 sekunder for jer selv, tal derefter med jeres sidemakker i et minut og del til sidst hvad I har snakket om på klassen.

35 minutter
Øvelse 1

Børnebarometeret

I denne øvelse skal vi svare på spørgsmål i Børnebarometeret. Spørgsmålene handler om rettigheder og tryghed.

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Om lidt skal vi bruge Børnebarometeret. I Børnebarometeret skal I svare på en række spørgsmål fra hver jeres computer, tablet eller telefon, og vi kan ikke se, hvem der svarer hvad.  
  2. Først starter jeg vores måling ved at trykke ‘start’ på det følgende slide. Bagefter går I alle sammen ind på barometer.redbarnet.dk. Her skal I hver især logge på med jeres Uni-login og den kode (6 symboler), der kommer frem, når jeg har startet målingen. Når alle er kommet ind, starter vi.
  3. Jeg læser spørgsmålene i barometeret højt, og I svarer hver især anonymt fra jeres computer, tablet eller telefon.
  4. Når I har svaret på spørgsmålene, ser vi sammen på, hvad klassen har svaret samlet set. Efter hvert resultat er der et spørgsmål, som vi drøfter i fællesskab i klassen.
  5. Hvis I er nysgerrige på, hvad børn og unge i resten af landet har svaret på spørgsmålene, kan vi slutte af med i fællesskab at kigge på det nationale overblik, som findes på det efterfølgende slide.

Red Barnets Børnebarometer

Nationalt overblik

SE DET NATIONALE OVERBLIK

Det nationale overblik vil først kunne ses på Børnerettighedsdagen d. 20/11 2024.

 

40 minutter
Øvelse 2

Når det utrygge bliver trygt

I skal nu omskrive en historie, så historien bliver tryg i stedet for utryg for hovedpersonen.

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Om lidt skal I deles op i fem grupper, der sammen får udleveret en historie, der handler om et barn eller en ung, der står i en utryg situation. Jeres opgave er, at læse historien og tale om, hvor I kan finde noget utrygt for hovedpersonen. Derefter skal I tale om, hvad der kunne ændre situationen til at blive tryg.
  2. Under jeres historie, står samme historie, hvor nogle af sætningerne mangler. Her skal I så udfylde de mangelfulde sætninger med jeres egne sætninger, hvor I forsøger at skrive ting ind, der gør situationen bedre og mere tryg for hovedpersonen i historien.
  3. Derefter samler vi op ved at læse jeres oprindelige historie, og dén historie, som I har skrevet sammen.
  4. Vi runder øvelsen af med spørgsmålene på næste slide.

Vi taler i fællesskab om:

  • Hvilke dele af historien var utryg for jeres hovedperson?
  • Hvordan ændrede I historien så den blev mere tryg?
  • Hvor – eller hos hvem – fandt jeres hovedpersoner tryghed og hjælp hos?
  • Kan I gennemskue, hvilke forskellige steder historierne hørte til – fx derhjemme, online eller et tredje sted?
20 minutter
Øvelse 3

Makkerbold

I skal nu spille et spil, der handler om at hjælpe hinanden og være opmærksomme på, hvornår jeres makker føler sig tryg.

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Om lidt bliver I inddelt i par, der sammen skal skiftes til ikke at kunne se, mens I guides frem af hinanden. I skal starte i jeres makkerpar med at lave aftaler for jeres måde at gå til øvelsen på. Det gør i gennem de spørgsmål, som I præsenteres for på næste slide.
  2. Når I har talt sammen og lavet jeres egne aftaler, skal I spille makkerbold. Reglerne for spillet vil stå på det efterfølgende slide.
  3. Til sidst samler vi op på, hvordan det var at spille. Vi taler om, hvornår I var trygge og hvad I gjorde for at sikre tryghed for jeres makker.

To og to – tal sammen om:

Før I starter, så tal sammen i par om disse to spørgsmål:

  • Hvordan arbejder vi godt sammen, når vi begge skal skiftes til ikke at kunne se?
  • Hvilke aftaler skal vi lave, så vi er trygge undervejs mens én har bind for øjnene?

I er nu klar til at spille makkerbold.

Reglerne for makkerbold:

  • Find et sted med god plads. Til en start skal I varme op ved at gå rundt sammen jeres makker, hvor den ene af jer har bind for øjnene og den anden af jer kan se. Efter 1 minut bytter I roller. ​​
  • I skal nu stille jer overfor hinanden med lidt afstand imellem jer. Nu gælder det om at få en bold frem og tilbage mellem jer. Den med ‘synet’ starter med at få bolden hen til sin ‘blinde’ makker. Tal om hvordan I vil gøre det. Husk jeres aftaler. Efter 2-3 minutter bytter I roller.
  • Nu skal I samarbejde i makkerparret om at få bolden fra den ene ende af banen til den anden, hvor den blinde har bolden, og makkeren hjælper med at finde vej. Der vil være kegler langs jeres rute, som I skal forsøge at styre udenom. Det er vigtigt, at I ikke går ind i nogle af de andre makkerpar. Efter 3-4 minutter bytter I roller.

Vi taler i fællesskab om:

  • Hvornår følte I jer trygge, da I spillede makkerbold?
  • Hvad gjorde I for at jeres makker kunne føle sig trygge undervejs?
  • Hvordan kan de aftaler I lavede bruges i andre  situationer i hverdagen?
30 minutter
Øvelse 4

Tryghedstræet

I denne øvelse skal I sammen skabe et tryghedstræ, som kan hænge i klassen, og minde os alle om hvad der skaber tryghed.  

Øvelsesvejledning – sådan gør vi:

  1. Vi skal nu lave et fælles tryghedstræ. Jeg inddeler jer nu i to lige store grupper. Den ene gruppe står for at lave træstammen. Den anden for at lave grenene. Hver gruppe skal skrive svar på det spørgsmål, der er knyttet til træstammen eller grenene. I kan se de to spørgsmål på næste slide.
  2. Når I har lavet træstamme og grene, skal I enkeltvis lave hver jeres blad i grønt karton. Bladene skal I lave ud af omridsene fra jeres hænder, som vi klipper ud og klistrer på træet. 
  3. Når I hver har lavet et blade, skal I udfylde hvert et blad med et ord, en sætning eller en tegning, der siger noget om, hvad der gør lige præcis jer trygge.
  4. Når træstammen og grenene er sat sammen, og I har tegnet og skrevet på jeres blade, skal I derefter lime bladene på grenene og så har I et flot træ, som I kan lade hænge i jeres klasselokale til minde om, da vi alle arbejdede med tryghed.
  5. Til slut taler vi i fællesskab om det spørgsmål, som står på det efterfølgende slide.

Spørgsmål til tryghedstræet

  • Hvad er tryghed for os i klassen? Jeres svar skal stå på træstammen.
  • Hvor kan man søge hjælp, hvis man ikke føler sig tryg? Jeres svar skal stå på grenene.

Vi taler i fællesskab om:

  • Hvordan vil I bruge de ting I har skrevet på jeres tryghedstræ i klassen fremover?
5 minutter

Fælles opsamling – Hvad tager vi med os?

Dette materiale har handlet om retten til tryghed. Vi har blandt andet snakket om spørgsmål fra Børnebarometeret, I har spillet makkerbold og vi har lavet et fælles tryghedstræ.

Fælles opsamling – vi taler i fællesskab om:

  • Hvad tager I med jer fra øvelserne om tryghed?
  • Selvom Børnekonventionen siger, at alle børn har ret til at leve i tryghed, er det ikke tilfældet for alle børn i Danmark. Hvordan tænker I det kan være?