Jordskælv og tsunamier

Hvad er et jordskælv? 

Et jordskælv er en rystelse i jordens skorpe. Jordens skorpe er opdelt i tektoniske plader. Rystelsen kommer, fordi de tektoniske plader bevæger sig. Her kan du se et billede af jordskorpens plader, som de ser ud lige nu. 

Et jordskælv kan opstå på flere måder. De tektoniske plader bevæger sig nemlig på forskellige måder: De kan støde sammen, så den ene plade bliver skubbet opad eller nedad eller begge plader bliver skubbet opad.  

Pladerne kan også trække sig fra hinanden eller forskubbe sig i forhold til hinanden. 

Mange steder i verden bliver befolkningen ofte udsat for jordskælv. De fleste jordskælv er så små, at kun fintfølende måleudstyr kan registrere dem, men nogle gange rammes jorden af så voldsomme skælv, at enorme landområder lægges i ruiner, og folk bliver hjemløse. 

Jordskælvene på Haiti i 2010 og i Nepal 2015 var nogle af nyere tids meget store og ødelæggende jordskælv. Jordskælv er særligt farlige, når de rammer et fattigt land, hvor husene er af dårlig kvalitet, og hvor der ikke er effektivt beredskab og sundhedsvæsen. 

Et jordskælvs styrke kan måles på richterskalaen. Richterskalaen registrerer, hvor kraftigt jordskælvet er.  

Hvad er en tsunami?  

Tsunami er et japansk ord, som betyder flodbølge eller havnebølge.  

En tsunami udløses oftest af et jordskælv under havet. Jordskælvet sætter vandet i bevægelse fra havbund til havoverflade og skaber nogle bølger, der er meget, meget kraftfulde. 

Bølgerne bevæger sig med en hastighed på 500–1000 km/t over dybt vand, men bremses på lavere vand nær kysten. Denne opbremsning får bølgen til at rejse sig til en kæmpe mur af vand, ofte mange meter høj. 

Når bølgen rammer land, kan den ødelægge meget store dele af kystområdet. Tsunamien i Sydøstasien i 2004 og i Japan i 2011 er eksempler på meget voldsomme og ødelæggende tsunamikatastrofer.

Man kan ikke forhindre en naturkatastrofe i at rase, men man kan lære befolkningen at være forberedte og mindske en katastrofes omfang. I særligt udsatte områder underviser Red Barnet børn og unge i, hvordan de kan se tegn på, at en naturkatastrofe nærmer sig, og hvor de skal søge sikkerhed, når katastrofen rammer. Det kan være med til at redde rigtig mange liv. 

I Indien har vi for eksempel undervist børn i at bygge Legomodeller af deres lokalområde. På den måde får de et bedre overblik over evakueringsruter og sikre bygninger, så de ved, hvor de skal søge hen, hvis en katastrofe rammer. 

Forebygger katastrofer i udsatte områder  

Nogle områder har større risiko for at blive ramt at katastrofer. Her hjælper man landene med at lave systemer, som advarer befolkningen i tide, når f.eks. et jordskælv er på vej.

Man kan ikke præcist forudsige et jordskælv, men man kan holder særligt øje med områder, der har høj risiko for at blive ramt.   

Tsunamier kan heller ikke forudsiges, men da tsunamien ofte skyldes et jordskælv, så kan man udsende tsunami-alarm, hvis man har målt et voldsomt jordskælv, der måske kan ende med at skabe en tsunami. I lande med risiko for tsunamier, fx Thailand og Japan, har man nu tsunami-varslingssystemer. 

Da 13-årige Purshottam hørte en høj lyd, troede han først, det kom fra et fly. Men da jorden under ham begyndte at ryste, og han blev væltet omkuld, opdagede han, det var et jordskælv. Her kan du læse hans historie.  

13-årige Purshottam går ude i marken sammen med sin familie og graver kartofler op. Pludselig hører han en høj lyd. Til at begynde med tror han, det kommer fra et fly, men da jorden ryster, finder han ud af, at det er et jordskælv. 

-  Jeg prøvede at løbe, men blev væltet omkuld hver gang, jeg rejste mig op, siger Purshottam. 

-  Fugle fløj op til himlen, hunde begyndte at gø og bygninger begyndte at styrte sammen. Der var støv over alt. Jeg kunne intet se. Jeg var bange, nervøs og græd, siger Purshottam

Intet hjem

Væggene i Purshottams hus er revnet, og taget er styrtet sammen. Havde det ikke været for naboen, som lånte familien en presenning, som de kunne ligge under, havde de sovet under åben himmel.  

Jordskælvet, der ramte Nepal den 25. marts i 2015, var det værste jordskælv i 80 år. Knap 9.000 mistede livet, op mod 8 millioner nepalesiske børn og voksne blev påvirket af jordskælvet, og ligesom Purshottam mistede 320.000 børn deres hjem og alt, hvad de ejede. 

I trygge hænder 

Purshottam og mange andre nepalesiske børn, der blev påvirket af jordskælvet, som kom i et af Red Barnets mange børnevenlige områder. Her kunne han lege, få lov at være barn igen og få bearbejdet sine forfærdelige oplevelser.  

- Jeg elsker at være her. Her kan jeg lege med mine venner og tale om jordskælvet, siger Purshottam.

Sandrise på 16 år havde boet i en teltlejr i fem år i 2015. Faktisk lige siden Haiti blev ramt af et jordskælv i januar 2010, hvor hendes hus blev ødelagt, og hun mistede alt. Sandrise var 11 år gammel, da det skete, og hun husker det tydeligt.  

- Vi havde det allerede svært inden jordskælvet kom, og da det så ramte, så fik vi det endnu værre. Min mor havde lige født min lillebror, og han var tre måneder. Jeg holdt ham, da vi mærkede huset ryste. Først faldt der een mursten ned, og så begyndte de alle at styrte ned. Jeg faldt, og mens jeg forsøgte at få fat i min lillebror, røg alle murstenene ned på ham.  

Sandrises lillebror overlevede heldigvis, men han skulle opereres og var tre måneder på hospitalet. Familiens hus var helt smadret, så Sandrise og familien var nødt til at flytte til den lejr, hvor de boede i fem år.

Livet i lejren 

- At vokse op i lejren var hårdt for mig. Alle de sygdomme og epidemier, der var der, blev jeg tit syg af. Jeg fik for eksempel kolera. I starten havde de ikke bygget toiletter, så der var rigtig mange fluer. Og næsten alle i lejren blev syge.  

Sandrise fortæller også, at livet i lejren er farligt.  

- Vi hører tit skud, fortæller Sandrise. Og for nogle dage siden var der en, som blev dræbt lige ved siden af, hvor vi bor.  

Sandrise og hendes familie lever i konstant frygt for, at der skal ske dem noget. De har ikke noget af værdi i deres telte, men vold er desværre almindeligt. Og Sandrise fortæller, at folk godt kan finde på at skyde nogen, bare fordi de har lyst.  

- Jeg kunne godt tænke mig at komme væk herfra. At vi kunne få et sikkert sted at bo. Jeg ved godt at vi heller ikke ville kunne føle os sikre i et hus, men det ville være bedre. Lige nu skal der bare en tændstik til, at nogen kan sætte ild til vores telt, uden at vi opdager det. Jeg ville gerne væk. Og jeg ville gerne have, at der var mere politi, så vi kan være bedre beskyttet.  

At gå i skole 

- Min mor og far har altid sagt, at selv om det så betyder, at de skal sælge vand for at tjene penge, så vil de altid sørge for, at jeg kommer i skole. Min mor har et slags lille apotek og hun sætter sig altid sammen med mig og siger, at jeg skal op med hovedet. Selv når det er svært. Hun siger, at jeg skal lave mange lektier, fordi jeg er den ældste, så familiens ære afhænger af mig.  

- Biologi er mit yndlingsfag. Jeg vil gerne være læge. Engang da min yngste bror var meget syg, så sagde de på hospitalet, at de ikke havde nogen læge, der kunne hjælpe ham. Den slags skal aldrig ske igen. Siden da har jeg ville være en læge.  

Hjælper andre unge 

Sandrise deltager også i nogle af de aktiviteter, som Red Barnet har for de børn og unge, der har været påvirket af jordskælvet. Og Sandrise er endda formand for unge-klubben.  

Her kommer børn fra forskellige teltlejre rundt omkring i byen, og de mødes for at diskutere nogle af de problemer, som de oplever. 

- Vi diskuterer en masse ting, og det børn altid nævner først, er usikkerheden i lejrene, og den vold og de overgreb, der foregår.  

Genopbygningen i Haiti skrider langsomt fremad, men når et fattigt land rammes af så voldsomt et jordskælv, kan det tage mange år før alle familier har et sted at bo, og vilkårene i det hele taget bliver bedre for alle.  

Men Haiti bevæger sig den rigtige vej, og flere og flere børn går nu i skole.