Epidemier og ebola

Der er jævnligt billeder fra epidemier i medierne. Særligt ebola-epidemien i Vestafrika i 2014-2015 har, af gode grunde, fået meget omtale. Billeder fra epidemier rundt om i verden kan skabe bekymringer og spørgsmål hos eleverne. Målet med forløbet Epidemi er, at eleverne bedre skal kunne forholde sig til, at epidemier er et vilkår for mennesker forskellige steder i verden.

I forløbet får eleverne indsigt i, hvad en epidemi egentlig er. Eleverne beskæftiger sig med ebola og ebolas konsekvenser for mennesker i de ramte lande. Eleverne arbejder også med, hvordan man hjælper og giver børn tryghed og omsorg - på trods af de vanskelige vilkår under en epidemi.

Materialet er henvendt elever og undervisere i udskolingen.

Forløbet er forankret i folkeskolens formålsparagraf. Det kan blandt andet anvendes i:

• Historie
• Geografi
• Samfundsfag
• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Brug også gerne forløbet tværfagligt med eksempelvis innovation og entreprenørskab.

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning.

Forløbet kan afvikles på to lektioner. I kan eksempelvis arbejde med materialet i forbindelse med, at en epidemi er indtruffet et sted i verden, eller fordi underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om epidemier eller andre katastrofer.

Brug også gerne forløbet som en del af en undervisning om levevilkår, katastrofer eller børn i andre lande. I kan supplere arbejdet med Epidemi med andre forløb under temaet 'Når katastrofen rammer'.

I historie kan I anvende forløbet som en del af arbejdet med 'kronologi og sammenhæng'. I forløbet arbejder eleverne med, hvordan historiske og aktuelle epidemier forandrer menneskers livsgrundlag og har konsekvenser for blandt andet børn og familier.

I kan anvende forløbet i geografi under kompetenceområdet 'perspektivering'. I Epidemi-forløbet skal eleverne eksempelvis beskrive aktuelle epidemiers udvikling i forhold til menneskers levevilkår forskellige steder i verden.

I samfundsfag kan forløbet anvendes under områderne 'politik' og 'sociale og kulturelle forhold'. Eleverne diskuterer blandt andet med internationale organisationers rolle i konflikter, og de beskriver uligheder i verden med udgangspunkt i forskellige sociale vilkår.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan I bruge forløbet under 'sundhed og trivsel'. Epidemi-forløbet berører eksempelvis, at forskellige levevilkår påvirker ens sundhed, blandt andet under en epidemi. I forløbet diskuterer eleverne også handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes.

Brug også gerne forløbet tværfagligt med eksempelvis innovation og entreprenørskab.

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning.

Om epidemier og ebola

Eleverne læser fagteksten om, hvad ebola og epidemier er. Fælles i klassen eller i mindre grupper taler eleverne om teksterne med udgangspunkt i spørgsmålene:

• Hvad betyder det, når en sygdom bliver en epidemi?
• Kan eleverne nævne en eller flere eksempler på epidemier?
• Er epidemier altid dødelige?
• Hvad er ebola?
• Hvor har der været udbrud af ebola for nylig?
• Hvordan smitter det?
• Hvorfor blev så mange syge?
• Hvorfor skal man ikke være bange for ebola i Danmark?
  
  

Livet på hospitalet

Se fælles i klassen billedfortællingen om livet på et hospital under ebola-epidemien.

Eleverne kan herefter diskutere deres indtryk af hospitalet og sammenligne med deres erfaringer med danske hospitaler.

I kan eksempelvis tage udgangspunkt i spørgsmålene:

• Hvad er jeres indtryk af hospitalet på billederne?
• Hvorfor tror I, at dårlige hospitaler kan gøre flere mennesker syge?
• Hvorfor har hospitalspersonalet så store dragter på?
• Hvordan tror I, det er at blive behandlet af mennesker i sådanne dragter?
• Har du selv være på hospitalet eller besøgt nogen på et hospital i Danmark? Hvordan var det?
• Sammenlign danske hospitaler med billederne fra Sierra Leone.
  
  

En nødhjælpsarbejder fortæller

Se filmklippet 'Arbejdet på hospitalet' (06:56 min.) fælles i klassen. I filmklippet møder eleverne nødhjælpsarbejderen Kasper. Kasper arbejder i Red Barnet og rejser ud i verden og hjælper, hvor der er allermest brug for det. Kasper var i Sierra Leone, da ebola-epidemien talte flest smittede.

Med udgangspunkt i nedenstående temaer skal eleverne tale sammen i par:

• En alternativ juleaften.
• At være tæt på døden.
• At være fælles om at sikkerheden er i orden.

Eleverne skal skrive seks ord ned, som de mener, bedst beskriver Kaspers arbejde. Eleverne skal i par eller mindre grupper diskutere, hvilke overvejelser de ville gøre sig, hvis de havde sådan et arbejde. Eleverne kan også se yderligere to filmklip om Kaspers nødhjælpsarbejde.

• 'Jul på hospitalet' (02:17 min.) skildrer, hvordan personalet på hospitalet valgte at gøre noget særligt ud af juleaften på hospitalet.
• 'Beskyttelsesdragten' (03:57 min.) viser, hvordan hospitalspersonalet var nødt til at have beskyttelsesdragter på under ebola-epidemien.

Læg herefter op til en diskussion af hjælpearbejde:

• Skal man hjælpe, og i så fald hvordan?
• Er alle måder lige gode?

Fælles i klassen eller i mindre grupper oplister eleverne måder, man kan hjælpe til på under en epidemi. Få eleverne til at skrive fordele og ulemper ved de forskellige hjælpemuligheder. Tal fælles om elevernes forslag og tanker.

Før I går i gang med arbejdet med forløbet Epidemi, kan eleverne have gavn af en forklaring om, at vi i Danmark ikke er i risikozonen for at skulle blive smittet med eksempelvis ebola. Fortæl også eleverne, at der bliver gjort meget for at beskytte de børn og unge, der er direkte berørt af katastrofer som eksempelvis en epidemi. Eleverne skal have oplevelsen af, at de er i trygge hænder.

Eleverne oplever ikke begivenhederne ens. Yngre elever vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem. Men ældre elever vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom de ældre elever på mellemtrinnet tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle elever bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati.

Som underviser er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt eleverne. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt, end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på en elevs spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til eleven med et svar.