Deadline Athen

Du bestemmer

I Deadline Athen er det dig, der bestemmer, hvor du tager hen. Det er dine valg, der afgør, hvilken historie om de afghanske flygtningedrenge, du fortæller verden. Svigter vi flygtninge i nød? Forsvarer vi os imod at blive oversvømmet af mennesker, der jagter rigdom? Og har vi overhovedet råd til at hjælpe alle?

I Deadline Athen møder du kilderne ansigt til ansigt og stilles hele tiden over for dilemmaer, der tvinger dig til at vælge.

Når du ankommer til Athen skal du beslutte, hvor du tager hen. Opsøger du politiet og tager med dem på jagt efter illegale indvandrere? Opsøger du de højreorienterede fra Gyldent Daggry? Migrationsforskeren på universitetet? Asylkontoret, hvor hundredvis af immigranter og flygtninge hver dag står i kø? – eller tager du til parken for at finde drengene fra Afghanistan?

Når du møder en kilde, kan du stille ham spørgsmål og gemme svaret til din notesbog, så du kan bruge det til din artikel. Notesbogen er tom fra starten af spillet, og du skal fylde den med de fakta og citater, som du samler sammen i spillet.

Alt, du oplever i Deadline Athen, er virkeligt og optaget ved, at en rigtig journalist har haft et kamera spændt på hovedet.

Nu er det dig, der bestemmer, hvilken historie du fortæller om Europas afghanske flygtningedrenge.

Video: Introduktion til Deadline Athen-spillet (02:29 min.)

Se også en introduktion til spillet i filmen herunder. 

Fakta fra Deadline Athen

På undersiden her finder du alle de fakta, der optræder i Deadline Athen-spillet. 

Javed på 19 år kommer fra byen Parvan, der ligger nord for Afghanistans hovedstad Kabul. Her boede han sammen med sine forældre, sin lillesøster og tre brødre. Javed gik i skole to år i Afghanistan, men lærte ikke at skrive og læse.

I dag har Javed fået asyl i Danmark, og han går i 10. klasse i Hillerød. I sin fritid arbejder han på en sushi-restaurant, og han spiller fodbold. Javed skal søge om at få forlænget sin opholdstilladelse i Danmark igen om to år.

Javed flygtede fra Afghanistan som 13-årig. Han var anklaget for en voldtægt, som han nægter at have begået. De mennesker, der anklagede Javed, ville slå ham ihjel. Javeds familie blev tvunget til at flygte til Iran, og samtidig forsvandt hans storebror. Javed blev smuglet til Grækenland, hvorefter det lykkedes ham at komme til Italien under en lastbil og videre op gennem Europa. I Flensborg blev Javed sat i et tog mod Sverige, som han håbede at nå frem til. Han ankom til Danmark i 2011.

Efter Javed har fået opholdstilladelse i Danmark, har han igen fået kontakt til sin familie, der nu bor i Iran. Javeds lillebror er også flygtet til Danmark, og de to bor nu i samme hus.

Video: Hvad skete der, da du kom til Danmark? (01:15 min.)

Hør Javed fortælle om den dag, han kom til Danmark. 

Video: Hvordan var det at komme til Danmark? (01:16 min.)

Javed fortæller om livet i Danmark og om savnet til sin familie. 

Video: Hvordan foregik det, da du søgte asyl? (01:35 min.)

Hør Javed fortælle om dengang, han søgte asyl i Danmark, hvor han blandt andet skulle svare på en masse spørgsmål om sig selv og sin historie. 

Video: Fortæl om da du fik din opholdstilladelse (01:06 min.)

Javed fik sin opholdstilladelse i Danmark, sådan som han havde håbet på og regnet med. Hør ham fortælle om det her. 

Video: Hvordan ser du på din fremtid? (01:07 min.)

Det har ikke været helt nemt for Javed at finde sig til rette i Danmark. Men det går bedre nu. Hør hans overvejelser om uddannelse og fremtiden her.

Når du arbejder som journalist, er det vigtigt at være kritisk, grundig og fair, som det nævnes i spillets intro. Det betyder, at du altid skal undersøge alle sider af en sag og tale med alle de involverede parter. Du skal også være så objektiv som muligt og ikke lade dine egne fordomme bestemme, hvad du skriver i din artikel.

En god idé

En journalists ideer kommer tit ud fra noget, der får journalisten til at undre sig, eller noget, journalisten oplever. Det kan for eksempel være noget uretfærdigt eller noget, som strider mod borgernes rettigheder.

Research

Efter journalisten har fået sin idé, skal han/hun researche. Det vil sige undersøge, hvad historien handler om, hvem der kunne være interessante at tale med, og hvad der er det vigtigste at fortælle i historien.

Vinklen

Det er researchen, der bestemmer, hvilken vinkel en historie får. Vinklen er udgangspunktet i historien, og dét en historie fortælles ud fra. Det vil sige, at det er journalisten selv, der afgør, hvilket udsnit af en historie han/hun fortæller.

Kilder

For at lave sin historie bruger journalisten forskellige kilder. Det er vigtigt for en god historie, at journalisten taler med alle parter i en sag, så alle bliver hørt. Der findes både skriftlige og mundtlige kilder, og journalister deler dem op i tre typer:

• Erfaringskilder, der selv har oplevet en historie og kan fortælle om det, for eksempel en flygtning.
• Partskilden, der har en interesse i, at journalisten fortæller en historie på en bestemt og subjektiv måde. Det kan for eksempel være en politiker eller en interesseorganisation.
• Ekspertkilden kan fortælle om en sag ud fra sin faglige viden. Det kan for eksempel være en forsker på et universitet.
  
  

Skriv historien

Når journalisten har samlet alt ind til sin artikel, skal hun skrive sin historie. Journalisten kan vælge at skrive sin historie på forskellige måder:

• Reportage, hvor journalisten beskriver et bestemt sted, han/hun selv har været, så læserne føler, at de selv oplever det.
• Nyhed, hvor vinklen og det vigtigste i historien står som det første. I en nyhed handler det mest om hårde fakta, som bliver præsenteret kort og klart.
• Feature er en historie, der ofte er lang, og hvor journalisten bruger teknikker fra litteraturen, for eksempel replikker, til at få læseren til at leve sig ind i historien.
• Baggrund, hvor journalisten går bag om nyhederne og fortæller, hvorfor en sag er blevet, som den er.

Hvordan modtager Danmark uledsagede flygtningebørn? Og hvordan bliver det vurderet, om børnene får lov at blive i Danmark?

Børn under 18 år, der kommer til Danmark uden deres forældre og søger asyl, kaldes for 'uledsagede mindreårige asylansøgere'. De fleste uledsagede mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark, er drenge fra Afghanistan, der er mellem 15 og 17 år.

Ifølge Børnekonventionen har de uledsagede børn særlige rettigheder i forhold til voksne asylansøgere, fordi de anses som en særlig sårbar gruppe. Deres sager skal blandt andet behandles hurtigt, ligesom de anbringes på særlige børnecentre og får tilknyttet voksne, der kan hjælpe dem. På centrene skal de gå i skole.

Når en uledsaget mindreårig søger asyl i Danmark, er det en betingelse, at barnet ikke har familie i hjemlandet, som kan forsørge det, og at det derfor vil gå ud over barnets ve og vel, hvis det sendes hjem.

Asylproceduren for uledsagede mindreårige i Danmark

De uledsagede mindreårige asylansøgere registreres først hos politiet, hvor der bliver taget fotos og fingeraftryk. Hvis myndighederne er i tvivl om asylansøgerens alder, laver de en medicinsk test, hvor de blandt andet måler ansøgerens knoglestruktur for at vurdere, hvor gammel ansøgeren er.

Efter den mindreårige er blevet registreret, skal han til samtaler med Udlændingestyrelsen. Styrelsen vurderer, om barnet vil være i fare, hvis det sendes tilbage til hjemlandet. Her skal ansøgeren fortælle, hvorfor han søger asyl, og ad hvilken rute han er kommet til Danmark. Nogle gange kan interviewene tage op til en hel dag.

Efter samtalerne afgør Udlændingestyrelsen, og i nogle tilfælde Flygtningenævnet, om den uledsagede mindreårige kan få asyl i Danmark. Hvis det bliver et ja, bosættes den mindreårige i en kommune, som får ansvar for at lære ham dansk og integrere ham i Danmark.

Hvis de uledsagede mindreårige får asyl, gælder opholdstilladelsen fire år, hvorefter den skal forlænges. I nogle tilfælde afvises den uledsagede mindreåriges asylansøgning. Asylansøgeren får så midlertidig opholdstilladelse, indtil han fylder 18 år og kan tage vare på sig selv. Derefter sendes han tilbage til sit hjemland.

Forsker i Danmarks modtagelse af flygtningebørn

Martin Lemberg-Pedersen er forsker ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan Danmark modtager og integrerer asylansøgere – specielt med fokus på uledsagede mindreårige børn.

Her kan du høre tre interviews med Martin Lemberg-Pedersen.

Video: Overholder Danmark de uledsagede drenges rettigheder? (01:19 min.)

Video: Hvad betyder det for de uledsagede drenge, at rettighederne tilsidesættes? (01:19 min.)

Video: Får de uledsagede drenge en fair chance for at søge asyl? (01:35 min.)

Her kan du blandt andet læse om flygtninges rettigheder i Europa og finde statistik om, hvor mange flygtninge der kommer til Europa.

FN’s Børnekonvention

Børnekonventionen blev vedtaget af FN i 1989, og mere end 190 lande har skrevet under på den.

Børnekonventionen siger blandt andet, at alle børn har ret til at overleve, til at vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Læs mere børnekonventionen her.

FN’s Menneskeretserklæring

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne er fra 1948 og handler bl.a. om at alle mennesker, uanset race, køn og politisk overbevisning, har lige rettigheder og friheder. Læs mere hos Amnesty International. 

Dublin-forordningen

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, der skal sikre, at asylansøgere kun får sin asylsag behandlet i et EU-land og ikke i flere. Hvis for eksempel en asylansøger har søgt asyl i ét EU-land og prøver at søge i et andet, bliver ansøgeren sendt tilbage til det første land.

Dublin-forordningen sætter desuden tidsbegrænsning på, hvor lang tid det må tage at behandle en asylsag (6 måneder, dog i særlige tilfælde 12 måneder), ligesom der er regler om, at asylansøgere ikke må sendes tilbage til andre EU-lande, hvis landene ikke kan varetage asylansøgerens rettigheder (det gælder bl.a. Grækenland, som siden 2011 har været suspenderet fra ordningen.) Læs mere om asylsystemet.

Statistik omkring asylansøgere i Grækenland

Tal fra Grækenlands Asylservice, der viser, hvor mange asylansøgere landet har.

Migration i Europa

Rapport fra det europæiske grænseagentur Frontex med blandt andet statistik over hvor mange flygtninge og indvandrere, der er krydser Europas grænser. Du kan læse rapporten her.

Rapport fra Læger Uden Grænser om immigrationscentre

Læger Uden Grænser har undersøgt modtagecentrene i Grækenland. Du kan læse rapporten her.

(Kilder: UNICEF, Red Barnet, Frontex, Læger Uden Grænser, Den Græske Asylservice, Dansk Flygtningehjælp, Europa-Kommissionen.)

Symi - Europas yderste grænse

Den græske ø Symi modtager hvert år hundredvis af illegale flygtninge. Den lille ø er ved at bukke under for presset.

Symi ligger i det Ægæiske hav, kun syv sømil fra Tyrkiets kyst. De seneste år har den lille klippeø været et af de steder i Grækenland, hvor de fleste immigranter og flygtninge er kommet ind i EU. I ly af natten sender menneskesmuglerne flygtninge og immigranter af sted i små både fra Tyrkiet til Symi, hvor de bliver sat i land.

Symi er en lille ø med kun 2600 faste indbyggere og hovedindtægten er turisme. Ankomsten af 'de illegale' har udløst en voldsom reaktion på øen. I 2012 gik den kvindelige politidirektør grædende til borgmesteren, fordi hun kun havde plads til seks personer i detentionen, hvor knap 100 mennesker boede midlertidigt.

Mød nogle af Symis indbyggere

Her kan du møde tre personer, som alle bor på øen Symi.

Video: Borgmesteren (01:59 min.)

Hør borgmesteren fortælle om mangel på ressourcer og mangelfuld hjælp fra EU.

Video: Kystvagten (01:59 min.)

Hør kystvagten fortælle om arbejdet med bådflygtninge og med at bevogte grænsen. 

Video: Lægen (01:47 min.)

Hør lægen fortælle om de forhold, flygtningene møder i detentionen, når de ankommer til Symi.

7. oktober 2001 kastede USA sin første bombe mod Taleban-regimet i Afghanistan. De anklagede Taleban for at støtte de terrorister, der den 11. september 2001 dræbte flere tusind mennesker i USA.

Terroristerne havde fløjet to fly ind i World Trade Center i New York og et ind i forsvarsministeriet Pentagon. Endnu et kapret fly styrtede ned i Pennsylvania. To måneder efter krigens udbrud faldt Taleban. Men krigen i Afghanistan var langt fra slut. Taleban begyndte at slå igen, og det lykkedes dem at tilbageerobre store områder i Afghanistan.

Danske soldater i Afghanistan

Folketinget besluttede i december 2001, at Danmark ville bidrage til krigen i Afghanistan, og i 2002 blev jæger- og frømandssoldater som de første danske soldater sendt til Afghanistan. Senere sendte Danmark også kamp- og transportfly, samt blandt andet bomberyddere, til Afghanistan.

I 2006 besluttede Folketinget at sende almindelige kampsoldater til Afghanistan. Næsten med det samme blev de involveret i hårde kampe. Knap 10.000 danske soldater har i alt været udsendt, og det har i alt kostet den danske stat 11,4 milliarder kroner. 43 danske soldater har mistet livet i Afghanistan, 37 af dem døde under kamphandlinger. 6 døde ved sygdom, ulykker eller andre skader.

I januar 2013 besluttede Folketinget, at de danske soldater skulle trækkes helt ud af Afghanistan inden slutningen af 2014. Også USA og de øvrige allierede trak sig ud.

Konsekvenserne af krigen

Krigen har haft – og har stadig – store konsekvenser for afghanerne. Hundredtusindvis er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af krigen. Mange er flygtet fra Afghanistan i håb om at få et bedre liv, heriblandt tusindvis af børn. Hvert år når 4-6.000 afghanske flygtningebørn under 18 år frem til EU's grænser uden forældre eller andre voksne slægtninge.

(Kilder: politiken.dk, HOK.dk, Udenrigsministeriet)