Mobningens ABC onlineversion

Dette er en bearbejdet version af Red Barnets undervisningsmateriale ’Mobningens ABC’. Vi har tilpasset det oprindelige undervisningsforløb, så det egner sig til onlineundervisning.  

’Mobningens ABC’ tager afsæt i mobbeforskeren Helle Rabøl Hansens viden om og forklaringer på mobning. Forløbet sætter fokus på fællesskaber, der er under pres, og egner sig godt til at tale om svære emner, uden at det bliver for sårbart for den enkelte. 

Forløbet henvender sig særligt til elever i 5.-7. klasse, og kan med fordel indgå som et tværfagligt forløb i fagene dansk og sundheds- seksualundervisning og familiekundskab. 

Tid: 12- 15 lektioner fordelt på 6-7 undervisningsgange.  

Materialets opbygning 
Materialet består af fagteksten ’Mobningens ABC’, fire noveller af psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen samt fire små kortfilm af filminstruktøren Poul Erik Madsen.  

Vi har tilstræbt, at eleverne ikke skal løse opgaverne individuelt, men at der både vil være aktiviteter for makkerpar/ mindre grupper samt samtaler i plenum, hvor hele klassen skal deltage. Vi lægger dermed op til, at eleverne ikke kommer til at sidde foran skærmen hele tiden, men at de også får mulighed for at bevæge sig og give øjnene en tiltrængt pause ind imellem.  

Vejledningen her indeholder forslag til undervisningsaktiviteter både til fagbog, noveller og kortfilm. Vi kommer desuden med et konkret bud på, hvordan I kan strukturere forløbet, så det bliver en vekselvirkning mellem online/ offline-aktiviteter. Undervisningsforløbet lægger op til, at I arbejder med materialet over flere dage og hver undervisningsgang vil tage én til to lektioner. 

Tid: 2 lektioner 

Helle Rabøl Hansens fagbog ’Mobningens ABC’ er skrevet til børn og fortæller i et letforståeligt sprog, hvad mobning er, hvor udbredt det er, og hvordan det opstår.  

Det er oplagt at bruge fagteksten som et fælles fundament for hele forløbet, så eleverne har nogenlunde samme viden at trække på i resten af forløbet.  

Det skal I bruge: 

• Oversigt over makkerpar  
• Fagteksten 'Mobningens ABC' 
• Opgaver til Mobningens ABC
• Papir og blyant 

Forslag til undervisningsstruktur: 

1. Fælles indtjekning og start på forløb (hele klassen, digitalt fællesmøde, 10 min.)
2. Faglig læsning ’Mobningens ABC’ (individuelt/ makkerpar fx pr. telefon, 15 min.)
3. Opgaver til ’Mobningens ABC’ (makkerpar, fx pr telefon/ Discord, 40 min.) 
4. Fælles opsamling ’Mobningens ABC’ (hele klassen, digitalt fællesmøde, 20-25 min.)
   
   

1. Fælles indtjekning og start på forløbet 

Tid: Ca. 10 minutter. 

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 
Fortæl eleverne, at I skal have fokus på fællesskaber i den kommende periode. I skal både arbejde med, hvad der sker, når fællesskabet kommer på afveje, og hvad I kan gøre, for at styrke de gode fællesskaber i jeres klasse. 

Fortæl, at I skal begynde med at læse en fagtekst om mobning, som en mobbeforsker har skrevet til børn.  

Når de har læst teksten, vil der være en række opgaver, som de først skal tale om i makkerpar, som du allerede har sammensat. Senere hen skal I samle op på arbejdet i fællesskab – og I skal derfor mødes online igen om 55 minutter.  

Sig, at det tager ca. et kvarter at læse teksten, og at de derefter har en halv time til at besvare opgaverne samt 10 minutters frikvarter, hvor de skal sørge for at få lidt frisk luft, inden I skal ses igen.  

Vis gerne på din skærm, hvor eleverne kan finde fagteksten og opgaverne, og sørg for at sende link samt oversigt med makkerpar ud til hele klassen, så det bliver nemt for alle at komme i gang med det samme.  

2. Faglig læsning ’Mobningens ABC’  

Tid: Ca. 15 minutter. 

Rammen: Faglig læsning i Mobningens ABC, side 11-21 - individuelt/ makkerpar fx pr. telefon/ Discord.  

Forberedelse:  
Vurdér, om eleverne skal læse teksten individuelt, eller om de skal læse med en makker fx højt over telefonen.  

Inddel eleverne i makkerpar, så der ikke opstår usikkerhed omkring, hvem der skal arbejde sammen. Husk at tage hensyn til læsesvage elever.  

Sådan gør I: 
Introducér eleverne til, hvordan de skal læse: individuelt eller i makkerpar.  

Gør dem opmærksomme på, at forfatteren Helle Rabøl Hansen giver læseren en opgave på side 11, før man læser videre. De skal færdiggøre sætningen: Mobning er… Bed eleverne skrive det på et separat papir. 

Hvis klassen læser teksten individuelt, så mind dem om, hvad tid, de skal møde deres makker og på hvilket medie. 

Sæt eleverne i gang med læsningen.   

3. Opgaver til ’Mobningens ABC’ 

Tid: Ca. 30 minutter (+ 10 minutters pause). 

Rammen: Opgaveløsning i makkerpar fx pr. telefon/ Discord. 

Sådan gør I: 
Send opgaverne til eleverne og mind dem om, at de skal svare på dem, inden I mødes igen om 40 minutter.  

4. Fælles opsamling ’Mobningens ABC’ 

Tid: Ca. 20-25 minutter. 

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 

Kort tjek ind
Når klassen igen er samlet, kan du fx begynde med nogle hurtige meningstilkendegivelser om, hvordan opgaven var at arbejde med. Bed eleverne om enten at give ’thumbs up’ eller ’thumbs down’ i forhold til: 

• Hvad de syntes om fagteksten? 
• Hvad de syntes om opgaverne? 
• Hvor godt syntes de, at de løste opgaverne? 

Det er ikke meningen, I skal dvæle ved svarene. Tanken er bare, at eleverne får lejlighed til at give en hurtig feedback, og at du får en umiddelbar fornemmelse af, hvordan eleverne har taget imod opgaverne. 

Refleksion over Mobning er… 
Bed derefter eleverne om at finde deres besvarelse af den individuelle opgave frem: Mobning er… I skal ikke høre, hvad hver enkelt har svaret – men alle skal genbesøge deres besvarelse og forholde sig til, om de har samme opfattelse af, hvad mobning er, efter de nu har læst teksten, eller om deres forståelse af mobning har ændret sig. 

Bed fx de elever, som har ændret opfattelse om at markere, og spørg evt. et par stykker om, hvordan de nu ville forklare mobning – og spørg klassen, om de andre er enige i den forståelse.  

Opsamling på opgavebesvarelser 
Saml op på opgaverne til teksten – gerne ved at makkerparrene, der faciliterer, på skift stiller spørgsmål til klassen og forholder sig til svarene sammen med dig. 

Afslutning 
Slut af med at fortælle, at I næste gang skal arbejde med en novelle, og at I kommer til at få brug for den viden, de i dag har fået fra fagteksten.  

Hvis der er tid, så slut evt. af med en kort online aktivitet, der alene har til formål at gøre noget godt for fællesskabet.  

Tid: 2-4 lektioner (2 lektioner pr. novelle) 

Renee Toft Simonsen har skrevet fire noveller, der alle har mobning som hovedtema. Novellerne er inspirerede af virkelige fortællinger fra børn og unge.  

Vi har inddelt novellerne i primære målgrupper på baggrund af de enkelte novellers temaer. Derfor fokuserer vi her på de to noveller, som primært henvender sig til de ældste elever. Inddelingen er naturligvis kun vejledende, og du kan hente alle noveller med tilhørende opgaver i originalversionen af Mobningens ABC.  

Forberedelse: 

Vælg den af novellerne, som, du synes, egner sig bedst til din klasse. 

Vær opmærksom på, at det er barske og realistiske fortællinger, som nogle kan opleve som ubehagelige. Det er derfor vigtigt, du er opmærksom på, hvordan eleverne reagerer og er klar til at følge op med en individuel samtale, hvis der bliver behov.   

Beslut, om klassen skal læse eller lytte til novellen.  

Inddel eleverne i makkerpar/mindre grupper, så der ikke opstår usikkerhed omkring, hvem der skal arbejde sammen. 

Det skal I bruge: 

• Novellen ’Jeg tør godt!’ - primær målgruppe 5. – 6. klasse (lydfil) 
• Novellen ’Så ses vi...’ - primær målgruppe 6.-7. klasse (lydfil) 
• Overblik over makkerpar/mindre grupper 
• Opgaver til novellen ’Jeg tør godt!’
• Opgaver til novellen ’Så ses vi...’

Forslag til undervisningsstruktur: 

1. Fælles indtjekning (hele klassen, digitalt fællesmøde, 10 min.) 
2. Gå og lyt til novellen (individuelt, gerne udendørs, 15 min.) 
3. Opgaver til novellen (makkerpar/ mindre grupper, 40 min.) 
4. Fælles opsamling ’Mobningens ABC’ (hele klassen, digitalt fællesmøde, 20-25 min.) 

1. Fælles indtjekning 

Tid: Ca. 10 minutter. 

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 
Start dagen med en hurtig opsamling på, hvilke pointer eleverne kan huske fra ’Mobningens ABC’. Suppler evt. med de vigtigste pointer, hvis eleverne ikke nævner dem.  

Fortæl derefter, at de i dag skal arbejde med en novelle, som også beskæftiger sig med mobning. Sig, at de skal starte med at gå en tur og lytte til novellen (alternativt kan de læse den, hvis de af tekniske årsager ikke kan få lydfilen til at fungere). 

Derefter skal de arbejde med novellen i makkerpar/ mindre grupper - fx over telefon/ discord.  

Sig, at hele klassen skal mødes online igen om 55 minutter, og at de inden da skal have nået at lave alle opgaver samt holde en lille pause. 

Vis gerne på din skærm, hvor eleverne kan finde lydfilen, og sørg for at sende oversigt over makkerpar samt link til lydfil og opgaver ud til hele klassen, så det bliver nemt for alle at komme i gang med det samme.  
 

2. Gå og lyt til novellen 

Tid: Ca. 15 minutter. 

Rammen: Gåtur, hver for sig.  

Sådan gør I: 

Bed eleverne om at gå en tur i den friske luft, mens de lytter til novellen, som tager ca. 12 minutter at høre. Eleverne kan enten streame novellen direkte fra Red Barnets skolesite eller downloade den, inden de går, hvis de skal spare på data.  
 

3. Opgaver til novellen 

Tid: Ca. 30 minutter + 10 minutters pause. 

Rammen: Opgaveløsning i makkerpar/gruppe fx pr. telefon/ Discord. 

Sådan gør I: 

Send opgaverne til eleverne og mind dem om, at de skal svare på dem, inden I mødes igen om 40 minutter.  
 

4. Fælles opsamling i plenum 

Tid: 20-25 minutter. 

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 

Kort tjek ind
Når klassen igen er samlet, kan du fx begynde med nogle hurtige meningstilkendegivelser om, hvad eleverne syntes om novellen. Bed eleverne om enten at give ’thumbs up’ eller ’thumbs down’ i forhold til: 

• om de syntes, novellen var barsk/ ubehagelig?  
• hvad de syntes om opgaverne? 
• om de kunne lide novellen? 

Det er ikke meningen, I skal dvæle ved svarene. Tanken er bare, at eleverne får lejlighed til at give en hurtig feedback, og at du får en umiddelbar fornemmelse af, hvordan eleverne har taget imod novellen og opgaverne. 

Jeg tør godt: Opsamling på opgavebesvarelser
Vælg et makkerpar/ en gruppe, der med fem-seks sætninger skal resumere novellen. Spørg om de andre er enige, eller om nogen vil tilføje noget vigtigt til opsummeringen. 

Vælg derefter fem makkerpar/ grupper, der hver skal fremlægge de tre ord, de synes, siger mest om personerne: Anders, Pernille, William, Ida og Ella. Når gruppen har fremlagt deres ord, supplerer resten af klassen, hvis de har skrevet andre ord. Bed eleverne om at argumentere for de ord, de har valgt. Du kan evt. notere ordene på din digitale tavle, så alle får et visuelt overblik.  

Lad til slut nogle af grupperne komme med deres bud på en slutning, hvor Pernille ikke ender med at slikke på wc-brættet. Snak med klassen om, hvad det gør ved novellen, hvis den får en helt anden slutning. 

Så ses vi: Opsamling på opgavebesvarelser
Når klassen igen er samlet, kan du fx begynde med en hurtig runde, hvor alle på skift skal sige, hvilket ord de valgte til at beskrive novellens tema. De skal ikke begrunde – bare nævne deres bud. Notér de nævnte temaer undervejs, så du har en liste over alle forslag. Slut runden af med kort at opsummere, hvilke temaer eleverne har budt ind med, og spørg, om de er enige i, at det alt sammen kan passe på novellen. 

Bed en af grupperne om at nævne de tre eksempler, de har fundet i teksten, hvor Marie føler sig udenfor. Spørg et par af de andre grupper, om de har de samme eller andre eksempler. Sørg for, at alle der vil, kan nævne deres eksempler. Spørg også, hvad det er, de andre helt konkret gør eller ikke gør, som får Marie til at føle sig udenfor. 

Bed derefter eleverne om at forholde sig til, hvor alvorlig, de synes, Maries situation er. Fx ved en hurtig meningstilkendegivelse: Hånden op i forhold til spørgsmålene: 

1. Hvem tænker, at det her er en virkelig svær situation for Marie? 
2. Hvem tænker, at det egentlig ikke er så slemt for Marie? 

Bed gerne et par af eleverne om at begrunde deres svar.

Tal til slut om SikkerChat. Bed eleverne nævne, hvilke råd, de synes, virker brugbare og begrunde, hvorfor det netop er disse råd, de godt kan lide. Du kan evt. også spørge, hvad der kan være svært at gøre, og hvordan vi kan gøre det lettere for os selv og andre at bede om hjælp, hvis vi går og tumler med noget. 

Afslutning
Hvis der er tid, så slut evt. af med en kort online aktivitet, der alene har til formål at gøre noget godt for fællesskabet.  

Intro til fagperson 
Mobbeforskere i Danmark mener, at mobning især opstår i klasser, der ikke har udviklet et positivt sammenhold på tværs af hele klassen. I disse klasser kan eleverne begynde at udvikle egne regler for, hvad der er rigtigt og forkert. Gruppen begynder også at sortere i, hvem der er de såkaldt rigtige, og hvem der er de såkaldt forkerte. 

De elever, der er med i gruppen, oplever ofte klassen som et godt sted at være, fordi de er sammen om mange ting. Problemet er bare, at den måde, gruppen er samlet på, krænker andre. – Det bliver meget tydeligt i novellen ’Jeg tør godt’. 

Kort om novellen 
I novellen ’Jeg tør godt!’ er Pernille startet i 5.C, hvor Anders har fundet på en leg, som har skabt et sammenhold på tværs af hele klassen. Han finder på forskellige udfordringer, som klassen kan tage imod og derved få point for. Hvis ikke klassen tager imod Anders’ udfordring, taber klassen, og alle skal være hans slaver resten af dagen. Vinder klassen derimod fem udfordringer i træk, skal Anders give is. 

Pernille har gået i klassen i to måneder, men det har været lidt svært at starte i den nye klasse, så hun har mest holdt sig for sig selv. Derfor kommer det som en stor overraskelse for klassen, da Pernille tager imod dagens udfordring. Hun skal hoppe ned i en kælderskakt. Det er en smal sag for Pernille, der har gået til springgymnastik i mange år, og hun klarer også udfordringen uden problemer. Alle klapper, og Pernille nyder opmærksomheden, hun får, både umiddelbart efter at udfordringen er klaret, og efterfølgende på Instagram. Derfor har hun også svært ved at sige fra over for klassen, da de efterfølgende udfordringer bliver mere og mere grænseoverskridende. Den ene dag spiser hun en regnorm, og dagen efter slikker hun på toiletsædet på drengenes toilet. Begge dele bliver foreviget og lagt op på Instagram, hvor de andre fra klassen kommenterer ivrigt. Da Anders udfordrer klassen næste gang, er det nærmest blevet til en dyst mellem ham og Pernille. Hans udfordring lyder på, hvem der tør kravle op på podiet i gymnastiksalen og smide bukserne. Pernille har ikke lyst til at tage imod udfordringen, men da klassen råber hendes navn igen og igen, gør hun det alligevel. Om aftenen kan Pernille ikke sove, og næste morgen har hun det dårligt og har ikke lyst til at gå i skole. 

I novellen bliver Pernille pludselig en del af klassens fællesskab, fordi hun tør tage imod Anders’ udfordring. Men fordi udfordringerne bliver mere og mere grænseoverskridende, og fordi Pernille bliver skubbet ud i situationer, som hun egentlig ikke har lyst til, sker der en krænkelse af Pernille.  

Intro til fagperson
Med de sociale mediers indtog er der opstået en ny form for mobning. Denne form for mobning bliver ofte kaldt digital mobning. Digital mobning rammer særlig hårdt, fordi den fylder både i skolen og i fritiden. Den, der bliver mobbet digitalt, har aldrig rigtig fred noget sted.  

Der er fx tale om digital mobning, når der bliver lagt billeder på nettet af en, der ikke selv har indvilget i det. Det er ulovligt at lægge et billede på nettet af andre uden først at have fået lov til det. Ikke desto mindre sker det for rigtig mange børn og unge.  

Der er også mange eksempler på, at børn og unge laver hadegrupper på fx Facebook, hvor en klassekammerat bliver hængt ud, og hvor gruppens medlemmer kan skrive grimme kommentarer om personen. Disse grupper er åbne for nogle og lukkede for andre, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig foregår. 

Beskeder – både i form af private tekstbeskeder og offentlige kommentarer – kan også være en del af digital mobning. Ofte bliver sproget og budskabet grovere eller mere ekstremt på tekst, end når man står ansigt til ansigt. Selvom en grov besked er ment i sjov, er det ikke sikkert, at modtageren oplever det sådan. Derudover er det ikke altid til at vide, hvem der står bag beskeden.  

Der er også tale om mobning, hvis man slet ikke får nogen beskeder, samtidig med at man fornemmer, at de andre i klassen holder noget hemmeligt for en. Eller måske sender en person en besked rundt til de fleste fra klassen med en tekst, der bagtaler en klassekammerat. 

Netop dette oplever Marie i novellen ’Så ses vi …’.  

Kort om novellen
Marie går til håndbold og er meget ambitiøs både på egne og på holdets vegne. Hun ved, at hun er dygtig, og hun føler sig selv som en vigtig spiller på holdet. Da Emma i sidste sekund brænder et skud i den afgørende oprykningskamp, påvirker det Marie så meget, at hun ikke kan lade være med at kommentere det. For Marie gjaldt kampen liv eller død. For de andre på holdet var det bare en kamp. 

Efter episoden mærker Marie, at de andre piger fra holdet trækker sig væk fra hende. Hun fornemmer, at der foregår noget, som hun ikke er en del af, og da Marie møder op til en fest fredag aften, hvor de andre piger alle kommer på samme tid og tydeligvis har været sammen inden festen, føler hun sig for alvor ekskluderet af fællesskabet. 

Tid: 4 x 2(3) lektioner (2 lektioner pr. kortfilm) 

Udfordringen består af fire kortfilm, der hver varer mellem seks og otte minutter. I filmene møder I en gruppe børn, der udfordrer hinanden til at overtræde egne og andres grænser for at føle sig som en del af fællesskabet. Børnene Max, Emma, Josefine og Victor bliver bundet sammen i et fællesskab, der bygger på frygt for, hvad de andre i gruppen kan finde på. Udfordringerne har både store konsekvenser for børnene selv og deres klassekammerater.  

Vær opmærksom på, at det er barske og realistiske fortællinger, som nogle kan opleve som ubehagelige. Det er derfor vigtigt, du er opmærksom på, hvordan eleverne reagerer og er klar til at følge op med en individuel samtale, hvis der bliver behov. 
  

Forslag til undervisningsstruktur: 
Vi lægger op til fire undervisningsgange, der hver har en af de fire kortfilm som omdrejningspunkt. Se forslag til undervisningsstruktur herunder.  
 

Forberedelse: 
Inddel eleverne i makkerpar, så der ikke opstår usikkerhed omkring, hvem der skal arbejde sammen. 

Se kortfilmene 
Det skal I bruge: 

• Overblik over makkerpar/mindre grupper 
• Kortfilmene ’Udfordringen’ (1-4) 
• Opgaver til Udfordringen del 4 
• Papir og blyant 

Intro til fagperson 
Det kan være meget svært at finde årsager til mobning bl.a. fordi, fordi det kan være svært at gennemskue mobbemønstrene. Mobbeforskere i Danmark mener, at mobning især opstår i klasser, der ikke har udviklet et sammenhold på tværs af hele klassen, og hvor der ikke findes en fælles mening med at gå i skole. I disse klasser er der også ofte mange elever, der keder sig. (jf. Helle Rabøl Hansen) 

Den kedsomhed, som mobbeforsker Helle Rabøl Hansen omtaler, kan altså være en medvirkende årsag til, at mobning opstår i en gruppe. I kan med fordel have dette aspekt i baghovedet, når I arbejder med de fire kortfilm, ’Udfordringen’ (1-4). 

Tid: 2 lektioner 

Forslag til undervisningsstruktur: 

1. Fælles indtjekning (hele klassen, digitalt fællesmøde, 10 min.) 
2. Se Udfordringen del 1 (digitalt fællesmøde/ individuelt, 10 min.) 
3. Dialog om filmen (makkerpar, 25 min.) 
4. Fælles opsamling (hele klassen, digitalt fællesmøde, 20 min.) 
5. Skriveøvelse (individuel, 15-20 min.) 

1. Fælles indtjekning 

Tid: 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 
Start med at fortælle eleverne, at I nu skal arbejde med en række kortfilm, som foregår i samme klasse, men hvor hovedpersonerne er forskellige fra film til film. I den første film, I skal se, er det drengen Max, der fortæller. Filmen skifter mellem Max, der taler til kameraet og situationer fra Max’ hverdag. 

Fortæl, at I skal starte med at se filmen, og at eleverne derefter skal arbejde sammen med en makker, som du på forhånd har bestemt. Når de har talt med makkeren, skal de vende tilbage til fællesmødet igen, og så slutter dagen af med en lille individuel skriveopgave. 

2. Se Udfordringen del 1 

Tid: ca. 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har slukkede kameraer.  

Sådan gør I: 
Hvis det er muligt at dele både lyd og billede med klassen, så afspil Udfordringen del 1 (6,42 minutter), mens I stadig er sammen. Alternativt må eleverne se filmen hver for sig, inden de skal tale om den med deres makker.  

3. Dialog om filmen 

Tid: 15 minutter + 10 minutters pause.  

Rammen: Dialog i makkerpar fx pr. telefon/ Discord.  

Sådan gør I:
Bed eleverne om at logge af det fælles møde og gå sammen i de makkerpar, som du har bestemt. Giv dem følgende oplæg til dialog: 

• Hvorfor starter filmen mon med at vise Max i forklædning og med maske? 
• Hvorfor tror I, at Max har maske på? 
• Hvad får vi at vide om Max i filmen? Hvorfor siger Max, at han har ondt i maven om morgenen? 
• Hvorfor vil Max ikke følges med Marie til og fra skole? 
• Hvordan har Max det med at skulle mødes med de andre oppe på loftet? Hvad tror I, Max har gjort, siden han har den samme følelse i maven, som dengang han satte ild til en papkasse?  

4. Fælles opsamling 

Tid: ca. 20 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden.  

Sådan gør I:
Begynd den fælles opsamling med at spørge eleverne, hvad de tænker om Max. I første omgang behøver de ikke begrunde, men bare komme med deres umiddelbare bud. 

Bed dernæst eleverne slukke kameraet i tre minutter, hvor de skal skrive ét spørgsmål til Max, som de godt kunne tænke sig at stille ham. De skal bruge spørgsmålet senere hen, så de må ikke kun have det i hovedet. 

Efter tre minutter beder du eleverne om at tænde for kameraet igen. Sig, at I vender tilbage til deres spørgsmål lige om lidt, og følg derefter op på de spørgsmål, som eleverne har arbejdet med i makkerparrene. 

Tag til sidst en hurtig runde, hvor alle på skift læser deres spørgsmål til Max op. Eleverne skal om lidt besvare det spørgsmål til Max, som deres makker har stillet. Så husk at bede dem om, at notere makkerens spørgsmål ned undervejs.  

5. Skriveøvelse 

Tid: ca. 15-20 minutter.  

Rammen: Skriveøvelse, individuelt.  

Sådan gør I: 
Sæt eleverne i gang med en skriveøvelse, hvor de skal besvare deres makkers spørgsmål til Max, som om det var Max, der skrev svaret. 

Eleverne skal sende svaret til dig efter tyve minutter, så du kan se, hvad hver enkelt har svaret og evt. give individuel feedback til eleverne. Alternativt kan du inden næste undervisningsgang samle alle spørgsmål og svar og følge op på dem med eleverne på et senere tidspunkt. 

Tid: 2 lektioner 

Forslag til undervisningsstruktur: 

1. Fælles indtjekning (hele klassen, digitalt fællesmøde, 10 min.)
2. Se Udfordringen del 2 (digitalt fællesmøde/ individuelt, 10 min.)
3.  Opgaver til filmen (makkerpar, 45 min.) 
4. Fælles opsamling (hele klassen, digitalt fællesmøde, 20 min.) 
    

1. Fælles indtjekning 

Tid: 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I:
Fortæl eleverne, at I i dag skal arbejde videre med anden del af Udfordringen, der denne gang har pigen Emma, som hovedperson.  

Hvis ikke du kommenterede individuelt på elevernes besvarelser af spørgsmålene til Max, kan du evt. samle op på det inden I ser filmen om Emma. 

Fortæl, at I lige som sidst skal starte med at se filmen, og at eleverne derefter skal arbejde sammen med en makker, som du på forhånd har bestemt, og til sidst skal I slutte dagen af med fællesmøde igen. 

2. Se Udfordringen del 2

Tid: ca. 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har slukkede kameraer.  

Sådan gør I:
Hvis det er muligt at dele både lyd og billede med klassen, så afspil Udfordringen del 2 (7,17 minutter), mens I stadig er sammen. Alternativt må eleverne se filmen hver for sig, inden de skal tale om den med deres makker.   

3. Opgaver til filmen 

Tid: 35 minutter + 10 minutters pause.  

Rammen: Opgaveløsning i makkerpar fx pr. telefon/ Discord.  

Sådan gør I:
Bed eleverne om at logge af det fælles møde og gå sammen i de makkerpar, som du har bestemt. Giv dem følgende oplæg til dialog: 

• Hvordan er starten på filmen om Emma anderledes end starten på filmen om Max? 
• Hvad får vi at vide om Emma? 
• Hvorfor var Emma mest glad, når hun var sammen med Mona? 
• Hvordan har Emma det med at lægge kondomet ind i Ingrids madpakke? 
• Hvilken rolle har Emma i gruppen? 
• Hvem går den næste udfordring mon udover? 
• Hvordan er Emma hjemme og i skolen? (Hvilke ligheder og forskelle er der)? 

Derefter skal de sammen skrive en side i Emmas dagbog, som om de var Emma. I dagbogen skal de fortælle, hvordan Emma har oplevet dagen, og hvad hendes tanker om dagen har været. Senere skal makkerparrene læse deres dagbog op for resten af klassen.  

4. Fælles opsamling 

Tid: ca. 25 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden.  

Sådan gør I:
Start med en hurtig thumbs up/ thumbs down-opsamling på, hvordan elever syntes, det var at arbejde med filmen. Fx:  

• Hvordan var opgaverne til filmen? 

Følg op på spørgsmålene som eleverne har arbejdet med, og bed derefter hvert makkerpar om at læse deres side i Emmas dagbog højt for klassen. (De bestemmer selv om den ene læser det hele op, eller om de tager halvdelen hver). 

Slut af med en fælles drøftelse af de forskellige dagbogssider. I kan fx drøfte: 

• Om der generelt var enighed om, hvordan Emma havde det? 
• Om de, der var uenige, godt kan følge de andres bud? – med begrundelser -hvorfor/ hvorfor ikke? 
• Om hvordan det var at skulle skrive dagbog for Emma, som måske er meget forskellig fra en selv? 

Hvis der er tid til sidst, kan det være godt at lave en fællesøvelse, der giver lidt energi. 

Tid: 2-3 lektioner 

Forslag til undervisningsstruktur: 

1. Fælles indtjekning (hele klassen, digitalt fællesmøde, 10 min.) 
2. Se Udfordringen del 3 (digitalt fællesmøde/ individuelt, 10 min.) 
3. Opsamling på film (hele klassen, digitalt fællesmøde, 10 min.) 
4. Opgaver til filmen (makkerpar, 45 min.) 
5. Fælles opsamling (hele klassen, digitalt fællesmøde, 45 min.)  

1. Fælles indtjekning 

Tid: 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I:
Fortæl eleverne, at I i dag skal arbejde videre med tredje del af Udfordringen, der denne gang har Josefine, som hovedperson.  

Begynd med at give eleverne lidt positiv feedback på den opgave, de løste sidst. Fortæl, hvad du generelt syntes, de var gode til. 

Fortæl, at I lige som sidst skal starte med at se filmen, og at eleverne også skal arbejde sammen med en makker, som du har bestemt. Men denne gang følger I sammen op på filmen lige efter, I har det den. - Inden de skal arbejde på tomandshånd med makkeren. 
 

2. Se Udfordringen del 3 

Tid: ca. 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har slukkede kameraer.  

Sådan gør I: 
Hvis det er muligt at dele både lyd og billede med klassen, så afspil Udfordringen del 3 (6,32 minutter), mens I stadig er sammen. Alternativt må eleverne se filmen hver for sig, inden de skal tale om den med deres makker.  

3. Opsamling på filmen 

Tid: 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 
Spørg, om der er en, der kort vil genfortælle handlingen i filmen. 

Stil derefter disse spørgsmål: 

• Hvorfor afslører Josefine over for Marie, hvad der skal ske? 
• Hvorfor vil Marie ikke lytte til Josefine? 
• Hvad mener Josefine, når hun siger, at når man bliver ked af det og såret, bliver det på en eller anden måde endnu vigtigere at holde mere fast på sammenholdet? 
• Forestil jer, at I ser et opslag på Facebook som det, Emma lægger op af Josefine. Hvad ville I gøre?  

Du kan evt. bede resten af klassen om at markere, om de er enige i svarene – og spørge ind til, hvad de mener, hvis de er uenige.  
 

4. Opgave til filmen 

Tid: 35 minutter + 10 minutters pause 

Rammen: Opgaveløsning i makkerpar fx pr. telefon/ Discord.  

Sådan gør I:
Bed eleverne om at logge af det fælles møde og gå sammen i de makkerpar, som du har bestemt. Makkerparrene skal nu udarbejde en minipræsentation, som de skal vise til resten af klassen, når alle igen er samlet. Opgaven kan fx lyde: 

• Lav en PowerPoint-præsentation, hvor I præsenterer tre brugbare idéer til, hvordan I i jeres klasse kan sikre, at ingen bliver hængt ud på de sociale medier.   

Formkrav: Præsentationen skal bestå af fire slides: En forside og tre indholdssider, der indeholder både tekst og illustration. 

5. Fælles opsamling 

Tid: 45 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 
Lad på skift makkerparrene dele deres skærm med klassen og vise deres præsentation med de tre gode idéer. Sørg for at give hvert makkerpar lidt feedback med på vejen.  

Tid: 2 lektioner 

Forslag til undervisningsstruktur: 

1. Fælles indtjekning (hele klassen, digitalt fællesmøde, 10 min.) 
2. Se Udfordringen del 4 (digitalt fællesmøde/ individuelt, 10 min.) 
3. Opgaver til filmen (makkerpar, 40 min.) 
4. Fælles opsamling (hele klassen, digitalt fællesmøde, 30 min.) 
    

1. Fælles indtjekning 

Tid: 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I: 
Fortæl eleverne, at I i dag skal arbejde videre med fjerde del af Udfordringen, der denne gang har Victor, som hovedperson. Fortæl, at fjerde og sidste film foregår den dag, hvor der skal være halloweenfest på skolen. 

Mind eleverne om, at I lige som de andre gange skal starte med at se filmen, og at de bagefter skal arbejde sammen med en makker, som du har bestemt. Til sidst skal alle vende tilbage til det fælles møde og samle op på arbejdet. 

2. Se Udfordringen del 4 

Tid: ca. 10 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har slukkede kameraer.  

Sådan gør I: 
Hvis det er muligt at dele både lyd og billede med klassen, så afspil Udfordringen del 4 (7,43 minutter), mens I stadig er sammen. Alternativt må eleverne se filmen hver for sig, inden de skal tale om den med deres makker.  

3. Opgave til filmen

Tid: 30 minutter + 10 minutters pause 

Rammen: Opgaveløsning i makkerpar fx pr. telefon/ Discord.  

Sådan gør I:
Bed eleverne om at logge af det fælles møde og gå sammen i de makkerpar, som du har bestemt. Makkerparrene skal sammen besvare nogle spørgsmål og huske at skrive stikord ned, som de skal have med til fællesmødet.  

Send opgaverne til eleverne og mind dem om, at de skal svare på dem, inden I mødes igen om 40 minutter.  
 

4. Fælles opsamling 

Tid: ca. 30 minutter.  

Rammen: Digitalt fællesmøde for hele klassen. Alle har kameraet tændt, så I kan se hinanden. 

Sådan gør I:
Start med at spørge klassen, hvad de syntes om de fire kortfilm ’Udfordringen 1-4’. Du kan evt. lade alle eleverne vurdere på en skala fra 1-5. (1 = den var elendig, 5 = den var virkelig god). Bed eleverne skrive deres vurdering på et papir, som du beder dem om at vise på samme tid.   

Følg op på nogle af svarene, og vær opmærksom på ikke at presse nogen, hvis du fornemmer, at det er sårbart. 

Tal derefter om, hvordan filmen hænger sammen med den mobbeforståelse, som Mobbeforskeren Helle Rabøl Hansen præsenterede i fagteksten ’Mobningens ABC’. Altså hvor mobning bliver forstået som noget, der sker i en gruppe, hvor der hersker et ’os og dem’.   

Tal til sidst med eleverne om funktionen af de forskellige uhyggelige masker, som børnene har på i filmene. Maskerne er et kraftigt virkemiddel, som I kan tolke på forskellig vis alt efter elevernes abstraktionsniveau.  

Nogle vil måske fremhæve, at børnene har masker og kostumer på, fordi de i fjerde del af Udfordringen deltager i halloweenfesten, hvor de skræmmer Marie. Maskerne kæder på den måde filmene sammen og viser, at børnene efter halloweenfesten ser tilbage på det hele og fortryder deres handlinger og dermed lader maskerne falde.  

Andre vil måske snarere se maskerne som et billede på, at det er nødvendigt at iføre sig en maske (facade), som man kan gemme sig bag, hvis man er en del af et mobbende fællesskab.   

Rund arbejdet af med at spørge eleverne, hvordan det har været at arbejde med hele temaet om mobning. Vurdér, om det giver bedst mening at gøre det i plenum eller evt. ved, at de svarer på et lille spørgeskema eller sender dig en kort individuel tilbagemelding.   

Del gerne dine tanker om forløbet med dine teamkollegaer, og aftal, om der er noget, I sammen skal have ekstra fokus på i forhold til klassens generelle trivsel.