Min skole - Min ven

Trivsel og trygge, positive børnefællesskaber er med til at forebygge mobning. Derfor har jeres skole valgt at arbejde med undervisningsforløbet Min skole – Min ven på Skolernes Trivselsdag. Undervisningsforløbet er med til at give eleverne en forståelse for værdier som tolerance, respekt og omsorg, og hvordan disse værdier kan omsættes til konkrete handlinger. Målet er, at klassen laver sine egne Min skole – Min ven-bud, der er forslag til, hvad klassen kan gøre for at skabe god trivsel og undgå mobning. I år opfordrer vi til, at I sammen med jeres klasse selv laver et flot trivselstræ. Eleverne skriver deres bud på blade, som udgør trivselstræets krone. Her på siden kan I downloade kronblade til print. Der ligger også en skitse, som I kan tage udgangspunkt i, når I skal lave klassens trivselstræ. 

Trivselsdagen kan også være et oplagt afsæt til skolebestyrelsens arbejde med skolens antimobbestrategi. Lad klassernes Min skole – Min ven-bud og trivselstræet inspirere skolens ledelse og bestyrelse til at revidere skolens antimobbestrategi og sikre, at indholdet er både relevant og præcist.

Med udgangspunkt i undervisningsforløbet formulerer eleverne i klassen deres egne Min skole – Min ven-bud. Buddene er retningslinjer for, hvad klassen aktivt vil gøre for at sikre god trivsel i klassen. Buddene bruger I til at skabe klassens trivselstræ. Et træ, der symboliserer, hvordan eleverne styrker fællesskabet i klassen.

Det er dig som fagperson, der styrer undervisningen. Det er en fordel, hvis du kender klassen godt og kan skabe nogle trygge rammer for eleverne at arbejde i.

Eleverne forholder sig til mindst to forskellige cases og taler sammen om, hvordan de vil håndtere og forebygge de situationer, der beskrives i hver case. Denne del af undervisningen klæder eleverne på til at formulere klassens egne Min skole – Min ven-bud.

Overordnet sættes forløbet sammen af følgende elementer:

• Et antal cases, som fagpersonen udpeger, i forhold til hvilke temaer det giver mening for den enkelte klasse at arbejde med.
• Et antal fællesøvelser, som alle er bevægelsesorienterede og har fokus på fællesskabet og nødvendigheden af at arbejde sammen.
• Klassens Min skole – Min ven-bud, som er handlinger, som eleverne bliver enige om kan styrke deres trivsel og fællesskab.

Alle elever og klasser er forskellige. Min skole – Min ven indeholder derfor 12 cases til mellemtrinnet og en enkelt kortfilm, der alle er inspireret af sande fortællinger fra børn og unge. Casene beskriver situationer, der kan føre til mistrivsel, eller som er symptomer på dårlig trivsel i klassen.

Forud for undervisningen vælger du minimum to cases eller en case og filmen, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant. Casene har forskellige temaer. Det vigtigste er, at du vælger cases med paralleller til klassens hverdag, så de danner bro til de bud, som klassen skal lave til sidst.

Tekstcases og videocases

I materialet findes der seks cases, der er nedskrevet, så du kan læse dem højt for klassen. Derudover er der seks videocases, som kan bruges på samme måde som de øvrige cases, men som skaber en anden dynamik i undervisningen. Videocasene er indspillet med skuespillere fra Amager Lille Skole og Eventyrteatret. Der er også en film om drengen Johan, som er produceret af Crosscut film. 

Læs, eller se de valgte cases sammen i klassen som udgangspunkt for en fælles samtale.

Hvis du ønsker at printe en case, kan du åbne den fra listen nedenfor og derefter højreklikke.

NY VIDEOCASE: At blive ignoreret og glemt

Se kortfilm og materiale

Videocase 1: Klassens klovn

Se video og materiale til casen

Videocase 3: Alene i frikvartererne 

Se video og materiale til casen

Videocase 5: Den nye elev i klassen

Se video og materiale til casen

Tekstcase 1: Øgenavne

Nadia er ikke så stor af sin alder. Hun er født med en gendefekt, som gør, at hun højst bliver 140 cm høj. Gnomen, dværgen og hobbitten er nogle af de øgenavne, som de andre i klassen nogle gange kalder hende. For det meste griner hun selv med, for så går det hurtigere væk, men hun hader at blive gjort opmærksom på, at hun er lille. 

Læs hele casen og find materiale her

Tekstcase 2: Når grænsen er nået

Så langt tilbage du kan huske, har Marie altid haft fire halve rugbrødsmadder med i skole: en med leverpostej, en med spegepølse og to med rullepølse. Af en eller anden grund er der ikke andre i klassen, der kan lide rullepølse. Derfor blev der hurtigt lagt mærke til Maries madder, og hun fik øgenavnet ’Rulle-Marie’. 

Læs hele casen og find materiale her

Tekstcase 3: Ny i klubben

Klassen er startet i klubben efter sommerferien. Der er næsten 2 km hen til den nye klub, og derfor har jeres forældre aftalt, at I skal følges ad. Abdullah er meget lille af sin alder og ikke så hurtig som I andre. En dag er der nogle i gruppen, der stikker af fra ham og gemmer sig. I er nogle, der ikke rigtig er med i det, men I løber alligevel væk fra Abdullah, så han er helt alene. Da Abdullah endelig kommer hen i klubben, så er alle aktiviteter optagede. Han ser trist ud.

Læs hele casen og find materiale her

Tekstcase 4: De usynlige børn

Per er næsten helt usynlig nogle gange. Sådan føler han det i hvert fald. Specielt efter at hans bedste ven, Ida, skiftede skole. Han savner hende så meget, og han har svært ved at tro på, at han nogensinde kan få en ny bedste ven. Nu går han meget alene og bliver nogle gange lidt glemt af de andre. 

Læs hele casen og find materiale her

Tekstcase 5: Købevenner

Der er næsten ingen fra klassen, der gider være sammen med Abdi i frikvartererne. Der er ikke nogen egentlig grund. Han er bare kedelig og siger ikke så meget. Til gengæld er Abdi altid populær de første ti minutter, efter at klassen har fået fri. Han har nemlig hver dag 20 kroner med i skole, og dem bruger han på at købe slik eller kager i kiosken, der ligger lige ved siden af skolen. 

Læs hele casen og find materiale her

Tekstcase 6: Sociale Medier

Klassen har lavet en gruppechat på Snapchat. Her kan alle lægge billeder, videoer, kommentarer eller spørgsmål op, som alle kan se. En lørdag formiddag lægger Silke en snap op til klassen, hvor hun inviterer til hyggeaften. Hendes forældre skal i biografen og har givet lov til, at de fra klassen, der har lyst, kan komme og se film, spise chips og hygge indtil kl. 23.00. 

Læs hele casen og find materiale her

Tekstcase 7: De glemte gamerdrenge (NY)

Anton er rigtig glad for at spille computer i sin fritid. Han spiller både FortNite og Minecraft. Faktisk er han så god til at spille computer, at han er startet til E-sport. Anton har lært en del andre unge at kende gennem de computerspil, han spiller. Han synes, at det er fedt at kunne tale med andre spillere over Discord, når han spiller derhjemme.

Læs hele casen og find materiale her

Arbejdet med cases kombineres med forskellige fællesøvelser, der sætter fokus på det fællesskab, eleverne indgår i. Det er øvelser, hvor eleverne får øje på både forskelle og ligheder, og hvor samarbejde og opmærksomhed på hinanden er en styrke.

’Vi er alle forskellige’ (5-10 minutter)
Øvelsen sætter fokus på, at eleverne i klassen både har forskelle og ligheder.

Saml eleverne i midten af lokalet. Eleverne skal nu tage stilling til bestemte udsagn og markere, om de enkelte udsagn gør sig gældende for dem eller ej. Eleverne går til den ene eller den anden ende af lokalet ud fra, hvilke kategorier de passer i. Herved bliver elevernes forskelle og ligheder synlige for alle i klassen. Gentag evt. øvelsen flere gange.

Eksempler på kategorier:

• ’Alle, der har/ikke har søskende’
• ’Alle, der har/ikke har spist morgenmad i dag’
• ’Alle, der selv/ikke selv smører madpakken’
• ’Alle, der bor/ikke bor sammen med begge sine forældre’
• ’Alle, der går/ikke går til en slags sport’
• ’Alle, der har/ikke har et kæledyr’
• ’Alle, der hjælper/ikke hjælper til derhjemme’
• ’Alle, der får/ikke får lommepenge’
• ’Alle, der sparer/ikke sparer sammen til noget særligt’.

Øvelsen rundes af ved at tale med eleverne om, at en klasse altid har mange forskelle. Det er godt, fordi alle i klassen kan bidrage med noget forskelligt – og det styrker fællesskabet.

’Gennem ringen’ (5-10 minutter)
Øvelsen sætter fokus på samarbejde og det at løse en opgave i fællesskab. Eleverne skal stå i en rundkreds og holde hinanden i hænderne. De må ikke slippe hinandens hænder på noget tidspunkt. Et tilfældigt sted i rundkredsen placeres en hulahopring eller et stykke tov, der er bundet sammen, så det kan fungere som en ring. Opgaven går nu ud på, at alle eleverne i rundkredsen, en efter en, kravler igennem hulahopringen eller ringen lavet af tov og skubber den videre til den næste i rundkredsen. Eleverne holder hinanden i hænderne, indtil alle er igennem ringen.

Øvelsen rundes af med en snak om, hvordan det gik med at gennemføre øvelsen, og hvad der skulle til for, at alle kom gennem ringen.

Vælges denne øvelse, skal der bruges en hulahopring eller et tov, der er ca. 1,5 meter.

’Fælleshop’ (5-10 minutter)
I denne øvelse skal eleverne være opmærksomme på hinanden og hinandens bevægelser. Eleverne skal stå helt tæt sammen i en rundkreds. De skal stå med armene på skuldrene af de to, der står ved siden af dem i rundkredsen. Alle skal lukke øjnene, og ingen må sige noget. Eleverne skal nu prøve at lave et hop på samme tid. De skal altså time deres hop, så alle hopper samtidig. Foreslå evt., at eleverne går ned i knæ, før de hopper, så de nemmere kan mærke sidemandens bevægelse og derved hoppe med, når en tager det første hop.

’Trivselsstafetten’ (10-15 minutter)
Eleverne skal deles op i fire grupper. Hver gruppe skal placere sig i et af klassens fire hjørner og får til opgave at samle otte forskellige udsagn, der beskriver et positivt fællesskab. Udsagnene printes og fordeles i midten af klasselokalet med bagsiden opad, så ingen på forhånd kan læse, hvad der står på kortene.

Eleverne ved de fire baser stiller sig i en lang række. Den første i hver række løber ind til midten af klasselokalet, tager et af udsagnene og løber tilbage til gruppen. Gruppen skal sammen vurdere, om kortet beskriver et positivt klassefællesskab. Hvis det er tilfældet, og hvis gruppen ikke har det pågældende kort i forvejen, beholder gruppen kortet. Ellers tager næste elev i rækken kortet med retur, lægger det tilbage og trækker et nyt. Når gruppen har samlet otte forskellige kort med udsagn, der beskriver et positivt klassefællesskab, sætter alle i gruppen sig ned.

De otte positive udsagn er følgende:

• Det er rart at gå i en klasse, hvor alle kan sige deres mening.
• Det er rart at gå i en klasse, hvor der er plads til alle.
• Det er rart at gå i en klasse, hvor alle taler med alle.
• Det er rart at gå i en klasse, hvor alle siger godmorgen til hinanden.
• Det er rart at gå i en klasse, hvor alle passer på hinanden.
• Det er rart at gå i en klasse, hvor alle hjælper hinanden.
• Det er rart at gå i en klasse, hvor alle har det godt.
• Det er rart at gå i en klasse, hvor alle lytter til hinanden.

Hvis du vælger denne øvelse, skal du printe PDF’en med de positive udsagn i fire eksemplarer.

"Derfor skal man tænke sig om, før man deler billeder af dine skolekammerater"