Fællesskab over 15 minutter

Formål 
Eleverne skal gætte, hvem der interesserer sig for hvad, ud fra billeder, videoklip eller tegninger. 

Eleverne lærer hinanden lidt bedre at kende ved at vise noget personligt om sig selv – og kendskab er en vej til venskab og fællesskab.  

Tid: 35 minutter.  

Forberedelse 

1. Eleverne sender på forhånd billeder eller videoklip af tre ting, der viser noget om, hvad de interesserer sig for til dig. 
   
2. Du samler billeder og videoklip i en samlet præsentation, du kan dele med eleverne online. 
   
3. Du forbereder en afstemning, som du kan gentage efter hvert billede eller videoklip. Læg afstemningen i Zoom (polls) i Menti, Kahoot eller hvad I ellers bruger. Spørgsmålet: Hvis interesse er dette? Svarmuligheder: Alle elevernes navne. 
     

Sådan gør I 

1. I mødes online, hvor du giver en fælles introduktion til aktiviteten. 
   
2. Del din skærm og vis præsentationen med elevernes billeder. Vis ét billede/videoklip ad gangen og spørg: 'hvis interesse er dette?' Giv eleverne mulighed for at stemme om svarmulighederne. Notér, hvem eleverne gættede på. OBS: Svaret gives først til sidst. 15 minutter. 
   
3. Når du har vist alle billederne/videoklip, og alle afstemninger er afsluttet, gennemgår du præsentationen igen. Denne gang læser du op, hvem der fik flest stemmer. Herefter giver den, hvis interesse det var, sig til kende. 10 minutter. 
   
4. Afslut med at samle op på, om der var nogle overraskelser imellem. Saml op på, om det viste sig, at de var elever, der havde interesser til fælles, som de ikke var klar over. 10 minutter.  

Vær opmærksom på, at I ikke skal tælle point. Det er ikke en konkurrence. 

Formål 
Eleverne skal gætte, hvem der er hvem ud fra babybilleder. 

Eleverne lærer hinanden lidt bedre at kende ved at vise noget personligt om sig selv – og kendskab er en vej til venskab og fællesskab. 

Tid: 35 minutter.  

Forberedelse 

1. Eleverne sender på forhånd et babybillede eller videoklip af sig selv til dig. Du samler billeder og videoklip i en samlet præsentation, du kan dele med eleverne online. 
   
2. Du forbereder en afstemning, som du kan gentage efter hvert billede eller videoklip. Læg afstemningen i Zoom (polls) i Menti, Kahoot eller hvad I ellers bruger.  
   Spørgsmålet: Hvem er dette? Svarmuligheder: Alle elevernes navne.   

Sådan gør I 

1. I mødes online, hvor du giver en fælles introduktion til aktiviteten.
   
2. Del din skærm og vis præsentationen med elevernes billeder. Vis ét billede/videoklip ad gangen og spørg, hvem det er. Giv eleverne mulighed for at stemme om svarmulighederne. Notér, hvem eleverne gætter på. OBS: Svaret gives først til sidst. 15 minutter 
   
3. Når du har vist alle billederne/videoklip, og alle afstemninger er afsluttet, gennemgår du præsentationen igen. Denne gang læser du op, hvem der fik flest stemmer. Herefter giver den, der var på billedet/videoklippet, sig til kende. 10 minutter 
   
4. Afslut med at samle op på, om der var nogle overraskelser imellem. 10 minutter  

Vær opmærksom på, at I ikke skal tælle point. Det er ikke en konkurrence.

Formål
Eleverne bliver mindet om nogle af de ting, de har til fælles, selvom de umiddelbart oplever, at de er ret forskellige. 

Når I arbejder med tolerance, taler I om forskelle, og at det er positivt, at I er forskellige, for så kan alle være dem, de er. Mennesker har ofte rigtig meget til fælles – i virkeligheden mere, end de er forskellige fra hinanden. Det kan være meget godt at blive mindet om en gang imellem – især hvis grupperingerne i klassen er blevet lidt fastlåste. 

Tid: 30 minutter 

Forberedelse 

1. Find filmen Alt det, vi deler 
   
2. Hav udsagnene til aktiviteten klar - se boksen.  
   
   

Sådan gør I  

1. I mødes online, hvor du giver en fælles introduktion til aktiviteten.
   
2. Start med at fortælle, hvad tolerance er:  

Tolerance er at se forskelligheder i gruppen som noget positivt og at behandle hinanden som ligeværdige. Det handler om, at alle er forskellige, og at det er positivt, for så kan man være den, man er. Så længe at man ikke skader andre.  

Tolerance handler ikke om, at en gruppe (det 'normale' flertal) skal holde ud, at en anden gruppe (det ”anderledes” mindretal) også skal have lov at være der. Det handler om, at man anerkender forskellene og enten siger 'nå ja – vi er forskellige' eller siger 'Fedt, at vi er forskellige – måske kan vi lære noget af hinanden'. At der ikke er noget 'dem' og ”os”. Ca. 10 minutter 

1. Del din skærm, og vis eleverne filmen: Alt det, vi deler. Ca. 5 minutter
   
2. Hør et par reaktioner fra eleverne, inden I går videre. Ca. 5 minutter
   
3. Nu skal I selv prøve en udgave af aktiviteten fra filmen. Ca. 10 minutter 
4. Sørg for, at alle elever kan se hinanden. Bed derefter alle elever om at slukke deres kamera. 
   
5. Du læser et udsagn op. Alle, der genkender sig selv i det, der bliver sagt, tænder deres kamera. (Hvis det ikke er muligt at se alle samtidig, kan I i stedet række hånden op.) 
   
6. Eleverne får et øjeblik til at se, hvem de har dette til fælles med, og skal så slukke kameraet igen (tage hånden ned).  
   
7. Du læser et nyt udsagn op, og processen bliver gentaget – kamera tændes, og eleverne ser, hvem de har det til fælles med. 
   
8. Slut af med at høre, hvad eleverne fik ud af aktiviteten – havde de noget til fælles med nogen, de ikke havde regnet med? Prøv at undgå at nævne navne – det er ikke rart at høre, at nogen ikke havde forestillet sig, at de kunne have noget tilfælles med én.

Formål 
En aktivitet, hvor eleverne forholder sig til tolerancen i klassen – er der plads til forskellighed? 

Eleverne forholder sig til to illustrationer – en smal og en bred vej. Billedet med den brede vej og de mange køretøjer og mennesker symboliserer en kultur med høj tolerance, hvor der er plads til forskellighed og til at være lige den, man er. Det modsatte er en meget smal sti, hvor der er specifikke normer for, hvordan man skal være og opføre sig. I en sådan kultur præget af lav tolerance kan man nemt falde ved siden af og føle sig uden for fællesskabet.  

Brug aktiviteten til at gøre eleverne klar over, at der er forskellige normer og værdier, der præger kulturen i en klasse, og at de selv kan være med til at præge den kultur ved at forholde sig til den. 

Tid: 45 minutter 

Aldersgruppe: Mellemtrin og udskoling   

Forberedelse 
Download de to plakater: Den brede vej (pdf) og Den smalle vej (pdf)  

Sådan gør I 

1. Inddel eleverne i grupper af to-tre. 
   
2. I mødes online, hvor du giver en fælles introduktion til aktiviteten. 
   
3. Start med at fortælle, hvad tolerance er:  
   Tolerance er at se forskelligheder i gruppen som noget positivt og at behandle hinanden som ligeværdige. Det handler om, at alle er forskellige, og at det er positivt, for så kan man være den, man er. Så længe at man ikke skader andre.  
   Tolerance handler ikke om, at en gruppe (det 'normale' flertal) skal holde ud, at en anden gruppe (det 'anderledes' mindretal) også skal have lov at være der. Det handler om, at man anerkender forskellene og enten siger 'nå ja – vi er forskellige' eller siger 'Fedt, at vi er forskellige – måske kan vi lære noget af hinanden'. At der ikke er noget 'dem' og os'. Ca. 10 minutter. 
   
4. Del din skærm, og vis eleverne de to plakater – 'Den brede vej' og 'Den smalle vej'. Ca. 2 minutter.
   
5. Eleverne går ud i private rum/breakout rooms, hvor opgaven er, at de skal diskutere de to plakater. Ca. 15 minutter.    
   • Hvad er plakaten med den smalle vej et udtryk for?  
   • Hvor ser vi tegn på den smalle vej i samfundet?  
   • Hvad er plakaten med den brede vej et udtryk for?
   • Hvor ser vi eksempler på den brede vej i samfundet?
   • Hvor ser vi eksempler på 'den brede vej' i vores klasse? Kan vi blive endnu bedre til det?  

Aktiviteten er hentet fra Red Barnets materiale Alle Sammen. 

Formål  
Eleverne ser en videocase med en elev (skuespiller), der beskriver en følelse eller en situation. Eleverne skal derefter tage stilling til forskellige handlemuligheder. Det giver en god mulighed for at sætte ord på nogle af de uskrevne regler (normer), der kan være i klassen, og det kan være starten på en kulturændring.  

Fællesskabet i en klasse er afgørende for, om eleverne trives. Når fællesskabet er præget af en tryg og inkluderende kultur, er flere børn glade for at gå i skole. Kulturen bliver påvirket af mange ting – blandt andet de uskrevne regler, der er imellem børnene. En gang i mellem er det en god idé at sætte fokus på de uskrevne regler, så det bliver muligt at ændre dem.  

Tid: 20 minutter pr case  

Aldersgruppe: 
Mellemtrin og udskoling afhængigt af, hvilken case du vælger.   

Forberedelse  

1. Find den videocase, som du ønsker at bruge. 
2. Forbered en afstemning på fx Kahoot, Menti eller Polls i Zoom.  

Du finder videocases med tilhørende spørgsmål til afstemning længere nede på siden.  
  

Sådan gør I  

1. I mødes online, hvor du giver en fælles introduktion til øvelsen.  
   
2. Start med at fortælle, at eleverne selv er med til at skabe den kultur og det fællesskab, de har i klassen, og at det kan være en god idé ind imellem at stoppe op og tænke over, hvilke uskrevne regler der er i klassen. Hvis de uskrevne regler ikke fungerer for alle, kan det give mening at tale om dem og måske ændre dem. 3 minutter 
3. Afspil videocasen. 2 minutter 
4. Igangsæt den afstemning, som du har forberedt. Hør de elever, som selv har fundet på en handling. 5 minutter 
5. Tag en fælles dialog om casen. Du finder oplæg til dialog under hver case. 10 minutter 

Aktiviteten er hentet fra Red Barnets materiale Min Skole – Min ven.

Klassens klovn (mellemtrinet)

Afstemning: 

Spørgsmål: Hvad synes du, der skal gøres? 

Svarmuligheder (man må gerne kunne stemme på flere muligheder):  

1. Næste gang, jeg ser Rasmus grine og joke, mens han bliver slået, siger jeg fra på hans vegne. 
   
2. Jeg taler med Rasmus om, at det kan være svært at finde ud af, hvordan han har det, når han hele tiden laver sjov. 
   
3. I frikvarteret snakker jeg med nogle af dem, der er lidt hårde ved Rasmus, og siger, at de skal lade ham være i fred.
   
4. Find selv på en handling.  
   
   

Oplæg til dialog: 

• Hvor går grænsen i jeres klasse for, hvad der er sjovt? 
• Hvad skal der til for, at alle har det godt i jeres klasse? 

Telefonfis (mellemtrinet)

Afstemning: 

Spørgsmål: Hvad synes du, der skal gøres? 

Svarmuligheder (man må gerne kunne stemme på flere muligheder): 

1. Jeg taler med Freja om det, der er sket. 
   
2. Jeg fortæller Freja, at jeg også ville være blevet utryg, hvis det var mig, der havde fået de beskeder. 
   
3. Jeg hjælper Freja med at få alle klassens mobilnumre i hendes mobiltelefon, så hun altid kan se, hvem fra klassen der sender hende beskeder. 
   
4. Find selv på en handling.  
   
   

Oplæg til dialog: 

• Hvordan vurderer man grænsen for, om noget er sjovt? 
• Hvorfor blev Freja utryg? 
• Hvordan tror I, de fire drenge fra klassen havde det, da de sendte SMS’erne til Freja? 
• Hvordan tror I, de fire drenge havde det, da de blev ringet op af Frejas mor? 
• Hvilke konsekvenser har det for Freja, at hun har været udsat for telefonfis af den karakter? 
• Tror I, det har konsekvenser for de fire drenge?

Glade Line (udskoling)

Afstemning: 
Spørgsmål: Hvad synes du, der skal gøres? 

Svarmuligheder (man må gerne kunne stemme på flere muligheder):  

1. Jeg spørger Line direkte, hvordan det kan være, at hun altid griner og virker glad – også når hun ikke bliver behandlet ordentligt. 
   
2. Jeg fortæller Line, at jeg i hvert fald ville være blevet ked af det, hvis jeg blev kaldt øgenavne, og at det er o.k., hvis hun også bliver det.
   
3. Når jeg hører nogen tale negativt til eller om Line, siger jeg til dem, at det ikke er i orden at tale sådan om andre. 
   
4. Find selv på en handling.  
   
   

Oplæg til dialog: 

• Kan det virkelig passe, at Line slet ikke bliver ked af det, når hun bliver kaldt øgenavne, eller når drengene kommenterer på hendes udseende? 
• Hvorfor tror I, at Line altid griner? 
• Hvilken betydning har det, at man er tryg i et fællesskab som fx klassen? 
• Hvad skal der til for, at man tør vise, hvem man er, og hvordan man har det i klassen? 

At interessere sig for noget andet (Udskoling)   

Afstemning: 

Spørgsmål: Hvad synes du, der skal gøres? 

Svarmuligheder (man må gerne kunne stemme på flere muligheder):  

1. Vi prøver at finde noget andet end musik og fodbold at være fælles om en gang imellem. 
   
2. Vi undskylder for, at vi kom til at grine, og tager Frederik med i snakken. 
   
3. Vi husker at tage Frederik med i snakken, når vi snakker om musik. Og vi tager bedre imod Frederiks forsøg på at være med.  
   
4. Find selv på en handling.  

Oplæg til dialog: 

• Hvordan tror I, det er, når man pludselig ikke længere har samme interesser som dem, man er venner med/går i klasse med? 
• Kan man risikere, at Frederik stopper med at gå til rollespil, fordi han er bange for, at klassen synes, det er kikset? Og hvordan vil Frederik så få det i klassen? 
• Kan man tale sammen om noget, som man ikke selv er interesseret i, fordi den anden er interesseret i det? 
• Kan det styrke klassen, at eleverne interesserer sig for mange forskellige ting? 

Dette er en bearbejdet version af Red Barnets undervisningsmateriale Mobningens ABC. Vi har tilpasset det oprindelige undervisningsforløb, så det egner sig til onlineundervisning.  

'Mobningens ABC' tager afsæt i mobbeforskeren Helle Rabøl Hansens viden om og forklaringer på mobning. Forløbet sætter fokus på fællesskaber, der er under pres, og egner sig godt til at tale om svære emner, uden at det bliver for sårbart for den enkelte. 

Materialet består af fagbogen 'Mobningens ABC', fire noveller af psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen samt af fire små kortfilm af filminstruktøren Poul Erik Madsen.  

Tid: 12- 14 lektioner fordelt på 6-7 undervisningsgange.  

Aldersgruppe: 5.-7. klasse 

Sådan gør I: 

Her finder du de nye materialer fra Mobningens ABC, der egner sig til onlineundervisning.