Retten til et sundt og godt liv

Fortæl, at det i år blandt andet handler om, at børn har ret til et sundt og godt liv, fordi børn over hele verden har haft det ekstra svært i hele coronatiden.

Start med at høre et par af eleverne forklare, hvad en rettighed er, og supplér gerne, hvis det er uklart. Du kan fx bruge denne forklaring:

Hvis man har ret til noget, betyder det, at man har krav på, at noget skal være på en bestemt måde. Børns rettigheder er særlige regler, som er lavet for at passe godt på børn. Fx har alle børn ret til at få mad og tøj, ligesom de har ret til at bo et trygt sted med voksne, der passer på dem.

Tid: 30-45 minutter

Hvad er Børnekonventionen?
Forklar eleverne, at Børnekonventionen er et sæt regler, som er lavet for at passe på børn og unge. Fortæl dem, at rettighederne gælder for alle børn og unge under 18, og at næsten alle lande i verden har skrevet under på, at de vil overholde børns rettigheder. I Børnekonventionen står der fx, at børn har ret til at spise, lege, gå i skole og hvile sig. Der står også, at børn har ret til at mene noget og blive lyttet til.

Red Barnet har samlet, alt hvad der er værd at vide om Børnekonventionen, på vores hjemmeside, så det er nemt og enkelt at forstå.  

• Gå til siden 'Børnekonventionen', hvor en enkel udgave af Børnekonventionen findes.  
• Sammen med eleverne kan I nu trykteste jeres viden omkring Børnekonventionen.  
• Brug fem minutter på at gennemgå introduktionen på siden.  
• Gå nu til sektionen ’Spørgsmål og svar’, og brug spørgsmålene som grundlag for en lille quiz.  
• Spørg eleverne, hvad de tror, svaret er på de forskellige spørgsmål.  
• Læg gerne op til fælles diskussion af svarene.  
• Fold derefter svaret ud, og tal om, hvorvidt svaret var på rette vej.   
• Nogle af spørgsmålene er ret svære, og her kan svaret med fordel foldes ud tidligt og bruges til fælles at blive klogere på Børnekonventionen.  

Når I er færdige med ’Spørgsmål og svar’-quizzen, så besøg listen over rettigheder på samme side. Eleverne skal nu bruge ti minutter til at læse listen over rettigheder igennem. Saml op i plenum: 

• Er der nogen rettigheder, som eleverne lægger særligt mærke til?  
• Diskutér i plenum, hvilke rettigheder eleverne synes, er de vigtigste.   
• Prøv nu at finde frem til de rettigheder, der er vigtige for børns trivsel og sundhed.  
• Snak i klassen om elevernes bud og begrundelse for deres valg.   
• Bliv gerne på siden med Børnekonventionen. Den skal I bruge igen i næste øvelse.  

Saml op på øvelsen i klassen. Er der et mønster i de udvalgte rettigheder? Eller var elevernes bud meget forskellige? 

Tid: 45 minutter

Trin for trin:

• Forklar eleverne, at de nu skal lege en associationsleg med fokus på rettighederne i Børnekonventionen.  
• Eleverne skal sidde sammen i makkerpar. Hvert par skal have adgang til en computer og en telefon.  
• Den ene elev sidder med listen over rettigheder på computeren. Personen scroller op og ned på listen over rettigheder, og når makkeren siger stop, læser personen den rettighed, pilen lander på, højt for sin makker.   
• Den anden person lytter godt efter og skal nu finde på associationer med en ’emojirebus’, som personen synes, passer til rettigheden. Eleverne må bruge alle de tænkelige emojis, de kan komme i tanke om, så længe de kan begrunde, at de er relevante for rettigheden.  
• Eleverne skal forklare og begrunde deres valg over for hinanden.  
• Efter fem rettigheder bytter eleverne roller, så hvert makkerpar kommer igennem ti rettigheder. (Lander de på den samme rettighed flere gange, så brug i stedet rettigheden før eller efter på listen).   
• I kan også vende øvelsen om og lade den ene elev (i stilhed) udvælge en rettighed, som han/hun/hen laver en emojirebus ud fra, og som makkeren så skal gætte ud fra listen.

Afslut øvelsen med opsamling i plenum. Tal om, hvilke rettigheder som var lettest og sværest at udtrykke/gætte, og tal om, hvorfor det mon var sådan. Spørg eleverne, om øvelsen med at omsætte rettigheder til emojis gav mening i forhold til at forstå rettighederne lidt bedre.  

Tid: 45 minutter

Trin for trin:

• Opdel eleverne i grupper á 3-5 elever.
• Fokus på mig: Grupperne vælger fem børnerettigheder, som de mener, er vigtige for, at de selv har det godt.
• Fokus på os: Grupperne vælger fem rettigheder, som sikrer, at man har det godt med sin kammerat og omvendt.
• Fokus på verden: Grupperne vælger tre rettigheder, som de mener, er vigtige for menneskers sundhed og trivsel i hele verden.

Diskussionsspørgsmål:

• Hvad forstår I ved sundhed og trivsel? Og hvorfor har alle børn ret til et sundt og godt liv?
• Hvad har klimaet med vores sundhed at gøre og omvendt?

Forklar nu eleverne, at de skal prøve at undersøge og google sig frem til særlige afledte effekter af lockdown. Det kunne være sjove og overraskende konsekvenser af lockdown. Eleverne kan fx prøve at undersøge:

• Hvad gjorde COVID-19-lockdown ved vores trivsel og sundhed i Danmark?
• Motionerede vi mere? Spiste vi mere slik? Hvad med kontakten til venner og familie?
• Skete der noget interessant globalt, ved at skibstrafik næsten gik i stå under lockdown?
• Hvordan blev forureningen påvirket positivt/negativt af færre fly i luften under lockdown?
• Hvad med naturen og dyrelivet – skete der noget interessant her, ved at folk var mere hjemme, og der var færre biler på vejene?

Saml op i klassen, og snak om, hvordan børns rettigheder er en del af en større global sammenhæng. Diskutér, om der er erfaringer fra coronanedlukningen, som I gerne vil holde fast i for at sikre, at alle trives og har det godt i klassen.

Tid: 45-60 minutter

Læs, hvordan elever fra Danmark og Bangladesh oplevede coronanedlukningen, i bogen Corona-skygger. I kan læse historierne enten på dansk eller engelsk, og hvis I gerne vil gå i dybden med nogle af dem fx i dansk, er der udarbejdet et forslag til, hvordan I kan gøre det i 'Undervisningsvejledningen'. 

Diskussionsspørgsmål:  

• Når eleverne har læst udvalgte eller alle historier fra Coronaskygger, så bed eleverne reflektere over, hvad de tager med fra historierne.  
• Spørg eleverne om, hvilke børnerettigheder der er på spil i de forskellige historier. 
• Hvilke børnerettigheder oplevede eleverne selv var særligt relevante under coronanedlukningerne? Det kunne fx være retten til at gå i skole, retten til at have det godt, retten til at blive hørt.  

Forklar eleverne, at de skal prøve at undersøge og google sig frem til, hvilke positive eller særlige ting der skete, ved at verden lukkede ned. Det kunne være sjove og overraskende konsekvenser af lockdown. Eleverne kan fx prøve at undersøge:  

• Hvad gjorde COVID-19-lockdown ved vores trivsel og sundhed i Danmark?  
• Motionerede vi mere? Spiste vi mere slik? Hvad med kontakten til venner og familie?  
• Hvad med skolegang, børnearbejde og børns sundhed globalt set? 
• Skete der noget interessant globalt, ved at skibstrafik næsten gik i stå under lockdown?   
• Hvordan blev forureningen påvirket positivt/negativt af færre fly i luften under lockdown?  
• Hvad med naturen og dyrelivet – skete der noget interessant her, ved at folk var mere hjemme, og der var færre biler på vejene?  
• Hvad skete der med forbrug af Jordens ressourcer?  

Hver gang eleverne undersøger en konsekvens, skal de selv forholde sig aktivt til, hvad de tænker om det, og kunne gøre rede for det over for resten af klassen. 

Tid: 30-45 minutter

Klimakrisen er en af de helt store globale udfordringer, som børn og unge er særlig optagede af. Eleverne kender formentlig Greta Thunberg og hendes kamp for at få verdens ledere til at tage klimakrisen alvorligt.   

Klimakrisen er en reel trussel mod børns basale rettigheder, som de står beskrevet i FN’s Børnekonvention, der giver børn ret til et sikkert hjem og en tryg opvækst med adgang til sundhedsydelser, mad og uddannelse. 

Diskutér i klassen, hvilke børnerettigheder der er på spil, siden klimakrisen kaldes en børnerettighedskrise. Hvordan hænger tryg og sikker opvækst, adgang til skole, mad og vand sammen med naturkatastrofer, tørke og oversvømmelser?   

Vi kan alle gøre en forskel, og alle handlinger (store og små) tæller i kampen for at bekæmpe klimaudfordringer. Herunder er der eksempler på aktiviteter/handlinger, I eventuelt kan gøre sammen i klassen:  

• Gå på affaldsjagt sammen på skolens område eller i byen, og gør noget godt for lokalmiljøet. Tag gerne fotos, og send dem til den lokale avis med et par sætninger om jeres aktion. 
• Lav jeres egne stofposer af gamle T-shirts/jeans/tæpper, så I ikke behøver at købe plasticposer, hver gang I skal handle.  
• Tag cyklen frem for bussen – også selvom det måske regner.  
• Tal med jeres elevråd om, hvad skolen kan gøre sammen for at blive mere klimavenlig.  
• Skriv et brev til jeres nye lokalpolitikere om, hvilke klimatiltag de skal arbejde på.    

Rund af med at tale om, hvilke idéer der kunne være gode at arbejde med. (Ovenstående liste er bare forslag til inspiration). Måske er der andre og bedre idéer, I kan komme på sammen.  

Vælg 2-3 idéer, som klassen gerne vil arbejde videre med frem til fx juleferien. Bring også gerne idéer med til elevrådet på skolen, så det måske kan blive en fælles indsats for hele skolen.  

Tid: 45 minutter.

Trin for trin:  

• Tal med eleverne om, hvilke unge mennesker de kender, som kæmper for en sag, de brænder for. Fx aktivister som Greta Thunberg, Malala Yusafzai, sangere, skuespillere eller influencere.  
• Bed eleverne finde eksempler på unge aktivister, som eleverne personligt beundrer, og bed dem forberede et kort oplæg om, hvorfor de beundrer lige netop dette menneske.  
• I oplægget skal eleverne komme ind på:
  • Hvorfor deres budskab er vigtigt.  
  • Hvilke rettigheder eller måske verdensmål som personens budskab/kamp handler om. 
• Lad eleverne fremlægge de små oplæg for hinanden (evt. i mindre grupper, hvis det bliver for meget at tage alt i plenum). Spørg derefter eleverne, om de kan se et mønster i de temaer og rettigheder, som de har valgt at fremhæve.  

Forklar eleverne, at de nu skal prøve at være ’aktivister’ for en god sag. Eleverne skal forestille sig at lave et Insta-takeover for Red Barnet. Altså, at de får lov til at bruge Red Barnets Instagram-profil for én dag. De skal derefter komme med deres bud på et godt, informativt og inspirerende budskab, som passer til en børnerettighedsorganisation som Red Barnet. Der er følgende krav til opgaven:  

• Budskabet skal indeholde en børnerettighed fra Børnekonventionen. 
• Budskabet skal linke til eller omhandle en aktuel situation – det kunne fx være Afghanistan, klima eller corona.  

Eleverne kan fx lave et opslag på deres egne konti og tagge med #RedBarnet #Børnerettighedsdagen #Børnsrettigheder #Børnharselvfølgeligret. (Så samler vi i Red Barnet efterfølgende op på elevernes bud i forbindelse med evaluering af Børnerettighedsdagen).  

Tid: 60-90 minutter.

Trin for trin:

• Inddel eleverne i seks grupper. 
• Fortæl eleverne, at alle grupper nu sammen skal komme i mål med at holde et kort oplæg om Red Barnets indsats i Afghanistan ud fra seks forproducerede slides. 
• Vis PowerPoint-præsentationen kort på smartboardet, og fortæl eleverne, at hver gruppe får ansvaret for at skrive noter til en slide (evt. researche ekstra informationer).  
• De skal ikke nå at læse indholdet, de skal bare få et indtryk af, hvordan de forskellige slides ser ud. 
• Eleverne får nu 30-45 minutter til fælles forberedelse i grupperne, og når tiden er gået, skal klassen hjælpe hinanden med at fremlægge oplægget for dig/hinanden.