Den store prøve

Video: Den store prøve (41:58 min.)

Her kan du finde fakta om alkoholmisbrug i familien og generelle informationer om alkohol.

Et liv med alkohol

Mange forældre elsker at drikke rødvin fredag aften efter en lang arbejdsuge. Eller de inviterer venner på besøg og drikker øl eller vin til maden og får måske cognac til kaffen. Og de fleste bliver i godt humør. Griner, råber måske højt og er glade for hinanden.

Andre kan blive kede af det, for alkohol kan forstærke folks følelser. Næste dag har de så måske ondt i hovedet, de er trætte og måske lidt irritable. De har tømmermænd. Der er ikke noget galt i at drikke alkohol engang imellem. Men hvis det sker for tit eller hver dag, er det galt.

Misbrug går ud over børn

Når forældre drikker for meget, har de svært ved at være forældre. De er afhængige af alkohol både fysisk og psykisk og kan ikke overskue hverdagen og deres børn. Deres humør svinger, og ofte hævder de, at de ikke drikker. Også selv om det er tydeligt for de fleste, at de drikker for meget.

Et barn eller en ung med alkoholiserede forældre kan i perioder blive vred, skuffet eller sur. Det er helt naturligt. Og det er let for barnet eller den unge at komme til at overtage de roller, forældrene burde have. Børn og unge af alkoholiserede forældre bliver ofte små voksne, der tager sig af indkøb, søskende og madlavning. Det er meget at skulle overskue, når man egentlig bare skulle koncentrere sig om at være sammen med venner, gå i skole og lave lektier.

Ikke børns skyld

De fleste børn og unge af alkoholiserede forældre skammer sig og synes ikke, at de er gode nok. Mange føler, at det er deres skyld, at deres forældre drikker. Det er det ikke! Men ofte tænker de, at hvis de havde gjort noget anderledes, ville deres far eller mor nok ikke drikke. Sådan er det heller ikke! Det er voksnes ansvar, at de drikker. Ikke børn og unges!

Måske holder far eller mor op med at drikke en dag. Det siger alkoholikeren i hvert fald ofte, at han/hun vil. Men det bliver kun sjældent virkelighed. Derfor skal de fleste i behandling. Og de skal have hjælp til at komme det. Men det er ikke børns og unges ansvar, at alkoholiserede voksne kommer i behandling. Det er deres eget og andre voksnes ansvar.

Som barn eller voksen skal man sige højt, at der er brug for hjælp til familien. Og det er vigtigt, at det er en voksen, man snakker med. Det kan være en lærer, en pædagog, et familiemedlem eller bare en, man har tillid til.

Unge drikker for meget

Du er måske en del af en rekord. Danske unge er dem, der drikker mest i Europa. Det viser en undersøgelse, Institut for Folkesundhed har lavet (2012). Man har spurgt børn og unge i 5., 7. og 9. klasse om, hvor meget alkohol de drikker. Og her kommer danske unge ind på førstepladsen.

Måske vil du gerne være med at beholde den rekord og synes, at det er smart at drikke. Du ved, at ældre elever på skolen drikker, eller du kender andre unge, der drikker. Hver tredje danske ung har prøvet at være fuld som 13-årig. Men så smart er det altså heller ikke.

Giver skader på hjernen

Det er faktisk ikke klogt at drikke alkohol så tidligt. 13-åriges hjerner er ikke færdigudviklet. Pandelapperne i hjernen styrer menneskers selvkontrol, og derfor kommer nogle galt afsted, når de drikker. Alkohol præger nemlig pandelapperne. Pandelapperne er først helt udviklede, når du bliver 18-20 år.

Det er værd at huske, selv om dette materiale ikke handler om dit alkoholforbrug, men om voksnes. Som du har læst, vokser cirka 120.000 børn og unge i alderen 0-18 år op i familier med alkoholmisbrug. Mange af dem føler skam og føler sig svigtede af deres mor eller far, og de har svært ved at få et normalt børne- og ungdomsliv med venner, skolegang og fritidsinteresser.

For nogle unge går det endda værre. De får psykiske lidelser – det drejer sig om cirka hver tiende, hvis mor eller far har alkoholproblemer. Børnene har også større risiko for at opleve vold i familien. Endelig begår flere børn af alkoholmisbrugere selvmord end de, der vokser op i familier uden alkoholproblemer.

Sig det som det er! Hvad enten du selv eller en i familien har et alkoholmisbrug. Tøv ikke! Det er altid godt at tale med nogen – gerne en voksen – om det, der er svært.

Her er der gode råd til, hvor du kan henvende dig, hvis I har brug for hjælp. Eller hvis en god ven har brug for støtte og hjælp. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er dit ansvar at sørge for en god vens trivsel. Det er voksnes ansvar.

Alkolinjen
www.alkolinjen.dk
Gratis anonym rådgivning per telefon. Ring til 80 200 500 og tal med en professionel rådgiver. Her kan børn og unge, der har far eller mor med alkoholmisbrug, få gode råd.

Børnetelefonen
www.bornetelefonen.dk
Her kan børn og unge få hjælp til en hel masse – også om alkohol og misbrug. Ring til Børnetelefonen på tlf. 116111.

God alkoholkultur
www.goda.dk
Tips til unge om alkohol, fester og venner.

De drikker derhjemme – Københavns kommune
www.dedrikkerderhjemme.dk
Dette site er for børn og unge i Københavns Kommune. Her kan du få hjælp og anonym rådgivning.

Netstof – om stofmisbrug
www.netstof.dk
Her kan du læse meget mere alkohol og stoffer.

TUBA – for børn af alkoholmisbrugere
www.tuba.dk
Hvis du eller en ven har forældre, der drikker for meget, kan du få hjælp her. TUBA er en forkortelse af Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere.

Alateen
www.alateen.dk
En side med tilbud om hjælp og netværk, hvor unge kan mødes og udveksle erfaringer, hvis de har familiemedlemmer eller venner, der drikker. Hører ind under organisationen Al-Anon.

Handlingen i filmen fortælles kort her. Du kan også se, hvilke skuespillere der er med i filmen.

Kort om handlingen

'Den store prøve' handler om pigen Emma, der bor sammen med sine forældre og hunden Sif i en flot villa. Emma har tidligere gået til svømning og badminton, men har meldt fra. I filmens begyndelse går hun til håndbold, og hendes far, Martin, skal køre hende til træning. Undervejs til træning forstår både Emma og seerne, at Martin har et alkoholproblem, da han har medhør på en telefonsamtale med sin arbejdspartner.

Da Martin har afleveret Emma ved håndboldklubben og vil køre videre, er han tæt på at påkøre en pige og hendes mor, der også er på vej til træning. Martin reagerer aggressivt og skælder ud. I omklædningsrummet oplever Emma det ubehagelige, at flere af de andre piger udtrykker, at de ikke må køre med Emmas far. Det er med andre ord kendt, at Martin drikker.

Hjemme i haven forsøger Emma at få moren til at køre. Da moren forstår grunden til spørgsmålet, vil hun ikke. Hun er solidarisk med sin mand. Det får Emma til at stoppe til håndbold. Beslutningen fortæller Emma til moren og faren under en middag i hjemmet. Martin bliver vred, men moren foreslår, at Emma kan gå til hundetræning med Sif hos Karl, der er Martins bror.

Martin er vred og forlader middagsbordet, men familien møder op hos onkel Karl. Her tager Martin imod et krus kaffe, men med et toiletbesøg som undskyldning går han tilbage til bilen for at drikke en øl.

Konflikten optrappes

Emma forstår lidt efter lidt, at hun selv må handle, for hendes forældre vil ikke lytte. Derfor står hun op en nat og tømmer alle Martins mere eller mindre godt skjulte flasker ud i vasken. Næste morgen udebliver reaktionen ikke, for Martin skælder Emma ud. Det er nu klart, at oprøret er i gang. Filmens konflikt optrappes.

Det bliver nu tydeligt, at Emma ikke kan klare opgaven alene, for på vej til den afgørende prøve med Sif falder Martin i søvn bag rattet. Kun Emmas råb og reaktion forhindrer den helt store katastrofe, men de kommer for sent. Da Martin overfuser dommeren, vælger Emma at gå. Hun har dog fundet en ven, der bakker hende op, nemlig onkel Karl.

Under en sejltur på en skovsø lægger Emma kortene på bordet for Karl, og han lover at hjælpe. Inden da skal Emma dog hjælpe Karl, for han har sukkersyge og går kold, mens de sidder i båden. Emma må ro dem ind til bredden.

Karl overtager køreturen til hundeprøven, men da Martin står og venter på Emma og Sif og ikke ved, at Karl skal køre dem, nærmer vi os filmens klimaks. Da de er kørt, er Martin tydeligt vred og kører til familiens sommerhus for at kvæle nederlaget med alkohol.

Moren kommer hjem og fornemmer, at noget er forkert. Mens Emma, Sif og Karl er på vej hjem efter den succesfulde hundeprøve, beslutter moren, at de skal til sommerhuset. Det har Martin ellers forsøgt at forhindre ved at punktere familiens bil, men Karl kører dem.

I en følelsesladet scene i sommerhuset tigger moren Martin om at gå i behandling. Men Martin lytter ikke til hende, og det får moren og Emma til at forlade sommerhuset.

Næste dag kommer Martin hjem og vil sige undskyld. Men moren har langt om længe taget Emmas parti og besluttet sig. Martin står nu alene tilbage og skal foretage et valg: familien eller alkohol.

Fakta om filmen

Instruktør: Lars K. Mikkelsen
Manuskript: Rune Lünell og Lars K. Mikkelsen
Producere: Carsten Holst & Jesper Jarl Becker
Klipper: Bodil Kjærhauge
Fotograf: Thomas Gerhardt, DFF
Lyddesign: Alex Pavlovic
Komponist: Kristian Eidnes Andersen
Produktionsselskab: Mica ApS, Globus ApS

Medvirkende

Emma: Petra Scott Nielsen
Far: Henning Valin Jakobsen
Mor: Laura Bach
Karl: Søren Pilmark
Dommer: Nicolai Dahl Hamilton
Træner: Søren Penny Laursen
Håndboldpiger: Alberte Ingebrigtsen, Caroline Leander Henningsen, Cecilie Borup Simonsen, Alexandra Woolridge, Emilie Staal, Emma Rose Penny Laursen, Frederikke Wichmann og Hannah Veyhe.

Mød fotografen Thomas Gerhardt, der har stået bag kameraet til 'Den store prøve'.

Navn: Thomas Gerhardt
Alder: 40 år
Uddannelse: Uddannet fra Danmarks Radio (1996) og fra Den Danske Filmskole (2003).
Film: Thomas har været fotograf på en lang række film, blandt andre 'Den perfekte middag' (2013) og 'Loftet' (2013), som også er undervisningsfilm produceret til Red Barnet. 

Hvordan forbereder du dig på optagelserne?

Først læser jeg manuskriptet nogle gange, og så begynder jeg at se scener for mig. Derefter snakker jeg med instruktøren og scenografen, og sammen går vi manuskriptet igennem, så jeg kan høre om ideerne og tankerne bag det.

Manuskriptet er som en åben bog, hvor der oftest ikke er beskrevet perspektiver, følelser og locations (steder, hvor vi skal filme). Dem skal vi så forsøge at skabe. Vi kigger på billeder, malerier eller brudstykker af film, der rammer noget, vi godt selv kan lide. Så ser vi på, hvad vi kan bruge og blive inspireret af.

Instruktøren fortæller om, hvordan han ser de enkelte scener, for manuskriptet består mest af replikker, og der er meget få regibemærkninger, så vi er nødt til at snakke alt igennem. Hvis scene er det? Hvem skal vi fokusere på?

Hvordan ser en typisk dag med optagelser ud?

Instruktør, indspilningsleder og fotograf arbejder tæt sammen på optagelserne. Naturligvis sammen med skuespillerne. Vi ankommer til location (indspilningsstedet) kl. 8, hvor indspilningslederen giver en briefing, det vil sige fortæller om dagens forløb.

Dagen før har vi fået udleveret et dagsprogram, hvor der er tidspunkter, der skal overholdes osv. På forhånd er der lavet en skudplan over, hvad vi kan tænke os, så vi begynder for eksempel med at kigge på de rum i et hus, hvor der skal filmes. Vi kigger også på, hvor skuespillerne skal stå/være, når de siger deres replikker, og så laver vi en prøve, hvor de blot står. Siden bygger vi så langsomt replikker på, og der bliver sat lys.

Fortæl kort om handlingen i 'Den store prøve', sådan som du ser den

Filmen handler om en pige – Emma – som er klar over og meget bevidst om, at faren er alkoholiker. Hun får større og større behov for at reagere, fordi presset udefra forøges. Hendes håndboldveninder vil nemlig ikke længere køre med hendes far til kamp.

I hjemmet prøver moren at opretholde facaden og normaliteten. Det sker på trods af, at Emma flere gange forsøger at få hjælp. Forgæves. Men da Emma dropper håndbold, kommer moren indirekte til at hjælpe hende, da hun foreslår, at Emma skal føre familiens hund op til den store hundeprøve.

Emmas onkel Karl hjælper hende med hundetræningen. I filmens nøglescene – i skoven – siger Karl, at man kan vælge. Selv om man kan være handlingslammet på grund af forhold, der synes uløselige, kan man altid træffe et valg og komme videre. Det gælder for både Emma og Martin.

Hvilke indstillinger og kameravinkler arbejder du med i 'Den store prøve'?

I 'Den store prøve' vil vi gerne prøve at etablere, at der på flere måder er tale om en normal familie. Så derfor ser vi først huset, Emma og hunden i overblik.

Samtidig skal vi have fortalt, at der er noget galt – at noget er unormalt. Det gør vi ved at følge hovedpersonen Emma meget tæt. Vi skal se, hvordan hun reagerer på situationer, så ofte går vi tæt på hendes ansigt. På den måde kan seerne opleve, hvordan hun reagerer, og hvad hun føler.

Men der er også en scene, hvor vi ser Emma gennem en bilrude, og her er formålet at vise, at hun er eftertænksom. Og når hun filmes fra ryggen i omklædningsrummet, er det for at vise, at hun er alene i verden, og der er afstand til veninderne.

Når en veninde derefter siger højt og tydeligt, at hun ikke må køre med Emmas far, ser vi igen Emma close- up. Vi ser hendes reaktion.

I den centrale scene i skoven starter vi stort, men efterhånden som samtalen tilspidses, går vi tættere og tættere på personerne og laver nærbilleder. Ved at komme helt tæt på deres ansigter, øjne og reaktioner skærpes seernes opmærksomhed.

Vi bruger også mange andre virkemidler – dog kun håndholdt kamera én gang i filmen. Det er på parkeringspladsen, da faren og Emma kommer for sent til hundeprøven. Vi valgte det, fordi situationen er kaotisk, og faren er fuld.

'Den store prøve' har et mere lyst udtryk end både 'Den perfekte middag' og 'Loftet'?

Ja og nej! Det er et bevidst valg, at der er meget lyst, når vi vil vise det perfekte og drømmen om en lykkelig familie, det vil sige morens desperate forsøg på at opretholde facaden og den gode stemning. Men når faren går ned i kælderen, er der gule farver, og der kommer meget lidt lys ind.

I drukscenen i sommerhuset er der også meget mørkt. I det hele taget arbejder vi med forskelle. Når vi viser Emma, sker det i øjenhøjde, mens forældrene nærmest kigger ned på hende.

Hvordan ser du de tre film samlet? Vil du prøve at sætte ord på det?

Der er tale om alvorlige problemer i forhold til børn og unge: vold i familien, psykiske sygdomme og alkoholmisbrug i familien. Faresignalerne vises, og hovedpersonerne i filmene får nogle voldsomme oplevelser eller måske endda traumer for livet.

Heldigvis er der værktøjer og redskaber, som hovedpersonerne i de tre film kan bruge. Der er håb, og filmene viser, at man kan handle, og at der altid er hjælp i nærheden. Det skal man huske, hvis man har problemer. Der er altid nogen, der kan hjælpe med at få sat perspektiver og ord på situationen. Og det giver styrke til at handle.

Lær om films virkemidler, for eksempel billeder, bevægelse, lyd, beskæring og synsvinkel. Du kan også få links til steder, hvor du får idéer til, hvordan du laver din egen film.

De filmtekniske begreber og virkemidler er gode at kende, når I ser og analyserer film. Her er nogle af de vigtigste.

Synsvinkel

Normalperspektiv: Når seere af filmen er på samme niveau som personerne/skuespillerne i filmen. Man er i øjenhøjde. Det er den mest almindelige kameravinkel, og den bruges i mange scener.
Fugleperspektiv: Som når en fugl ser ned på jorden, det vil sige, når der filmes fra et højt niveau. Det bruges ofte til at give overblik – for eksempel over byer eller kørende biler.
Frøperspektiv: Når man filmer nedefra, sådan som en frø ser på mennesker og verden. Det kan bruges til at fremstille en person som magtfuld, uhyggelig og truende.

Fortæller

Alvidende: En, der kan overskue handling, personer, tid og sted og således kan overskue det hele.
Registrerende: Forsøger at være neutral og realistisk. Og der bruges ikke mange tekniske virkemidler.
Personal: Seerne oplever filmens handling ud fra få personers verden. Og seerne får ikke mere at vide, end personen/skuespilleren ved i forvejen.
Fortæller: Se voice-over under Lyd.

Billedbeskæring

Heltotal: Giver oversigt over personer, sted og miljø.
Total: Mindre overblik end heltotalbilledet, men giver stadig overblik. Bruges ofte som indgang til en scene.
Halvtotal: Går tættere på og viser kun de mest aktive dele af personerne.
Halvnær: Viser kun personerne fra taljen og opefter. Kaldes også brystbillede. Det er meget brugt ved dialoger.
Nær: Når kun ansigtet ses, og reaktioner og mimik er meget tydelige.
Ultranær (close-up): Meget tæt på – seerne ser kun detaljer: øjne, læber, hænder eller lignende.

Bevægelse

Panorering: Kameraet bevæger sig vandret om sin egen akse. Det bruges til at følge ting eller mennesker, der bevæger sig eller til at præsentere filmens miljø.
Zoom: Man kan zoome ind eller ud og for eksempel fokusere på en detalje.
Tilt: Når kameraet bevæger sig lodret opad eller nedad.
Håndholdt kamera: Kameraet holdes i hånden og ikke på stativ. Har været anvendt i mange danske film siden 1995.

Lyd

Reallyd: Den lyd, der var, da man optog filmen.
Lydeffekter: Den lyd, man lægger på, efter at optagelserne er afsluttede.
Synkron: Når læbernes bevægelser følger lyden.
Voice-over: Indtaling af kommentar eller lignende, hvor man ikke ser den person, der taler.
Underlægningsmusik: Bruges til at skabe stemninger.

Klipning, indstilling og scener

Hvis man sammenligner film med bøger, kan man sige, at en indstilling er en sætning, en scene er et afsnit, og en sekvens er et kapitel.

Indstilling: De enkelte optagelser af filmen, og man taler om lange og korte indstillinger. Hvis der er tale om mange korte, er det for at skabe spænding. Ved lange indstillinger dvæler man ved stemning, indhold og personer.
Scene: Ofte en afsluttet del, der foregår et bestemt sted. Det er flere indstillinger/billeder, der foregår på samme sted og på samme tid.
Sekvens: Flere scener, der tilsammen udgør et hele.
Synlig og usynlig klipning: Synlig klipning skaber nye betydninger og føjer nyt til handlingen gennem klipningen. Derimod er det ikke meningen, at seeren skal bemærke usynlig klipning.

Vær opmærksom på, at der ofte er meget symbolik i film. Personer, ting og farver kan betyde mere end det, de blot er eller forestiller.

Modeller

Man kan bruge forskellige modeller, når man skal analysere noveller, romaner og film. To af dem forklares her.

Berettermodellen: En model for, hvordan man kan analysere en bog, et teaterstykke eller en film. Der er følgende dele: anslag (interessen skabes), præsentation, uddybning, point of no return (den foreløbige kulmination, så man simpelthen må se/læse resten), konfliktoptrapning, klimaks (højdepunkt) og udtoning. Man bruger ofte modellen til strukturanalyse eller kompositionsanalyse. Hvordan er filmen fortalt? Hvad kommer i hvilken rækkefølge? Nogle kalder også modellen for Hollywoodmodellen.
Aktantmodellen: En model til analyse af personernes roller i bøger, film og så videre. Man kalder rollerne for aktanter. Man arbejder med seks roller/aktanter i modellen: giver, objekt, modtager, hjælper, subjekt og modstander.

Her kan du få meget mere at vide. Der er henvisninger til film og gode links.

Fortællinger og forum

På www.hope.dk/ung/fortaellinger og www.tuba.dk/ung-til-ung kan du læse unges egne fortællinger og deltage i snakken om børn og unges erfaringer.

Links

Red Barnet
www.redbarnet.dk
Klik ind på dette site, hvis du vil vide mere om Red Barnet, der står bag dette materiale.

Red Barnet Ungdom
www.redbarnetungdom.dk
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for børns rettigheder.

Bøger om alkohol

Dorthe Boss Kyhn: 'Øl, vin, vodka og små grå'. CDR, 1999.

'Børns tanker om alkohol' (samlet af Grethe Dirckinck Holmfeld). Blå Kors, 2004.

Louis Jensen: 'Den meget tørstige mor'. Høst & Søn, 2005.

Anne Lilmoes: 'Den værste hemmelighed'. Høst & Søn, 1998.

Peter Olesen m.fl.: 'Børn af alkoholikere'. Kroghs Forlag, 2001.

Uffe Rasmussen: 'Ingen må vide det'. CDR, 2004.

Bøger om film

Lise Marie Henderson: 'Mere om medier'. Dansklærerforeningen, 2012.

Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen: 'Film i øjet'. Dansklærerforeningen, 2005.