Børns rettigheder

Velkommen til arbejdet med ’Børns rettigheder ... beskytter dig mod mere, end du tror’. Her i undervisningsvejledningen er der korte, didaktiske overvejelser over, hvordan du kan arbejde i din klasse med bogen 'Børns rettigheder... beskytter dig mere, end du tror'.

Undervisningsmaterialet består af bogen ’Børns rettigheder ... beskytter dig mod mere, end du tror’ og det tilhørende materiale på elevsiden. Under 'Aktiviteter' finder du elevaktiviteterne, der knytter sig både til elevsiden og bogen.

Lær eleverne at sætte grænser og søge hjælp

Med dette undervisningsmateriale kan du være med til at klæde dine elever på til at forstå, hvilke rettigheder de har – og hvordan de kan bruge dem i hverdagen.

Kun cirka 25 procent af de danske børn og unge under 18 år kender til børns rettigheder. Næsten hver anden kender overhovedet ikke børnekonventionen. Det er derfor Red Barnets håb, at materialet kan bidrage til øget fokus på børns rettigheder – både i undervisningssammenhænge og uden for skolens mure.

Tematikken 'børn og unges rettigheder' er vigtig at kende. Det er de færreste danske børn og unge, der kender til børnerettigheder og børnekonventionen. I 2014 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF, at kun 4 procent af alle børn og unge i Danmark ved ’meget’, og 19 procent ved ’noget’ om børnerettigheder. Hele 46 procent siger, at de ikke har nogen viden om børnekonventionen.

Det er derfor de færreste danske elever, der ved, at de har rettigheder, og kan bruge dem, hvis de bliver behandlet forkert. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved. Det er formålet med materialet.

Bogen og det supplerende materiale på elevsiden giver nemlig viden om børnekonventionen og børnenes rettigheder. Eleverne lærer med andre ord, at de har rettigheder og ret til at handle, hvis deres rettigheder krænkes.

Både i bogen og på elevernes side her på skolesitet får eleverne konkrete redskaber, så de kan handle, hvis deres rettigheder ikke respekteres. 

Målgruppen er elever på mellemtrinnet. Bogen er delt op på den måde, så klassen kan læse opslag selvstændigt, så læseudfordrede ikke knækker halsen på nogen tekster.

I bogen er der følgende tematikker og fokuspunkter:

• Retten til at være den, du er: om konfirmation, nonfirmation og retten til at bære tørklæde på trods af manglende accept.
• Retten til at udtrykke sig: om at udtrykke sig gennem tegninger.
• Retten til at blive hørt: om skilsmisser.
• Du har ret til: billedopslag.
• Retten til et privatliv: om at mene noget og om at være privat eller ikkeprivat.
• Tegneserie på fire opslag: om Red Barnets start og hvorfor grundlæggeren gerne ville hjælpe børn i nød.
• Retten til at blive behandlet godt: om fysisk og psykisk vold – eksempler fra brevkasse for børn.
• Retten til at voksne passer på børn og unge: om anbragte børn.
• Retten til at sige sin mening – og respektere andre: om demokrati og elevråd.

Supplerende materiale

På elevsiden er der masser af andet materiale, der supplerer bogen. Der er videoer, tekster om privatliv, vold, skilsmisse og et interview med et aktivt elevråd samt en billedserie om at bo på døgninstitution. På den måde er der tale om et samlet og integreret materiale i form af bogen og elevsiden, og der er inddraget forskellige medier.

'Børns rettigheder... beskytter dig mere end du tror' er udarbejdet med folkeskolens formål og Fælles mål for øje.

Klassen kan arbejde med forløbet i dansk under kompetenceområdet 'kommunikation' og 'læsning'. I forløbet arbejder eleverne med retten til at udtrykke sig og diskuterer undervejs i forløbet kommunikation, kropssprog og personlige grænser i sociale situationer. Eleverne lærer om deres rettigheder ved at læse multimodale tekster. De skal eksempelvis se videoklip, læse fagtekster og løse små opgaver, som hver på forskellig vis handler om børns rettigheder.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan eleverne arbejde med forløbet under både 'sundhed og trivsel' og 'køn, krop og seksualitet'. I 'Børns rettigheder... beskytter dig mere end du tror' skal eleverne opnå viden om børns grundlæggende rettigheder. Forløbet handler særligt om børns rettigheder i forhold til tryghed, mobning og fysiske, psykiske og digitale grænser. Eleverne skal forstå, at børns rettigheder er vigtige for elevernes egne liv og trivsel. Undervisningen skal styrke elevernes modstandsdygtighed i situationer, hvor deres rettigheder ikke bliver respekteret.

Brug også gerne forløbet i historie under 'kronologi og sammenhæng'. Eleverne arbejder med at forstå historiske aspekter af, hvordan børns rettigheder er blevet til. På den måde bliver eleverne mere bevidste om sammenhængen mellem samspillet mellem dansk historie og omverdenen.

To dobbelte lektioner er minimum for at arbejde seriøst med rettigheder. Det giver tid til at læse i bogen og se nogle af de tilhørende materialer på elevsiden.

Det er ikke meningen, at eleverne skal lave alle aktiviteter. Vælg de opgaver, som passer til jeres tidsforbrug og din klasse. Vi anbefaler, at klassen arbejder med én indledende aktivitet og én af de evaluerende.

Nogle af temaerne kan måske komme meget tæt på nogle elever – det gælder f.eks. temaerne om skilsmisse, vold og grænser. Det er derfor vigtigt, at du som lærer hele tiden er til stede under aktiviteterne og gør eleverne opmærksomme på, at de også har ret til ikke at sige noget.

Udsatte børn skal have hjælp

I bogen er der gode råd til, hvad eleverne kan gøre, hvis deres rettigheder krænkes. Først og fremmest bør de kontakte voksne, de har tillid til. Alternativt kan de ringe eller skrive til Børnetelefonen. Telefonnummer og webadresse står på elevsiden. Hvis en elev betror sig til dig og fortæller om alvorlige svigt og overgreb, kan du få gode råd her til, hvordan du laver en underretning. 

På Børnerådets site kan du også finde en masse ny viden om børnekonventionen og børns situation i Danmark – og elever kan finde en masse godt stof om børns rettigheder på Børneportalen.

Herunder er der en række aktiviteter, som knytter sig både til bogen ’Børns rettigheder…beskytter dig mere, end du tror’ og til elevsiderne. Aktiviteterne er formuleret i et sprog, der henvender sig direkte til eleverne. Det er derfor oplagt at printe de aktiviteter, som du vil give til eleverne.

Introduktion til eleverne

Du har ret til meget. Du har nemlig rettigheder, så du kan gå i skole og få noget at spise, og du har ret til at mene noget. Du har ret til privatliv, og det betyder for eksempel, at du gerne må lukke døren til dit værelse. Og måske vigtigst af alt: Du har ret til at få hjælp, hvis du ikke har det godt, eller hvis nogen overskrider dine grænser. Alt dette står i børnekonventionen, der er en lang række rettigheder for børn.

Find ud af mere om børns rettigheder i bogen ’Børns rettigheder ... beskytter dig mod mere, end du tror’ og på elevsiden.

Her er en række aktiviteter til bogen. Du skal ikke lave alle opgaver. Aftal med din lærer, hvad du skal lave. Du skal vide, at du altid har ret til at sige fra, hvis der er emner, du ikke har lyst til at tale om foran hele klassen.

1. Inden du går i gang med bogen

Lav et tankekort!

1. Skriv 'Det har jeg ret til' i tankekortet. Ud for stregerne skriver du alle de ting, du synes, at du har ret til.
2. Skriv nu 'Rettigheder' i tankekortet. Ud for stregerne skriver du alle de ting, som du mener, er rettigheder.
3. Er der forskel på det, du har skrevet til opgave nr. 1 og 2? Eller er det det samme? Snak i klassen om at have ret, at have ret til noget og at have rettigheder. Er der forskel på de tre ting?
4. Se på bogens forside og titel. Læs bagsideteksten. Hvad synes du om bogens titel? Hvad får den dig til at tænke på?

2. Retten til at være, den du er: side 4-7

1. Lav en afstemning i jeres klasse. Hvor mange skal konfirmeres, og hvor mange skal ikke? Bagefter diskuterer I jeres valg i klassen. Hvorfor har I valgt sådan? Læs eventuelt Lulus, Ediths og Jakobs udtalelser igen, før I diskuterer. Brug gerne deres udtalelser, når I diskuterer.
2. Er der forskel på at gå med tørklæde og på at gå med kasket? Hvorfor? Hvorfor ikke? Bagefter snakker I om jeres holdninger. I skal inddrage Yasmins historie og rettigheder i diskussionen.
3. At have ret til at være den, du er, handler om mange andre ting end religion. Hvordan med det tøj, man går i, den frisure, man har, eller den musik, man hører? Er det altid let at se ud, præcis som man vil? Kan I komme med eksempler, hvor det kan være svært? Snak om det i klassen.

3. Retten til at udtrykke sig: side 8-9

1. Læs Mathildes og Benjamins udtalelser. Er de enige om alt? Hvad er de enige om, og hvad er de uenige om?
2. Lav en tegning, der både viser følelser og rettigheder. Lad dig eventuelt inspirere af de tegneopgaver, du kan finde på elevsiden under ’Street art og tegning’.
3. Lav en liste over andre måder end tegninger at udtrykke sig på. Hvor mange kan du komme i tanke om?
4. I bogen står der, at man skal respektere andres meninger. Hvad vil det sige? Skal man acceptere alt? Diskutér i klassen, om der er grænser for respekt for andres holdninger og accept.

4. Retten til at blive hørt: side 10-11

1. Brug internettet, og klik ind på Danmarks Statistik for at finde ud af, hvor mange der bliver skilt i Danmark. Lav derefter en undersøgelse i en klasse på skolen. Hvor mange i klassen har forældre, der er skilt? Brug eventuelt anonyme spørgeskemaer.
2. Børn skal ikke vælge mellem forældrene. Men børn har ret til at blive hørt, hvis forældrene ikke kan finde ud af at lave en aftale. Hvorfor har børn fået ret til at sige deres mening? Er det godt eller skidt? Diskutér i klassen.
3. I bogen kan du læse breve fra Børnetelefonens hjemmeside. Gå ind på Børnetelefonen og find de voksnes svar til dem, der har skrevet. Find et svar, du synes er særlig godt. Fortæl om brevet og svaret til de andre i klassen.

5. Du har ret til: side 12-13

1. Se grundigt på alle billederne. Vælg ét. Det skal du analysere. Fortæl, hvad der er godt og eventuelt dårligt ved billedet. Hvilke følelser får du, når du kigger på billedet? Hvilken rettighed kommer du til at tænke på?

6. Retten til privatliv: side 14-17

1. Drøft i klassen, hvordan det er hjemme hos jer. Må I godt være alene?
2. Er der situationer, hvor det er rimeligt, at voksne blander sig og forstyrrer? Hvilke? Og hvornår er det urimeligt? Hvor går grænsen?
3. Se filmen om privatliv på elevsiden.
4. Drøft i klassen. Er I enige i de medvirkendes holdninger?

7. Tegneserien i bogen: side 18-25 

1. Hvad er meningen med tegneserien? Er der noget, du og dine kammerater bør gøre? Hvad har du lært ved at læse tegneserien? Nævn to ting!
2. Læs tegneserien igen. Hvem er den vigtigste person? Lav en karakteristik af personen. Den skal maksimum fylde en halv side.
3. Når man læser bøger, taler man ofte om miljøet i bøgerne. Det kan man også gøre i tegneserier – også denne. Lav en beskrivelse af miljøet. Hvordan ser der ud? Hvem er med? Hvordan har personerne det sammen?
4. Lav tegneserien om til en novelle, der maksimum må fylde to sider. Er der forskel på sproget i tegneserien og din novelle? Hvordan?

8. Retten til at blive behandlet godt: side 26-31 

1. Brug bogen, Socialstyrelsen og det Kriminalpræventive Råd til at lave definitioner på fysisk og psykisk vold.
2. Diskutér fysisk og psykisk vold i klassen. Hvad er værst? Kan man overhovedet sige, hvad der er værst?
3. Et gammelt ordsprog siger: 'De værste sår er dem, der ikke bløder.' Hvad betyder det?
4. Lav en liste over ord og udtryk, der kan såre og gøre ondt.
5. Lav derefter en liste over ord og udtryk, som kan gøre dine kammerater, dine venner og din familie glade.
6. Gå ind på Børnetelefonens hjemmeside, klik ind på Børnebrevkassen og find de breve, der handler om vold. Læs fem af brevene og find ud af, om det er psykisk eller fysisk vold. Måske er det begge dele?
7. Læs også svarene fra de voksne rådgivere.
8. I bogen er der en lang række undskyldninger, som børn og unge bruger, hvis de er udsat for vold. Vælg tre af dem – og argumentér imod undskyldningerne. Du skal altså sige eller skrive, hvorfor man ikke skal bruge den slags undskyldninger.

9. Retten til omsorg: side 32-33

1. Læs om Sara og Aviaaja. Hvad er godt at gøre, når du står over for en person, der har (haft) det svært? Hvad bør man gøre? Skal man snakke om, hvordan hun har det lige nu, eller skal man snakke om noget helt andet? Snak om det i klassen.
2. Skriv videre på enten Saras eller Aviaajas livshistorie. Tænk på, hvordan det kommer til at gå én af dem senere i livet. Hvilken uddannelse får hun? Hvilket arbejde får hun? Får hun en mand og børn?

10. Retten til at sige din mening: side 34-35

1. Forestil dig, at du er formand for Danske Skoleelever. Hvad er de tre vigtigste ting, der skal laves om på danske skoler?
2. Lav en undersøgelse af jeres elevråd på skolen. Hvilke elever er med? Hvad laver de? Hvor tit holder de møder? Hvis I ikke har et elevråd, skal I spørge en lærer eller skolens leder om, hvorfor det er sådan.
3. Find ud af, hvordan man bestemmer i jeres elevråd. Hvordan får man en idé igennem?
4. Diskutér i klassen, og bliv enige om tre ting, som jeres elevråd skal arbejde for. Når I er blevet enige, fortæller I dem til elevrådet.

11. Find ud af mere

1. Du ved nu, at børn og unge under 18 år har rettigheder. Det har I haft, siden børnekonventionen blev lavet i 1989. Men allerede i 1948 fik alle mennesker i verden lige rettigheder og friheder. Det skete med verdenserklæringen om menneskerettighederne. Vælg to af rettighederne. Tænk på, hvad de betyder. Forbered et oplæg på maksimum fem minutter – og fortæl så dine klassekammerater om de to rettigheder.
2. Red Barnet kæmper for, at børns rettigheder bliver respekteret i Danmark og i resten af verden. Brug nettet til at finde tre andre danske organisationer, der også arbejder for, at børn og unge skal få det bedre. Beskriv dem på tre-fem linjer hver. Hvad vil de gerne opnå for børn og unge?

12. Efter arbejdet med bogen

1. Kig på dit tankekort (punkt nr. 2) fra 'Inden du går i gang med bogen' igen. Lav et nyt. Har du skrevet det samme, efter at du har været igennem bogen og materialet på nettet?
2. Skriv en anmeldelse af bogen og materialet på elevsiden. Anmeldelsen skal maksimum fylde en side. Husk, at en god anmeldelse både indeholder et referat og en mening.
3. Lav en liste over alle de rettigheder, I nu kender. Hæng listen op i klassen. Hvilke er de vigtigste for klassen? Kan I lave en top-3?
4. Nævn tre ting fra bogen, du tror, at du kan huske om et år. Brug maksimum fem minutter på opgaven.
5. Mange skoler fejrer hvert år børnekonventionens fødselsdag. Planlæg, at din skole skal holde fest den 20. november. Hvordan skal det gøres? Snak med dine klassekammerater om festen og find inspiration til børnerettighedsdagen her. Hvis I alle synes, at det er en god idé, kan I snakke med elevrådet.
   
   

Materialet på elevsiden

På elevsiden er der en masse ekstra materiale. Se film, fotos og billedserier – og lav disse opgaver.

1. Hvorfor privatliv?
   Hvad er filmens budskab? Er der ét eller flere? Drøft i klassen.
2. At bo på institution
   Vælg det billede, der gør størst indtryk på dig. Beskriv hvorfor i et miniforedrag på to minutter for dine klassekammerater.
3. Breve om vold
   Vælg et brev. Tænk på personen bag brevet, og lav en beskrivelse af ham/hende. Hvilket liv har han/hun? Beskriv også familien.
4. Anders taler om grænser
   Det kan være godt og positivt at turde noget nyt – at overskride sine egne grænser. Men det kan også være skidt og negativt at få overskredet sine grænser. Hvor går din grænse? Snak om det i klassen – og fortæl mange eksempler.
5. Street art og tegning
   Er retten til at mene noget vigtigere, end at andre ikke må såres og hånes? Drøft i klassen. Efter diskussionen skriver du en tekst – novelle, rap eller digt – om netop det emne. Du skal inddrage minimum ét billede fra afsnittet om Street art.
6. Børn, der bestemmer
   Find ud af, hvordan elevrådet fungerer på jeres skole. Er det meget aktivt? Lytter lærerne til eleverne? Hvad skal elevrådet gøre, hvis I vil overbevise lærere og skolens ledere om, at I vil have renere toiletter eller en ny basketbane? Og hvad med skolebestyrelsen? Hvad laver den? Og har elevrådet indflydelse i skolebestyrelsen?